Artikler

Gammellutheranerne i Jylland - de stærke jyder

GAMMEL-LUTHERANERNE I JYLLAND,

2.

I Nummer 9 af dette Ugeskrift (Ugeskrift for lutherske Christne, Kjøbenhavn 1870) sluttedes en Beretning om "De stærke Jyder" af Jac. Chr.Lindberg. Denne Beretning gaaer til Aaret 1841, og hertil slutter sig nedenstaaende Skildring af R.Th.Fenger. Den omhandler nærmest hvad der forefaldt i Aarene 1845-1847. Lindbergs Beretning om "De stærke Jyder" omtaler mod Slutningen Skrivelser fra dem om Fritagelse for Gymnastikunderviisningen i Skolen, derpaa fik de endelig et afslaaende Svar, men dette havde dog ikke videre alvorlige Følger. Imidlertid voxede "De stærke Jyder", eller som de selv kalde sig "De Opvakte", bestandig i Indflydelse og Magt, saaledes at En af dem blev Sognefoged og desforuden 6, ligeledes af deres Midte, valgte til Medlemmer af Øster-Snede Sogneraad. Denne deres Stilling meente de at burde benytte til at modvirke al vrang Lærdoms Udbredelse i Skolerne, hvad de ogsaa satte i Værk 1845, saaledes som det fremgaaer af nedenstaaende Skildring.


"DE STÆRKE" I ØSTER-SNEDE.

Skildring fra 1847 af R.Th.Fenger, nu Præst i Hyllested.

Tirsdagen den 3die November 1846 foretoges og paakjendtes i Høiesteret Sagen: Advokat Rotwitt mod Gaardmændene Stephan Jørgensen , Peder Therkelsen, Baltser Nielsen, Niels Jensen og Hans Lauritsen for at have opbrændt endeel af Østersnerle Sogns Skoler borttagne Læsebøger (Defensor Buntsen). Ved Viborg Landsoverrets Dom af 22de Juni 1846 vare de Tiltalte idømte hver en Mulkt af 30 Rdl. til Amtets Fattigkasse, hvorimod de ved Nørvang og Tørrild Herreders Extrarets Dom af 27de April s.A. vare dømte til at bøde: de fire Førstnævnte hver især 50 Rdl. og Sidstnævnte 60 Rdl. til Veile Amtsfattigkasse.

Høiesteret kjendte i denne Sag saaledes:

Landsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advokat Rotwitt for Høiesteret betale de Tiltalte, een for alle og alle for een, 10 Rdl.

Anledningen til ovenstaaende Dom er saaledes som vi af nedenstaaende Fortælling , der er uddraget af Domsakterne, skulle faae at høre.

Løverdaqen d. 1ste Februar 1845 havde Skolelæreren i Gammelsole under Øster-Snede Pastorat været fraværende paa Grund af den anordnede Folketælling, hvormed han var beskæftiget. Samme Dags Middag havde Sogneforstanderne Skolepatron Stephan Jørgensen og Skolepatron Peder Therkelsen af Gammelsole, Skoleforstander Hans Laursen af Baastrup, Fattigforstander Baltser Nielsen og Sognefoged samt Skoleforstander Niels Jensen af Kragelund indfundet sig hos Skolelæreren og spurgt efter ham, og da de erfore, at han ikke var hjemmevare de gaaede ind i den ikke aflaasede Skolestue og blevet der tre Kvarteer. Hvorefter de kom tilbage og tilkjendegav Skolelærerens Huusholderske, at de nu havde efterseet Skolens Bøger, men at disse enten ikke duede eller ikke vare passende for Børnene med undtagelse af Luthers store Catechismus, Bibelen og det nye Testamente. Derefter vare de gaaede hen til Kragelund Skole , hvor Skolelæreren ligeledes var fraværende paa Folketælling, hvorpaa de gik ind i Skolestuen, blev der et Kvarteerstid og erklærede dernæst for Skolelærerens Kone, at nu havde de efterseet Bøgerne, hvoraf de havde fundet endeel sølle eller upassende for Børnene. Efterat have forladt denne Skole vare de dernæst gaaede til Sognets Præst, Hr.Mossin, en ældre Mand, der paa Grund af Svaghed maatte holde Capellan, og som tidligere havde haft Strid med dem endog i Kirken selv om adskillige Lærdoms Punkter. For ham androge de nu paa, at han maatte see til at drage Omsorg for, at de Bøger, der indeholdt falsk Lærdom og som de nøiere betegnede ham kunde blive borttagne af Skolerne, og tilføiede derhos, at hvis dette ikke skete, vilde de selv borttage disse Bøger og sørge for, at de ikke mere skulde komme tilbage. Præsten søgte at gjøre dem Forestillinger herimod , men forgjæves. Mændene vilde ikke opgive deres Forehavende og forenede sig derfor med to andre Medlemmer af Sogneraadet, nemlig Fattigforstander Hans Lauritsen og Thyge Meier, om at skrive følgende Brev til Provst Zahle i Hveisel:

"Paa Grund af Skoleanordningen af 23de Juni 1739 tilligemed Hs kgl. Maj's Advarsel og Formaning ved sidste Aftale i Veile, at bære Omsorg for at Børnene blive oplærte i Guds Ord og den rette Lærdom i Skolerne: da tage vi os den underdanigste Frihed at tilmelde D.H. at vi efter Skoleanordningen af 1814 haver, under Dags Dato d. 1ste Febr.d.a. visiteret Hovedskolerne, og da vi forefandt en stor Deel af saakaldte Fortællingsbøger - eller rettere menneskelig Sammensættelse og Fabel, da see vi os nødsaget til enten selv at tage os den Frihed at kaste dem paa et Baal, eller og om D.H. vilde selv behage at bortskaffe dem; thi vi kan ikke forsvare som Tilsynsmænd og Sogneforstandere at Børnene lære andet i Skolerne end den Lærdom som de ere døbte paa, nemlig Troen paa den Herre Jesus Christus, men hvad menneskelig Lærdom angaaer, da forkaster og fordømmer vi det til Helvedes Afgrunde som Børnelærdom i Skolerne. Mon disse nye Opklarere og Fornuftlærere skulde være visere end Paulus, som skriver til Timotheus: Efterdi du veed den H.Skrift af Barndom, som kan gjøre dig viis til Salighed ved Troen , som er i Christo Jesu. Den ganske Skrift er indblæst af Gud og nyttig til Lærdom, til Straf, til Rettelse , til Optugtelse som er i Retfærdighed,at det Guds Menneske skal være fuldkommen beredt til al god Gjerning. Saa og Peder i sit Br. 1,12... Eller mon disse Fornuftlærere skulde være klogere end vore ved døden hensovede christelige Konger tilligemed mange gamle christelige Lærefædre, f.ex. Lutherus , som haver ordnet og befalet, at Børnene skulle oplæres i Guds rene Ord, som indeholdes i Loven og Evangelium, og det finde vi i en kort Hovedsum i Luthers Catechismus. Det er rigtignok Fornuftlærere, som vil foregive, at det skulde være at tage Guds Navn forfængelig at lade Børnene altid læse eller bruge Guds Ord til Lærdomsforberedelse; men saa maae de først forkaste Daabsformularen, hvor Guds Ord forpligter os til at lade vore Børn oplære i Guds uforfalskede Ord. Men at bekoste og vedligeholde Skolerne og tillige lønne Lærerne for at vore Børn kan læse om at spille Polspas og Trekort, eller hvad Culør Rotter og Muus haver, eller hvorledes en Bondes Pløie-Jern skal være - det kan vi ikke holde Skole for ; det kan vore Børn lære af Naturen og den daglige Erfaring . Vi haaber og venter paa denne vor Andragende en gunstig Bønhørelse med Budet tilbagesendt."

Paa dette Brev , der afgik d.4de Febr., fik de intet Svar tilbage med Budet , uden den mundtlige Besked, at Provsten ikke kunde svare dem den Dag. Hvorpaa de ventede indtil den 7de, da de samme førstnævnte fem Mænd i forening med Hans Lauritsen af Solskovs Mark atter indfandt sig om Morgenen Kl. 8 paa Skolen i Gammelsole og erklærede for Skolelæreren, at de vare komne for at tage de gale Bøger ud af Skolen, idet de spurgte ham , om han havde noget derimod. Hertil svarede han at han naturligvis ikke kunde give sit Minde til sligt, da han skulde være ansvarlig for Skolens Inventarium; men dersom de havde foresat sig at tage Bøgerne med Magt,da vilde han naturligvis ikke kunne binde an med, saa hvis de syntes , at de havde nogen Ret til at tage Bøgerne, i saa Fald fik gjøre det paa eget An- og Tilsvar. Hermed erklærede de sig tilfredse og begave sig ind i Skolen, hvor Bøgerne stod paa en Reol. Efterat de af Skolelæreren havde forlangt sig de Bøger paaviste, der tilhørte ham selv, hvilke de lod staae urørte, lagde de derimod alle de Bøger tilside , som efter deres Mening ikke burde tagles i Skolen, nemlig: 15 Expl. af Birchs Læsebog, 10 af Landhusholdningsselskabets Underviisning i Agerdyrkning , med tilhørende Spørgsmaal , 6 Læsetabeller, 3 evang. Psalmebøger, 4 Krarups Læsebøger, samt Holms Lærebog , Plums Haandbog,Boisens Udvikling af de i Lærebogen forekommende Begreber enkelte Hefter af Wegeners catechetiske Magazin, Præsten Hornsyld og hans Confirmander, Kong Harald Klaks Daab, Underviisning om Reformationen, Brammers det hellige Land paa Herrens Tid; og i disse Bøgers Sted indsatte de 6 Kingos Psalmebøger, 6 af Luthers større Catechismus, 12 af Hubners fordanskede Bibelhistorie, og 12 af Rambachs bibelske Historier med Spørgsmaal, idet de spurgte Skolelæreren om han vilde modtage disse sidstnævnte Bøger til Brug i Skolen, hvad han svarede dem at han ikke vilde kunne, med mindre han fik Ordre dertil af sine Foresatte . Bønderne forvarede derpaa de udtagne Bøger i tvende Poser og gik bort med dem. Skoleunderviisningen, der skulde begynde Kl. 9 blev med alt dette opholdt et Kvarterstil , dog havde endnu ikke alle Børnene indfundet sig. Iøvrigt giver Skolelæreren dem det Vidnesbyrd, at deres Forhold ved denne Leilighed var roligt og besindigt. Fra Skolen i Gammelsole begave de sig dernæst til Kragelund Skole, hvor de forefandt Skolelæreren syg og sengeliggende. Efterat have spurgt til hans Befindende, tilkjendegave de ham, at de vare komne for at tage de Bøger ud af Skolen, der ikke indeholdt Guds Ord, og spurgte ham, om han vel vilde formene dem dette. Hertil svarede han, at der naturligviis ikke kunde være Tale om fra hans side at sætte sig til voldsomt Modværge, men at han forresten ingenlunde kunde tilstede det. De talele derefter nogle Ord til Skolelæreren, om at han skulde følge deres Tro, og da skulde han faae at see, hvilken Kjærlighed der vilde blive ham tildeel; men kom derefter atter tilbage til deres Forsæt, at borttage de ikke gudelige Bøger og sætte andre isteden, der indeholdt Guds Ord, og spurgte derefter om han som Skolens Lærer vilde være dem ansvarlig for disse sidste, hvilket han lovede,hvorpaa de toge venskabelig Afsked med ham og gik ind paa Skolen, hvor hans Søn underviste den nederste Klasses Børn. Her gjennemgik de Bøgerne, der stod paa en Reol og udtoge paa samme Maade som i Gammelsole, dem de ansaae for skadelige , saasom Birchs og Bilstrups Læsebøger, 11 evangeliske Psalmebøger, Prahls Fortællinger, Haandbøger i Agerdyrkning, indbyrdes Underviisnings-Tabeller, en Lærebog i Gymnastikken osv., i hvis Sted de indsatte de samme Bøger, som de havde anbragt i Gammelsoles Skolestue, og i et lignende Antal. De udtagne Bøger puttede de i een eller to Poser , og begave sig dermed bort. Uagtet deres Forhold hele Tiden var roligt og besindigt , kunde det dog ikke være andet end at Underviisningen, medens alt dette gik for sig, maatte lide nogen Forstyrrelse, ligesom de ogsaa engang havde henvendt Talen til Børnene og spurgt dem , om de ikke nok havde Lyst til at lære Guds Ord, og om de ikke vilde være glade ved at komme til at lære det.x)


x). Saaledes fortalte Skolelæreren selv hvad der var sket. Hans Søn beskrev ved et senere Forhør det sidste Optrin lidt anderledes: Mændene vare traadte ind i Skolestuen , hvor de toge Hattene eller Kalkjetterne af og traadte til en Side; Niels Jensen ytrede, at nu kunde han give Børnene Forlov, da det var Middag; og da det virkelig var Tilfældet, at det snart var Middag, havde han ladet Børnene gaae; men før de endnu Alle havde forladt Skolestuen , yttrede Stephan Jørgensen til dem, om de ikke "houede" eller syntes godt om at de nu fik Guds Ord i Skolen

Med de borttagne Bøger gik Bønderne til Præstegaarden og forlangte af Præsten , at han skulde tage imod dem og see dem efter, om det var ret christelig Lærdom, de indeholdt! men da han paa det Bestemteste vægrede sig herved, foreholdt dem det Lovstridige i deres Adfærd og paalagde dem at bringe Bøgerne tilbage, hvor de havde taget dem,gik de bort og toge Bøgerne med sig , dog ikke for at give dem tilbage til Skolerne, men for at bringe dem under sikker Forvaring. Provst Zahles advarende Gjensvar, som først kom dem tilhænde efter at denne Skolevisitats var endt, besvarede de fremdeles i et Brev af llte Februar, hvori de yttre: at de ved dette deres Skridt meente at have opfyldt baade den himmelske og den jordiske Konges Villie, der tilholdt dem at drage Omsorg for at Børnene bleve oplærte i Guds rene Ord. "Vi maae beklage, saaledes slutter Brevet, at vi altfor længe har tjent Djævelen med en Skriftens Kundskab, men da Gud oplod vore Øine og vort Hjertes Tilstand, da fik vi en Befaling, at vi skulde frasige os al falsk Lærdom og menneskelige Fabler og Sammensættelser, og alene holde os fast og urokkelig til Gud og hans Ord, dersom vi ville undgaae Forskydelse i Evighed. Paa denne Grund er vi nødsaget til det , vi haver gjort, da vi efter Guds og HS. Majestæts Befaling staaer til Ansvar for saamange Forældres Børn,som vi gjør."

Da der nu foruden dette Brev ligeledes indløb en Indberetning fra Pastor Mossin samt en Klage fra 24 af Øster-Snede Sogns Beboere over de 6 Sogneforstanderes egenmægtige Fremfærd tog Skoledirectionen sig først nogen Tid for at erfare om de borttagne Bøger dog ikke atter skulde være blevne bragte tilbage men da den erfarede det Modsatte , skrev Provst Zahle d.17de Marts til Amtmanden Kammerherre Hoppe og bemærkede Sag anlagt. Den 2den April optoges i den Anledning Politiforhør paa Herreds Thingstuen i Veile, og derefter bestemte Amtmanden under 15de S.M. Sagsanlæggelse, og beskikkede Procurator Anchersen som Anklager og Hospitalsforstander Borch til Forsvarer; men da de Anklagede ikke ønskede sig nogen Sagfører, men selv vilde varetage det Fornødne i Sagen, kom den sidstnævnte Beskikkelse til at bortfalde. Under det paafølgende Forhør d.21de April fremstod Sognefoged Niels Jensen og forklarede, at han i tre Aar havde været Sogneforstander, fremdeles at naar der ved Sogneraadets Møder fremlagdes de befalede Beretninger om Skolernes Tilstand for at samme skulde underskrives til videre Indsendelse, var der altid nogle af Sogneforstanderne, som ikke vilde underskrive, fordi der brugtes Bøger, som ikke indeholdt Guds Ord; ligesom man ogsaa havde forlangt af Præsten, at Luthers Lærdom skulde indføres. Det var derfor en særlig Aftale, han havde truffet med de øvrige anklagede Sogneforstandere om at sørge for andre og bedre Bøger til Skolerne; thi det var deres fælleds Mening, at der i Skolerne ikke bør læres Andet end hvad der er Guds Ord. Børnene skulde oplæres i den Pagt, hvori de ene døbte, men ikke lære Historier og Fabler ligesaalidt som den Kundskab, der vel i og for sig kan være nyttig; thi som Børn skulle de ene og alene oplæres i Guds Ord og som saadant erkjender han og de øvrige Mænd alene Bibelen og hvad der er uddraget af Bibelen, saavelsom de Bøger, der ene skrevne under den Hellig Aands Medvirkning. Som Sogneforstandere formener han og de øvrige Mænd , at det bliver deres Pligt at sørge for , at ikke Andet end Guds Ord læres i Skolerne. Skolerne ene opbyggede for Sognets Regning og saalænge han og de Andre svare Bidrag til Skolerne saalænge mene de med Rette at kunne fordre, at Guds Ord i disse læres reent og uforfalsket . Men herimod bemærkede Dommeren, at enkelte Sogneforstandere, selv om de udgjøre Fleertallet, ikke kan bære berettigede til at foretage noget paa egen Haand, og at de navnlig i Sognets Anliggender Intet turde udføre, hvorfor de ikke kunde henvise til en Sogneraadsbeslutning,men en saadan havde de i nærværende Sag slet ingenlunde for sig. Sognefogeden svarede hertil, at han og de øvrige Mænd rigtignok havde handlet mod Præstens Advarsel og uden tvende af Sogneforstandernes Vidende og Samtykke , hvorimod en tredie Sogneforstander havde været enig med dem og kun ved Sygdom hindret fra at tage Deel med i Bøgernes Ombytning; forresten vidste de vel, at hverken Provsten eller Præsten vilde have med den Sag at gjøre. Og til Slutning maatte han kun bemærke, at det ikke var for hans egne Børns Skyld han havde deeltaget i den omtalte Gjerning, efterdom det for flere Aar siden var bleven Sogneboerne tilladt at lade deres Børn oplære i private Skoler, hvor Guds Ord læres reent og uforfalsket, og af saadanne Skoler er der 2de i Sognet Imidlertid betale de Mand,der holde deres Born i disse Skoler ligefuldt deres Bidrag til de 2de Hovedskoler,og saal~nge han med de Ovrige skal svare til disse,hvilket de uv~gerlig gjore,fordre de,at Guds Ord skal lceres reen i dem,hvorimod de,naar de fritoges for at svare Bidrag til Hovedskolerne og tillige fritoges for at have Tilsyn med dem samt i enhver henseende lostes fra dem ,ikke havde noget imod ,at Underviisnin - gen skeer som Vedkommende finde for godt.Ligeledes oplyste han,at de af dem i Skolerne anbragte Boger forelobig vare anskaffede af dem for Skolekassens Regning,idet Skolekassens Beholdning beroede hos Peder Therkelsen,men at det forresten,naar Regnskabet blev aflagt,naermere kun -de komme under Forhandling,hvorvidt de havde vaeret berettigede til at anskaffe disse Boger for Skolekassens Regning.- De ovrige Anklagede henholdt sig til Jenne af Niels Jensen givne Forklaring,og gave endnu den Oplysning,at de borttagne Boger beroede hos Stephan Jorgensen,hvorhos de erklaerede sig uvillige til at levere dem tilbage ,medmindre Retten indestod dem for , at de ikke mere kom i Skolerne de Anklagede vare Niels Jensen(41 Aar gl.) Stephan Jorgensen (47 Aar gl.) Hans Laursen (51 Aar gl.) samtlige dobte og confirmerede i Oster-Snede kirke , hvorimod Peder Therkelsen (26 Aar gl.) er fodt i Korning og confirmeret i Raarup,ligesom Baltser Nielsen(48 Aar gl.) er fodt og opdraget i Egnen mellem Horsens og Aarhuus og tilgiftede sig i 1822 den Gaard,han nu eier i Kragelund; Hans Lauritsen af Solskov Mark (55 Aar gl.) var endelig ogsaa fra en anden Egn,nemlig nede fra Kolding og havde ligeledes i 1822 ,tilkjobt sig den Gaard,han nu eiede.

Den 22de Mai bteiv Forhoret fortsat,og blev der da fremlagt et Brev fra Pastor Mossin,som efter at have givet Oplysning om Laangden af den Tid ,de forskjellige Anklagede havde va?ret Medlemmer af Sogneraadet,endvidere yttrer sig saaledes:

"Hvad Meendenes Vandel og Forhold i Almindelighed angaaer,veed jeg intet Uwerdigt at anfore ,kun troer jeg at burde bemcerke ,at man hos dem savner den Tillid til Ovrigheden og dens foranstaltninger ,som man med Billighed kunde vente at forefinde hos christelige Undersaatter . Navnlig synes de i Sager,som angaae Underviisningsvc-esenet ,aldeles ingen menneskelig Autoritet at ville erkjende,men alene at ville rette sig efter egen Vilkaarlighed.Det er deres antagne Mening,som de ikkeved nogensomhelst Forestilling ere at bevaege til at frafalde ,at Skolen alene er til for at Bornene i samme kunne lcere Guds Ord at kjende. Som Folge deraf taale de med Undtagelse af Regne- og Skriveboger ,saa godt som aldeles ingen Boger i Skolerne,medmindre deres Indhold er gudeligt, og selv Boger,hvis Indhold er gudeligt og i Lcerens Udvikling overeens - stemmende med den hellige Skrift og vor Kirkes symbolske Boger vildevanskelig undgaae at stemples som saadanne,der indeholde falsk L~rdom,medmindre de ere af en bestemt Tone og fra en bestemt Tidsalder.Da M~ndene n~re saadanne Anskuelser ,skulde man have formodet ,at de vilde have benyttet deres Scede i Forstanderskabet til i et Mode at have andraget paa en Forandring i Henseende til de i Hovedskolerne brugte Underviisningsboger.Dette er dog aldrig skeet; kun have de ikke saa sj~lden leilig - hedsviis og i Forbigaaende omtalt de brugte Boger paa en foragtelig Maade og da vel ogsaa yttret det Onske om at de maatte blive ombyttede med andre. Men om de endog vare fremkomne med et saadant Andragende,vilde Intet were udrettet.Thi Forstanderskabet har ikke Raadighed til at af9jore,hvilke Underviisningsboger der Skulls bruges i Skolerne.En bestemt L~rebog i Religionen er,som bekjendt,autoriseret for alle Almueskoler i Landet,og hvad Bibelhistorier og L~seboger angaaer,har Forstanderskabet kun Ret til,ifolge Cancelli-cirkulairet af 23de Marts 1844,at v~lge imellem et vist af Stiftslandemodet opgivet Antal Boger,blandt hvilkeden i Sognets Skoler hidtil brugte Birchs Lcesebog horer,og jeg maa anseedet for aldeles afgjort ,at ingen af de ovrige tilladte Lceseboger vilde have tilfredsstillet Forstanderne bedre end denne.Ligesom M~ndene ikke i Forstanderskabets Moder ere fremkomne med noget Andragende om Forandring i Henseende til de brugte Skoleboger,saaledes have de Keller ikke speci - elt henvendt sig til mig med saadant Forlangende,kun erindrer jeg, at Hns Laursen fra Baastrup engang har yttret om Krarups "Kortfattet Underviisning i Agerbrug",der fra Landhuusholdningsselskabet gjennem Stif - tets Biskop er anbefalet til Skolebrug,at en saadan Bog ikke burde fin-des i Skolen. Det maa iovrigt endog for dem,der kjende M~ndenes Begre -her om Underviisningswesenet,stedse blive uforklarligt ,hvad der kanhave bev~get dem til at berove Skolerne saa Stott et Antal forskjellige Boger; thi af alle de borttagne Boger var der ikke en eneste,der blev benyttet ved Underviisningen ,undtagen den omtalte Birchs L~sebog. At de ovrige isaer beregnede paa at benyttes af L~rerne til disses videre Uddannelse,havde Plads i Skolestuen paa en Boghylde,synes dog aldeles uskadeligt. Det er mig bekjendt,at Sogneforstanderne under det for - ste over dem tagne Forhor have foregivet,at de ved at bringe Bogerne fra Skolen til Pr~stegaarden havde til Hensigt at ville i Forening med mig noiere undersoge,hvorvidt der i samme indeholdtes falsk L~rdom og at de udtrykkelig derom have anmodet mig. Jeg maa i den Anledning er - kl~re ,aldeles ikke at kunne erindre ,at nogen saadan Anmodning blev gjort til mig,derimod blev det af Hans Laursen fra Baastrup yttret for Capellan Blicher,at dette var deres Hensigt,men da Sidstn~vnte troede at kunne forudsee,at Undersogelsen kun vilde lede til en yderligere Fordommelse af Bagerne,svarede han intet Videre dertil og omtalte detforst for mig ,efterat Forstanderne vare bortreiste."

Samtlige de anklagede Skoleforstandere vare modte og bleve underrettede om Indholdet af Pastor Mossins Skrivelse ,hvoraf de erkjendte Meget for at were ganske rigtigt,men gjorde Indsigelse mod den i Brevet indeholdte Paastand,at af de borttagne Boger skulde Birchs L~sebog v~ -re den eneste,der blev brugt ved Underviisningen;ligesom de og vedble - ve deres tidligere Paastand, at de havde bedet Pr~sten om enten selv at see efter, eller med dem undersoge,hvorvidt de udtagne Bogeys Laerdomme kunde kaldes Guds Ord. At afholde Sogneraadsmode for denne Sags Skyld, ansaae de for ufornodent,de meente,det var nok,naar de blot henvendte sig til Preesten som Formand,da de selv vare sex i Tallet og den Syvende (Thyge Meier) var enig med dem, medens den Ottende havde frasagt sig Patronatet og erkl~ret ikke linger at ville have med Skolen at bestille og den Niende var ligegyldig ved hvad Boger,der brugtes i Skolerne. De vedbleve endvidere deres tidligere Paastand om at de baade som Sogne - forstandere ,vare fuldkommen berettigede til det Skridt ,de havde gjort, og paaberaabte sig endelig Hs.Maj's Yttringer til dem og Flere,da de i Sommeren 1844 under hans Ophold i Veile bleve stedede for ham:at de skulde Sorge for Skolerne og de Fattige,og at Guds Ord blev l~rt i Skolerne.- De bleve tort opm~rksom paa,at de havde taget disse Kongens Ord i en urigtig Mening,hvad de dog ikke vilde erkjende,men erklarede,at de nu ikke havde videre i denne Sag at anbringe,og at de formeente,ikke at kunne f,3eldes ved nogen verdslig Domstol,ligesom at Sagen ikke var derunder henhorende.Denne sidste Paastand sogte ligeledes Dommeren(den con-at. Herredsfoged Cand. jut. Hersleb) at berigtige,hvorefter Forhoret sluttedes .

Den 6te Juni indkom Cancelliraad Anchersen med sit Indl~g ,hvori han yttrer,at Alt,hvad der udfordres for at en Forbrydelse skal kunne kaldes "Ran" her var tilstede,og denne sin Anskuuelse begrunder han saaledes:"Saafremt Forbrydelsen havde vceret foretaget paa en hemmelig Maade ,vilde de Tiltalte neppe have kunnet undgaae at vare blevne ansete som skyldige i Tyveri,men nu ligger den egentlige Forskjel mellem Tyveri og Ran jo deri, at hiin Forbrydelse foretages paa en hemmelig, denne derimod paa en aabenbar Maade.Altsaa blive de da at domme efter Forordningen llte April 1840 S 32,og Straffens Grad maa da vel bestemmes for hver is~r til 2 Gange 5 Dages Faengsel paa Vand og Brod." Men vil man ikke,vedbliver Aktor,ansee de Tiltaltes Forbrydelse for Ran,maa den dog upaatvivlelig vaere at straffe i Analogi af den Straf,der er fastsat for Ran ,eftersom Ran dog i alt Fald maa vaere den Forbrydelse,hvormed den af de Tiltalte forovede n~rmest vil kunne s~ttes i Klasse. Skulde Dom - meren imidlertid mod Formodning ikke kunne ansee den begaaede Forbrydelse for Ran,ei heller for at kunne dommes i Analogi med Straffen for Ran, da foreslaaes ligefuldt den omtalte Straf,for udviist Modvillighed og Trodsighed,og maa det derhos bemajrkes,at de netop som Sogneforstandere, langtfra derved at have nogEnBerettigelse tvertimod ere saa meget des mere strafskyldige osv.

Allerede ved Forhoret den 2den April havde de Tiltalte indgiven en Promemoria,hvori de mode den Indvending,at de omhandlede "Fabler og Forta~llinger" kun vare Lignelser for Born til at Skye det Onde og la~gge Vind paa det Gode,- med det Sporgsmaal:om da Logn,Fabler og Forta~llin - ger vare kraftigere i saa Henseende end Guds eget Ord? og om deres Lcerdom,som ere drevne af Guds Aand skal stage tilbage for,hvad som er dreven af den menneskelige Fornuft,hvor Dja~velen er Anforer? i saa Fald,udbryde de, mace vi heller nedlagge vore Skoler og gjore dem til Steen - hobe! Vi have ventet,sige de videre,baade af Regjeringstand og La'rer - standen,at de vilde elske det,som vi have gjort,da det er baade Guds og Kongens Befaling,at Born skal lasre Guds Ord i Skolerne, og det er Pauli Formaning(Col.2,9):Seer til,at ikke Nogen forvilder Eder og gjor E -der til Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri,efter Menneskers Scetninger ,efter Verdens Bornelcerdom og ikke efter Christum.-Da nu, slutte de,Ovrigheden er Guds Oie,Haand og Fod,saa haaber vi og,at Guds Villie skeer,at Sandhed maa finde Sted for Retten og have sin Fremgang,da det er Sandhed,der skal frikjendes paa Dommens Dag; til et Vidnesbyrd paa dette troer vi at Gud haver anordnet Domstolene og sat Øvrighed der - paa,for at forsvare Sandhed og handheve Falskhed og Uretf~rdighed . -Dette var Indlargget til Politi-Retten af 2den April,hvilket vi have anseet det rettest at sammenfore med Retsindla,,gget af 18de Juni;sidstncevnte lyder saaledes:

"En Erkla=ring imod Procurator Hr.Cancelliraad Anchersen over den Fremfcerd af de Medlemmer af Forstanderskabet i Oster-Snede Sogn ved at borttage de Fabler og Fortayllingsboger af Gammelsole og Kragelund Hovedskoler; da Kan yttrer Sig i sit Actionsindl~g og i Formening,at ovenmeldte Foretagende skulde fortjene at blive domt for Ran,da tagervi os den Tilladelse at sporge,hvem disse Ransma=nd skalvaere,enten de, som have indfort disse Boger,eller de,som have borttaget dem,da vi ere uvidende om,enten at have vaeret tilspurgt eller at have erklaeret os villige til at modtage dem eller betale dem! Vel muligt,at de ere betalte af den specielle Skolekasse; men hvem skulde vel have ege=egtig Raadighed over Sognets Kasse-Penge til at kjobe Fabler og Fortcellinger for og saute i Skolerne til Bornela:rdom eller Lzeseboger uden Beboernes Tilstaaelse; altsaa sporge vi: hvem der har givet Aarsag til Raneriet,enten de som haver indfort disse Boger eller de som haver borttaget dem?

Skulde der vare Nogen af Sognets Beboere,der onske disse Boger til Laerdom for deres Born,da onske vi den afhort for Retten paa Grund om deres Antal er saa ma2gtig,at de kan indstemme Skolerne. - Endvidere yttrer ommeldte Aktor,at vi burde were desto mere strafskyldig,fordi vi ere Sogneforstandere.Den Sag onske vi noiere forklaret: forst at vare kaldettil et Embede af Overmagten og derna~st at tiltales som Forbrydere for Kal - dets Fuldforelse ,af en Aktor.Skal det kaldes og straffes som Forbrydelse at borttage Fabler og Logneboger af Skolerne og inds2ette Guds Ord i - Steden,da have vi Aarsag til at sige ,at Hegnet er nedbrudt for den christne Kirke og Ulve og vilde Dyr skal raade for Faarestien og Faarene; men hvad vil da Dorvogterne svare ,naar Overhyrden kommer?Mon det da ikke vil hedde til dem: I ere Leiesvende og flyer naar Ulven kommer! - Vi haver ikke nodig at forsvare vores Sag med mange Forordninger,men vi forsvare den efter Guds Ord og den Pagt,som vi have gjort Gud i Daaben,og derfra kan vi ikke lade os rokke,om det endog skal koste Livet; Men vi haaber om vores christelige Ovrighed,at de forsvare Guds Ord og en god Gjerning,og derimod hader og afskaffer hvad som er Logn og Falskhed,thi vi have aldrig enten last eller hort ,at hvad Guds Ord angaaer, haver vaaret til Proces,derimod have vi l~st,at Keisere,Konger og Fyr - ster,eller dertil beskikkede Embedsma~nd,have afgjort saadanne Sager foruden at henvises under Procuration eller Rettergang; heller ikke troer vi,at der skulde vaere nogen Anordning,der skulde domme os for Ran,fordi vi hader Logn og Falskhed og holder fast ved Guds Ord."

Den 5te Juli 1845 faldt Dommen.I Indledningen Boger Dommeren at vise,hvordan deres Forhold havde v~ret egenmcegtigt og selvraadigt; hvorledes de som Sogneforstandere havde tiltaget sig en Myndighed,der ikke tilkom dem; hvordan de havde grebet forstyrrende ind i Anordningen for den offentlige Underviisning; hvordan deres V~gring at tilbageleverede borttagne Boger end mere maatte tjene til at belyse denne deres Ford og hvordan de derfor ikke vilde kunne undgaae at straffes efter Lov givningens Analogi.Denne Straf maatte efter Omstandighederne passende ans~ttes til 50 Rbd., for hver; men derhos havde de og at tilbageleve re de borttagne Boger i uskadt Stand under en daglig Mulkt af 5 Rbd. endelig tilpligtedes de at betale Sagens Omkostninger ,hvorunder indbefattet 6 Rbd. til Aktor.

Samtlige de Tiltalte erkl~rede sig utilfredse med denne Dom,hvorfor Sagen indstc)evnedes for Landsoverretten i Viborg .

Her blev Procurator Juul beskikket som Aktor.Han giver forst en kort Fremstilling af Sagen og slutter efter sit Indl~g saaledes:

"Skjondt en Straffedom ,saafremt deres Handling grunder sig paa Tvang af deres Samvittighed,neppe vil have nogen Indflydelse paa deres Mening,at de ei havde gjort andet end hvad deres Pligt paalagde dem , vilde de dog ikke kunne undgaae at reuses for deres egenma2gtige Borttagelse af Bogerne,der vare indkjobte for Skolekassens Regning , og u-den at derom iforveien var gjort Forestilling til Skoledirektionen,ligesom de heller ikke ville undgaae under Mulkt at tilpligtes at tilbagelevere til Skolerne de borttagne Boger. -Ved Bestemmelsen af Mulk -ten i forstn~vnte Tilfaelde vil der formodentlig tapes Hensyn til,at de forgj.eves anmodede Sogneprcesten om at eftersee Bogerne for de borttoge dem,og at de ved Borttagelsen sogte at undgaae Skolebornenes Opm~rk - somhed derpaa,foruden det af dem forovrigt Anbragte om at de ansaae det for deres Pligt at forekomme de borttagne Bogeys Brug i Skolerne.- Jeg skulde saaledes nedla2gge Paastand om,at Dommen stadf~stes,hvorhos jeg forventer mig Salarium tilkjendt."

De Tiltaltes Forsvarer,Procurator Lykke,soger ligeledes i sit Ind1xg at paapege det Beklagelige i at der fra Pra?stens Side ikke blev gjort Mere for paa en sindig Maade med det Gode at hindre det foretagne Skridt,hvo=est han gaaer ud fra at de til hans Sagforsel anbetroede Mand ere "belagte med en fix Idee,som ikke kan udryddes", og at de derfor "anvende ethvert Skriftsprog og ethvert Ord,som de truer at kunne henfore til deres Tro,bogstaveligt,da de ikke have lart at indsee,at Ordene ere dode,men Aanden gjor levende"(!) Naar man derfor lod det v~- re nok med at fratage dem Bogerne ved Fogeden og bringe dem tilbage igjen,hvorfra de vare tagne,vilde det Hele vare endt og der behovedes ingen Mulkt at idommes de Anklagede.

Mandagen den lste September afsagde Landsoverretten sin Dom,der i det V~sentlige stadf~ster den af Herredsthinget afsagde Kjendelse , dog saaledes at Mulkten nedsattes fra 50 til 15 Rbd. for hver.De tiltalte vare naturligviis ogsaa utilfredse med denne Dom-; allerede ved Forhoret den 2den April havde Stephan Jorgensen yttret,at de havde filet saa sta2rkt med at borttage Bogerne,fordi deres Samvittighed ikke lod demnogen Ro for dette var skeet,ligesom de Ovrige gjentagne Gange bestemt forsikrede,at om der indsattes andre lignende Boger i Skolerne ,vilde de ligeledes tape dem bort; og denne deres Betragtningsmaade havde, som vi alt have Beet og end yderligere ville face at see, i den forlobne Mel - lemtid slet ingenlunde forandret sig.Men da den idomte Mulkt var for lille til at kunne forlanges indanket og Cancelliet heller ikke fra sin Side fandt sig foranlediget til at lade Sagen komme for Hoiesteret, fik Amtmanden Bemyndigelse til at lade Dommen fuldbyrde og ved Fogeden lade de borttagne Boger bringe tilbage i Skolerne; tillige lod Cancelliet de Tiltalte betyde,at dersom de i Fremtiden skulde driste sig til lignende Overtr~delser,vilde de blive udelukkede af Sogneforstanderskabet.

Denne Cancelliets Resolution blev af Herredsfogeden forel~st tvende af de Paagjaldende ,der Onsdagen den 29de Oktober vare komne op til ham. De vidste altsaa hvad der ventede dem og tope deres Forholdsregler derefter. - Mandagen den 10de November indfandt den const. Herredsfoged Hersleb sig i Oster-Suede for som Foged at kr~ve de borttagne Boger udieverede. Han kom forst til Stephan Jorgensen,som blev truffet hjemme.Paa Fogedens Anfordring erkl~rede han, at de omtalte Boger ganske rigtig havde beroet hos ham; men at samtlige de under Sagen tiltalte Maend den sidstforlobne Tirsdag havde v~ret samlede i hans Gaard ,og at de der havde deelt Bogerne mellem sig i 6 Parter,hvorpaa han var bleven enig med Peder Therkelsen,Niels Jensen og Baltser Nielsen om at br~nde deres Anpart,hvilket de og ufortovet havde ivcerksat paa hans Skorsteen. De to ovrige mind havde derimod hver taget sin Part hjem med sig.Foge -den begav sig derfor til den ene af disse, Hans Laursen i Baastrup,som paa Fogedens Opfordring var villig til at paavise det Sted,hvor hanhavde forvaret sin Anpart af Bogerne,hvilke Fogeden derneest tog under sit Vaerge.Derefter begav endelig Fogeden sig til den Sidste af Mcendene,Hans Lauritsen af Solskov Mark.Ham traf man ikke hjemme; men hans Kone for - klarede ,at hun slet ikke havde syntes om denne Deling,da hun meente,at de samtlige burde v~ret blevne enige om,hvad Fremgangsmaade de vilde bruge; hun var derfor udenfor Sagen og vidste ikke ,hvor hendes Mand havde gjemt Bogerne; i alt Fald var det ikke i deres Beboelsesva-,relser, men snaere i et af Udhusene.Fogeden eftersaae derpaa med hendes Samtykke nogle Gjemmer i V~relserne uden at finde Bogerne.Men da Dagen var henrundet og Morket faldet paa,kunde Undersogelsen i Udhusene ikke fin-de Sted.To Dage efter indlob folgende Skrivelse fra Hans Lauritsen:

"Mandagen d. 10de Nov.da De indfandt sig i mit Huus i min Fravc3e - relse at gjore Ansogning om disse Boger.Da jeg sligt horte,fandt jeg for godt at lade dem nyde samme Ret som de Andres.For at De nu ikke skulde drage forgja~ves,tilmelder jeg Dem det. Solskov Mark d. 111te Nov. 1845.

HANS LAURITSEN."

Dermed var altsaa Fogedforretningen endt. - Et Forhor blev afholdt den 19de November,hvor de Alle vedgik hvad der var skeet og Hans Lau - ritsen erkla2rede, at naar han ikke strax br~ndte sin Andeel af Bogerne, da var det fordi han ikke havde noget imod,at de Mmnd i Sognet,der ere dem imod, eller som ere enige i Bogernes Brug til Skoleunderviis - ning,fik Bogerne udleverede,dersom de vilde have dem; men i Skolerne vilde han ikke,at de maatte indse-,ttes paany.Endelig erklaerede de Alle som een,at det var fordi de ansaae Sagen for endt og fordi den ikke kunde komme for Hoiesteret at de deelte Bogerne.De fremlagde ved samme Forhor en skriftlig Opsats,hvori de yttre sig paa folgende Maade:

- - "Det er os umuligt godvillig at lade os domme og godvillig at tage imod Dom,saalmnge som de ikke fuldkomment kan overbeviise os,at vi haver handlet imod den protestantiske Laerdom,nemlig den prophetiske apostoliske,evangeliske og lutheraniske L~rdom,som er Grundvolden til den christelige Religion,og som alene bor at lmres i Skoler og Kirker uforfalsket og uden menneskelig Tils~tning; i denne Anledning har vi ikke funden noget grundigt Beviis fra Domstolene,at vi have handlet ulovligt,og dersom disse Boger ,som vi haver braendt,ikke kan svare til el - ler indeholder den christelige Religions sande Lcerdom,saa haaber vi og om vor allernaadigste Ovrighed at vorde frikjendt for ulovlig Fremgangsmaade;thi det er ingenlunde vores Mening at vise nogen Ulydighed enten mod den verdslige eller geistlige Ovrighed i al den Deel ,som dem tilkommer; men den Lydighed som vi skylder Gud og hans Ord og vor egen Samvittighed,den mace vi ikke give dem; der skal vi adlyde Gud mere end Menneskene; thi St. Peder formener jo Biskopperne og Lagrerne saadanHer- skab over Guds Hjord,som (om) de havde Magt at bringe og tvinge Guds Kirke til hvad de lystede.

Det er ingenlunde vor Mening at betage dem deres Magt; men vi be-der og betler kun om, at de ei vil tvinge vor Samvittighed til at synde.Gud i Himmelen styrk og ophold os i en fast og levende Tro til dig og dit rene og sande Ord; og Gud i Himmelen,opluk voce Modstanderes Oine,at de maatte face at see,at det er ikke os de strider imod, men Gud i Himmelen selv,thi det er hans rene Ord,som vi have indsat i Skolerne,og menneskelig Logn,Fabler og Fortaellinger ,som vi haver braendt, og der er over 100 Beboere i Sognet,som ere enig med os om denne Gjerning. Vi Alle have en Eiendoms Ret i Skolerne,og vi troer ikke ,at Noggin skulde vaare derimod, at vi holder vores Eiendom reen fra al Ukrud."

Den Paastand ,der i ovenstaaende Skrivelse fremsattes om det af - gjorte Medhold,deres Ford havde fundet hos en stor Deel af Sognets Be - boere,bestyrkes,om den end ikke bevises ,ved en Liste,de ved samme Leilighed fremlagde med 113 Mandfolkenavne ( deres egne medregnede ) paa Beboere af Ostersnede Sogn,"som onske Guds Ord i Skolerne istendenfor Fabler og FortaMinger".

En Beretning om det Forefaldne blev nu indsendt til Cancelliet som under 24de December tilskrev Amtmanden,at Landsoverretsdommen af lste September uden Ophold skulde exequeres,og i Forbindelse hermed skulde samtlige de domfaeldte Personer udelukkes af Sogneraadet,med Undtagelse af Hans Laursen,der havde udleveret sin Andeel af Bogerne: og mod de 5 afsatte Sogneforstandere blev der at anlcegge Sag for den af dem udviste Trods mod Ovrighedens Foranstaltninger.

Alt dette blev udfort: de fire Sogneforstandere bleve udelukkede af Sogneraadet,Niels Jensen derhos afsat som Sognefoged og den 30.Marts indgav Cancelliraad Anchersen som Aktor sit Indl~g,hvori han paapegede Nodvendigheden af at ansee de Tiltalte for deres egenmaegtige Trods mod Ovrigheden med en alvorlig Straf,hvis ellers denne ikke skulde forfeile sit Hovedoiemed,nemlig at afholde saavel dem selv som Andre fra lignende Forseelse i Fremtiden.Han androg derfor paa den hoist mulige Grad af Faengselstraf paa Vand og Brod ,i 6 Gange 5 Dage,fuld Erstatning for de bra?ndte Boger ,hvilken efter den optagne Vurderingsforretning maat te belobe sig til 73 Rbd. 28 Sk.; samt Sagens Omkostninger. De Tiltalte vilde atter i denne Sag forsvare sig selv og modte derfor den 27de April (1846) paa Veile Raadstue med et Forsvars- Ind -laeg,der lyder som folger :

"Ifolge at vi Undertegnede vare indkaldte under Justitstiltaleden 30te f. M. formedelst de Fabler og FortaMingsboger,som vi have udta -get af Skolerne og bra'ndt har Procurator Cancelliraad Anchersen over den Fremfa~rd at vi have braendt Bogerne,yttret i sit Indlmg,at vi bor dommes med 6 Gange 5 Dages Vand og Brod formedelst han paaanker,at vi have trodset mod Ovrighedens Advarsel. Vi ere ikke vidende om, at Ovrigheden har advaret os ikke at braende disse Boger; men derimod tilskreve vi D.H.Hr.Provst Zahle: om han ikke vilde bortskaffe dem,saa sage vi os nodsagede til at kaste dem paa et Baal.Maae vi da sporge:skal det kal -des at trodse eller vaere ulydig mod Ovrigheden at paastaae ,at Bornene skulle laere Guds Ord reent og uforfalsket i Skolerne efter vor Daabs Formular! Vi havde vente,at Ovrigheden var betroet Magten af Gud til at forsvare Guds Ord og den rene Bornel&rdom ; men vi have ingenlunde venter af Ovrigheden,hverken den verdslige eller geistlige, at de vilde domme os for den rene Laerdoms Skyld.Endvidere yttrer Aktoren sig ved ulovlig og eqenmaegtig Fremfaerd.Skal det kaldes ulovligt at brcende falsk Bornelaerdom,som er en Sjaeleforgift;da det hedder:vi bor Sorge for vor Naestes Sj&l ligesaavel som for hans Legeme, og da Vantro og falsk Lcerdom forda!rver baade Sjael og Legeme tillige i Helvede.Hvorfor mon vi da skal straffes? Maae vi atter sporge:hvem skal vel kaldes at trodse,enten(vi eller) de som trodse imod Gud og hans Ord og ville twinge os til at holde Skoler og Skolelcererefor at opl~re Born i Fabler og falsk Laerdom? Vi have endnu inter grundigt Beviis fra noggin af Domstolene , at disse Boger kunne forsvares med Bibelen eller den h. Skrift,og kunne de ikke forsvares efter Skriftens Vidnesbyrd,saa haabe vi ikke at blive domte for ulovlig Fremgangsmaade fordi vi have br~ndt dem. Det er ikke heller en ny Gjerning,som vi have gjort ; men samme har fundet Sted baade i Apostlernes (Ap. Gj. 19,19. ) og Lutheri Tider med Fabler og falsk La?rdom. Vel er det sandt ,at Apostlerne maatte saEtte Liver til fordi de bekjendte sig til Sandhed,og Lutherus bleu undertiden udsat for Livsfare, fordi han forsvarede Sandheden; men vi haaber ikke, at det saaledes skulde gaae os,under en christelig Ovrighed. Vel har Dommeren yttret imod os, at vi havde orange Meninger i Guds Ord; men han havde ikke forklaret os sin Mening i Guds Ord. I Guds Ord finde vi efter Pauli Formaning ,atder skal vorde de Tider,da de ikke skulle fordrage den sunde Lærdom;men efter deres egne Begiaringer tage sig selv LE-nrere i Hobetal efterhvadder kildrer deres Oren A og de skulle vende Orerne fra Sandheden,men henven -de sig til Fabler (2 Tim. 4,3.4.) . Med Saadanne kunne vi ingenlunde folge; vi skulle da vel ikke haabe,at de aeldre Tiders Forfolgelse for Guds Ord og Sandhed skulde frembryde ,da de Ypperstepr~sters Skrig fik Overhaand.

T h i p a a s t a a e s :

at Guds Ord skal la,,res reent og puurt i Skolerne efter Guds og Kongens Befaling uden menneskelig Tilsa?tning eller Fabler og Forta~llinger."

Saaledes lod Indlzegget,hvilket de,som sagt selv fremlagde i Ret -ten; og da Dommeren fandt Anledning til at sporge dem,om deres Mening med Indla~gget og dets Paastande ikke var den,at de onskede sig frifundne for Aktors Tiltale i denne Sag,blev dette Sporgsmaal af dem besvaret bekra?ftende.

I Indledningen til sin Dom yttrer Herredsfogeden,at de Anklagede paa Grund af deres Trods mod Ovrigheden ikke kunde undgaae at straf - fes i Analogi med Forordningen af 6te April 1842 § 8 ,hvilken Straf maatte ans~ttes til 50 Rbd. Mulkt for hoer isc3er ,men for Hans Lauritsen , paa Grund af den i hans Fremf~rd indeholdte storre Trods til 60 Rbd.; og at de ingenlunde kunde ansees disculperede derved ,enten at Bogerne tilhore Sognet og at de have Anpart i Skolerne,eller ved deres sz-eregne religiose Anskuelser,ifolge hvilke de ansee de ommeldte Boger for Fabler og falsk La~rdom,hvis Udbredelse i Skolerne de ere berettigede at hindre.Derhos tilpligtedes de i Faelledsskab at udrede Erstatningssummen 73 Rbd. 28Sk.,samt betale Sagens Omkostninger og Aktors Salair.

Da de Tiltalte erkl~rede sig utilfredse med den afsagte Dom (af 27de April),blev Sagen indstmvnet for Landsoverretten i Viborg,hvor Procurato Quistgaard i sit Anklager-Indla~g yttrer sig saaledes:

- - "Det bliver (derfor) vistnok klart,at det maa v&re sa~rdeles maadeligt bevendt med de Tiltaltes Habilitet til at afgive Saadanne kritiske Bedommelser som dem,hvormed de her have befattet sig,og man kommer i saadan Forlegenhed med at udfinde og betegne Motiverne til deres Fremfaerd,at man n~sten kan fristes til at onske deres mentale Tilstand underkastet et l~gekyndigt Skjon. - Skulde et saadant blive foranstaltet og fore til at de Tiltalte oplyses at lide af fixe Ideer og forvirrede, men uimodstaaelige Forestillinger i vise Retninger ,der kunde lede dem til at onske at gjore sig til Martyrer for deres overspa?ndte eller forskruede Meninger ,vilde de vel neppe kunne straffes ,men maatte alene foranstaltes gjorte uskadelige - Dersom det derimod ikke finder passende at give Undersogelsen en saadan Retning,eller om L~geskjonnet ikke skulde give det nysforudsatte Resultat,er det en Selvfolge,at deres nu paatalte Forhold,som blot er en Fortsattelse og yderligere Gjennemforelse af den Gjerning , for hvilken de nylig ere tilfundne Straf for Overretten,og som indeholder Trods og Opsaetsighed saavel mod den dommende som mod den executiveStatsmagt,maa bel~gges med en saa folelig Straf,at deres zelotiske Ivey derved kan blive kjolnet og de blive bragte til at gaae i sig selv og til at vise Statsmagten den Lydighed og Underkastelse ,hvoraf Samfundsordenen er betinget og om hvis Nodvendighed Bibelen maa have beleert dem"...

I Mange af en positiv Straffebestemmelse for de Tiltaltes Brode foreslaaer derfor Aktor at domme dem til Mulkt ,saaledes at de af Under - retten idomte Boderskjcierpes eller stadfaestes.

Ligesom de Anklagede ,da den foregaaende Sag var for i Viborg,selv vilde have modt og indgivet deres IndlEeg,men kom for silde,saaledeshavde de ogsaa denne Gang frabedet sig Sagforer; men indgave under den 2den Juni et Forsvar,hvori de atter beraabe sig paa,at Ovrigheden endnu ikke havde beviist dem at det virkelig var en reen christelig BornelEerdom, som indeholdtes i de opbrmndte Boger; hvorefter de paany endte med den Paastand: at Guds Ord skal lyres reent og puurt i Hovedskolerne,"efter ovenanforte Grunde,efter Guds og Kongens Befaling,uden menneskelig Tilsaetning eller Fabler og Fort~llinger."

Retten fandt det imidlertid rigtigst at det ikke bleu ved dette Forsvar og udnRvnte Procurator Lykke til at varetage de Anklagedes Tarv. ISist under 8de Juni indgivne Forsvarsindl~g yttrer denne sig om det formeentlig Urigtige i paany at have lagt Sag an for det som skeet var:

"De Tiltalte,siger han ,ere ligesaa uvidende nu,som de vare for, da den afsagte Dom kun underrettede dem om at de ikke maatte tage dem selv tilrette,men ikke hvorvidt Bogerne de havde borttaget,maatte 1~res i Skolerne.- Autoriteterne ,de vaere Geistlige eller Verdslige, boy fornemmelig sorge for ,at den Vildfarende bliver ledet paa rette Vei ; thi uden dette er det umuligt at vandre iscer for den,der er halt' blind, fordi hans Oie ikke er bleven rigtig opklaret ,da det endnu kunde taa -le at see Lyset.Som Folge af at de Tiltalte saaledes ikke ere blevne oplyste om,hvorvidt de anholdte Boger skulde og burde taales i Skolerne,kan de ikke paal~gges nogen Straf fordi de have bra?ndt dem,da det af de Tiltalte i deres Indl~g til Underretten maa ansees ben~gtet,at Br~ndingen af Bogerne er skeet for at trodse Ovrigheden,men fordi der ingen Grunde ere forte for at de burde taales. Jeg paastaaer:enten at Sagen afvises som for tidligen anlagt eller at de Tiltalte frifindes med Salair til mig."

Den 22de Juni domte Landsoverretten de Tiltalte til 30 Rbd's Mulkt for hver ,samt til at udrede Erstatning og Sagens Omkostninger. Den betragtede de Tiltaltes Ford som en yderligere Misbrug af deres Stilling som Sogneforstandere og som Trods imod Ovrighedens Foranstaltninger,da det ved den dem forhen overgaaede Dom var bleven dem viist,at de ingen Raadighed havde over de Sogneskolerne tilhorende Boger,men at disses Borttagelse var en lovstridig og strafbar Misbrug af deres Stilling.

De IndstRvnte vare ligesaa utilfredse med denne Dom som med nogen af de foregaaende,og da nu derhos Cancelliet,hvad der i og for sig var nok,fandt Anledning til at forlange Sagen paakjendt af Landets overste Domstol,blev denne Retssag den 7de August indstvnet for Hoiesteret hvor den fik det Udfald,som vi ved denne Skildrings Begyndelse have fortalt.- Hvorvidt Bonderne have folt sig overbeviste om deres Uret ved den sig kort og godt udtalende Hoiesteretsdom,derom mangle vi den fornodne Underretning; imidlertid horer der,efter hvad os foreligger,vistnok ikke synderlig dyb Menneskekundskab til at begribe,at dette ikke kan vare Tilf~ldet.Der foreligger os desuden endnu et Aktstykke,som gior os dette fuldkommen indlysende ,om det ikke allerede af det Foregaaende maatte vaere blevet os tilstra2kkelig klart.Det er en Bekjendtgjorelse fra de fem domf~ldte Mand,indrykket i Aarhuus Avisen for 1946 Nr.133 den er dateret Oster-Snede den 6te August og lyder saaledes:

"Eftersom vi Undertegnede fire Gange have lilt Dom baade af Underog Over-Retten og Overretsdommen er bleven bekjendtgjort i de offent - lige Blade,saa onske vi gjerne,at d'Hrr. Dommere eller hvem der have ladet Dommen indfore,tillige ville lade indfore,hvad L~rdoms Grund disse Boger indeholdt,som vi have br~ndt,og om de indeholdt den rene prophetiske og apostoliske Bornelcerdom efter vor christelige Symbolism og Dobeformular,eller det var ikkun Menneske Digt og Sammenscettelse som vi maa lide Dom for.I denne Post have vi endnu ikke funden nogen grundig Overbeviisning eller Oplysning fra Domstolene om disse Bogeys La"rdoms Grund,og dersom vi havde ingen anden Oplysning end den som vi kunne bekomme af denne Sag,saa vare vi endnu ligesaa blinde og vankundige som for vi foretoge os dette. Vi have protesteret,at Skolerne ere anordnede for at Bornene skulle opla-,res i den rene christelige Bornel~rdom,og derpaa have vi endnu ikke bekommet noget Svar,og vi kunne altsaa endnu ikke vide, hvorfor vi skulle lide Dom og onske Vedkommendes Oplysning i denne Sag,nemlig om disse Bogeys Reenhed og Forsvar. Vel lyder Dommen for egenmmgtigt foretagende: men vi have ogsaa forespurgt os,hvem der har brugt egenm~gtigt Foretagende,enten os eller De,som have taget Sognets kassepenge at kjobe slige Fabler og FortaMinger for og hemmelig indsneget dem i Skolerne uden at sporge Sognets Beboere derom. Vi vare 112 Beboere i Sognet,som onskede Guds Ords Reenhed i Sko - lerne og vi Fem vare i Sogneforstandersakbet,da vi br~ndte Bogerne;thi vi ansaae det for en Embedspligt at holde Sj~leforgift af Skolerne.Men vi bleve udsatte af Sogneforstanderskabet,fordi vi fordrede det rene Guds Ords Sande Lcerdom,og ikke det aleneste; men Niels Jensen bleu og af samme Grund afsat som Sognefoged.Skulde det vare Sogneforstanderska- bet for ncer anrorende at have Guds Ords Elskere til Medhjcelpere; mon det derfor og skulde vare Sognefogedens Embede for neer?

Paa Ovenanforte onske vi Modpartens Erkl~ring; thi det vi skrive, skrive vi ikke fordi vi lide Uret ; men paa det vor Ivey og Nidkjcerhed for Guds Ord,imod Fabler og Fortcellinger, kan vorde aabenbar hos Eder for Guds Aasyn."

Hermed clutter da for denne Gang Beretningen om "de Starke" i Oster-Snede.Det folger af sig selv,at det ingenlunde har v~ret min Hensigt med denne Skildring at gjore et Forsog paa at levere en psychologist Underholdning eller adspredende Lcesning; jeg har derimod i hvad der er fortalt seet Begivenheder af en hoist alvorlig Betydning, om end ikke i og for sig ,saa dog med Hensyn til Feilene,som de paapege og Retningen hvorhen de vise.

Link til mig