Bibelen

Det gamle testamente

I. Loven
Første Mosebog

Første kapitel

Det 1ste kapitel

1 I begyndelsen havde Gud skabt himlene og jorden;

2 men jorden var bleven øde og tom, og der var mørke over afgrunden; dog svævede Guds Aand over vandene.

3 Saa sagde Gud: Der blive lys, og der blev lys;

4 og da Gud saae, at lyset var godt, skilte Gud mellem lyset og mellem mørket;

5 og lyset kaldte Gud dag, men mørket kaldte han nat, og der blev aften og morgen første dag.

6 Gud sagde: Der blive en hvælving midt i vandene, og den blive en skilsmisse mellem vande og vande;

7 og Gud gjorde hvælvingen og skilte mellem vandene, som ere under hvælvingen, og vandene, som ere over hvælvingen, og saaledes blev det;

8 men hvælvingen kaldte Gud himmel, og der blev aften og morgen anden dag.

9 Gud sagde: Vandene under himlen flyde sammen til eet sted, og det tørre komme til syne, og saaledes blev det.

10 Det tørre kaldte Gud jord, og vandsamlingen kaldte han have, og Gud saae, at det var godt.

11 Saa sagde Gud: Jorden fremskyde urter og planter, som kaste frø, frugttræer, som bære frugt, hvori der er frøkjerner, efter deres arter paa jorden, og saaledes blev det;

12 Jorden fremskjød nemlig urter og planter, som kaste frø efter deres arter, og træer, som bære frugt, efter deres arter, og Gud saae, at det var godt;

13 og der blev aften og morgen tredje dag.

14 Gud sagde: Der blive lyslegemer paa himmelhvælvingen til at skille mellem dagen og natten, og de skulle være til tegn paa tidsskifter, dage og aar,

15 og de skulle være lyslegemer paa himmelhvælvingen til at lyse over jorden, og saaledes blev det.

16 Gud gjorde nemlig de to store lyslegemer, det store til at raade om dagen og det lille til at raade om natten, og stjernerne;

17 og Gud satte dem paa himmelhvælvingen til at lyse over jorden,

18 og til at raade om dagen og om natten og til at skille mellem lyset og mørket, og Gud saae, at det var godt;

19 og der blev aften og morgen fjerde dag.

20 Gud sagde: Vandene fremgive i mængde levende væsener: kryb, og fugle, som flyve over jorden mod himmelhvælvingen!

21 og Gud skabte de store sødyr og alt levende væsen, som rører sig, hvoraf vandene vrimle, efter deres arter, og alle fugle, hvad der har vinger, efter deres arter, og Gud saae, at det var godt;

22 og han velsignede dem med de ord: Værer frugtbare og bliver mangfoldige og fylder vandene i havene; og fuglene blive mange paa jorden!

23 Og der blev aften og morgen femte dag.

24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende væsner efter deres arter: tamme dyr, kryb, og jordens vilde dyr efter deres arter, og saaledes blev det.

25 Gud gjorde nemlig jordens vilde dyr efter deres arter, de tamme dyr efter deres arter og støvets kryb efter deres arter, og Gud saae, at det var godt.

26 Og Gud sagde: Vi ville gjøre menneske i vort billede efter vor lignelse, og de skulle herske over havets fiske og himlens fugle og over de tamme dyr, ja over hele jorden og alle dyr, som røre sig paa den.

27 Saa skabte Gud mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han ham; Mand og kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem og sagde til dem: Værer frugtbare og bliver mangfoldige, fylder jorden og gjører eder den underdanig, og hersker over havets fiske og himlens fugle og alt levende, som rører sig paa jorden.

29 Og Gud sagde: Se, alle planter, som kaste frø, som er paa hele jorden og alle træer med træfrugt, som kaste frø, giver jeg eder, de skal være eder til føde;

30 men alle jordens dyr, og alle himlens fugle og alt paa jorden, som rører sig, som har en levende sjæl, giver jeg alle grønne urter til føde, og det blev saaledes.

31 Og Gud saae alt, hvad han havde gjort, og se, det var saare godt, og der blev aften og morgen sjette dag.