Bibelen

Det gamle testamente

I. Loven
Første Mosebog

Det 2det kapitel

Hviledagen, paradiset, kvindens skabelse

Det 2det kapitel

1 Saa fuldkommedes himlen og jorden og al deres hær;

2 Gud fuldendte nemlig paa den syvende dag sin gjerning, som han havde gjort, og han hvilede paa den syvende dag af al sin gjerning, som han havde gjort;

3 og Gud velsignede den syvende dag og helligede den; thi paa den hvilede han af al sit værk, som han havde skabt ved sin gjerning.

4 Saaledes blev himlen og jorden til, da de skabtes, dengang Gud Herren gjorde jord og himmel

5 og al markens buske, som ikke vare paa jorden, og al marrkens planter, som ikke før vare spirede frem, for Gud Herren havde ikke ladet regn falde paa jorden, og der var intet menneske til at dyrke marken;

6 men der steg en damp op af jorden, som vædede hele jordskorpen.

7 Gud Herren dannede altsaa mennesket af muld af jorden, og blæste livsaande i hans næse, saa mennesket blev til en levende sjæl;

8 og Gud Herren plantede fra førstningen en have i Eden, og der satte han mennesket som han havde dannet;

9 og Gud Herren lod opvoxe af jorden alle træer, som vare skjønne at se til, og gode at spise af, og livets træ midt i haven, og kundskabens træ paa godt og ondt;

10 og en flod sprang ud af Eden til at vande haven, og derfra delte den sig og blev til fire hovedstrømme.

11 Navnet paa den første var Pison, som løb om hele landet Havila, hvor der findes guld;

12 og dette lands guld er fint; der falder og vellugtende gummi og ædelstenen sardonyx.

13 Den anden flods navn var Gihon, der løb om hele Morland.

14 Den tredje flod hed Hiddekel, der gik østen for Assyrien, og den fjerde flod hed Eufrat.

15 Saa tog Gud Herren mennesket og satte ham i Edens have for at dyrke og vogte den;

16 og Gud Herren gav mennesket denne befaling: Af alle havens træer maa du sandelig spise;

17 men af kundskabens træ paa godt og ondt, af det maa du ikke spise, thi naar du spiser af det, skal du visselig dø.

18 Saa sagde Gud Herren: Det er ikke godt, at mennesket er ene, jeg vil gjøre ham en medhjælp til at være hos ham.

19 Men Gud Herren havde dannet af jorden alle markens dyr og himlens fugle, og førte dem til mennesket for at se, hvad han vilde kalde dem, og alt hvad mennesket kaldte de levende væsener, det blev deres navn;

20 og han nævnede navne paa alle tamme dyr og himlens fugle og markens vilde dyr; men for sig selv fandt han ingen medhjælp til at være hos ham.

21 Da lod Gud Herren en dyb søvn falde paa mennesket, saa han sov, og han tog eet af hans ribben, og lukkede med kjød isteden for det;

22 men ribbenet, som Gud Herren havde taget af mennesket, byggede han til en kvinde og hende til Adam.

23 Da sagde Adam: Denne gang er det ben af mine ben, og kjød af mit kjød; derfor skal denne kaldes mandinde; thi hun er tagen af manden.

24 Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de skulle blive til eet kjød!

25 De vare begge nøgne, baade Adam og hans hustru, men de bluedes ikke.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50