Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 21de kapitel

Isak fødes; Ismael udjages. Abraham slutter forbund med Abimelek

1 Herren havde besøgt Sara, som han havde lovet, og han gjorde, som han havde tilsagt hende.

2 Sara blev nemlig frugtsommelig og fødte Abraham en søn paa hans gamle dage paa den bestemte tid, Gud havde talt til ham om;

3 og Abraham kladte sin søns navn, som var født for ham, ham som Sara havde født ham, Isak.

4 Da hans søn Isak var 8 dage gammel, omskar Abraham ham efter Herrens befaling;

5 men Abraham var 100 aar gammel, da hans søn blev ham født.

6 Men Sara sagde: Gud har gjort mig en latter; enhver, som hører det, vil smile ad mig;

7 og hun føjede til: Hvo skulde vel have sagt Abraham: Sara skal give børn at die; thi jeg har født ham en søn paa hans gamle dage.

8 Drengen voxede til, og blev afvant, og Abraham gjorde et gilde paa den dag. Isak var vant fra.

9 Da Sara saae, at den søn, som Ægypterinden Hagar havde født Abraham, var en spotter,

10 sagde hun til Abraham: Jag denne tjenetekvinde bort med hendes søn; thi denne tjenestekvindes søn skal ikke arve med min søn!

11 Dette ord stod Abraham meget ilde an for hans søns skyld.

12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke mishage dig for drengens og din tjenestepiges skyld; i hvad Sara siger til dig, adlyd hende; thi i Isak skal din slægt kaldes.

13 Men tjenestepigens søn vil jeg ogsaa gjøre til et folk, fordi han er din sæd.

14 Da stod Abraham tidlig op om morgenen, tog brød go en flaske vand, lagde det paa Hagars skulder, og gav hende det og drengen, og sendte hende saa bort; men hun drog ud og foer vild i Beersabas ørk.

15 Da vandet var fortæret af flasken, kastede hun drengen under en af buskene;

16 men selv gik hun hen og satte sig ligeoverfor, et pilekast borte; thi, sagde hun: Jeg vil ikke se paa drengens død! Hun satte sig altsaa ligeoverfor og græd med høj røst.

17 Men Gud hørte drengens røst, og Guds engel kaldte paa Hagar fra himlen og sagde til hende: Hvad fattes dig Hagar? Du skal ikke frygte, thi Gud har hørt drengens røst, der hvor han er:

18 staa op, løft drengen op og led ham ved din haand; thi til et stort folk vil jeg gjøre ham.

19 Og Gud aabnede hendes øjne, saa hun saae en vandbrønd, og hun gik, fyldte flasken med vand og gav drengen at drikke.

20 Og Gud var med drengen, saa han voxede; han opholdt sig i ørken og blev en bueskytte, da han var voxet til.

21 Han boede i Parans ørk, og hans moder tog ham en hustru af Ægyptens land.

22 Paa den tid sagde Abimelek og hans høvedsmand Pikol til Abraham: Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;

23 afsværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuld mod mig og min søn og sønnesøn; den kjærlighed, jeg har vist dig, skal du vise mig igjen og det land, hvori du lever som fremmed.

24 Abraham svarede: Den ed vil jeg sværge.

25 Men Abraham bebrejdede ham for den vandbrønd, som hans tjenere havde taget med magt.

26 Abimelek svarede: jeg veed ikke, hvem der har gjort det; du har heller ikke meldt mig det, go jeg har ikke hørt det før idag.

27 Saa tog Abraham smaat og stort kvæg og gav Abimelek dem, og de sluttede begge en pagt.

28 Men Abraham stillede syv lam af hjorden for sig alene;

29 Abimelek sagde da til ham: Hvad skal disse syv lam, som du har stillet alene?

30 Han svarede: Disse syv lam skal du nemlig tage af min haand, og det skal være mig til vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne brønd.

31 Derfor kalder man dette sted Beersaba; thi der svore de begge.

32 Da de havde sluttet forbund i Beersaba, stod Abimelek og hans høvedsmand Pikol op og vendte tilbage til Filisternes land;

33 men Abraham plantede en Tamariskelund i Beersaba, og der paakaldte han i Herrens, den evige Guds navn;

34 og han boede lang tid som fremmed i Filisternes land.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50