Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 22de kapitel

Isaks ofring. Efterretning om Nakors slægt

1 Sidenefter satte Gud Abraham paa prøve, da han sagde til ham: Abraham! og han svarede: Her er jeg;

2 og han sagde: Tag, kjære, din eneste søn Isak, som du har kjær; paa dig til Morias land og bring mig ham her som et brændeoffer paa et af bjergene, som jeg nærmere vil vise dig.

3 Saa stod Abraham tidlig op om morgenen, læssede sit æsel, tog et par tjenere med sig og sin søn Isak, og han kløvede brænde til ofringen; og da han saaledes havde gjort sig færdig, drog han til det sted, som Gud havde sagt ham. -

4 Tredje dag opløftede Abraham sine øjne, og saae stedet langt borte.

5 Han sagde da til sine tjenere: Bliver i nu her med æslet, og jeg og drengen ville gaa derhen, og naar vi har gjort vor bøn, ville vi komme til jer igjen.

6 Saa tog Abraham brændet til ofringen og lagde det paa sin søn Isak; men i sin egen haand tog han ilden og offerkniven, og de vandrede begge sammen.

7 Men Isak sagde til sin fader Abraham: Min fader! og han svarede: Ja min søn! Saa sagde han: Se, her er ilden og brændet, men hvor er lammet til brændofret?

8 Abraham svarede: Gud vil selv udse sig offerlammet min søn; og de vandrede begge tilsammen.

9 Da de nu kom til det sted, som Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et alter, han ordnede brændet, han bandt sin søn Isak og lagde ham paa alteret ovenpaa brændet,

10 og han drog sin haand ud og tog offerkniven for at ofre sin søn;

11 men da raabte Herrens engel til ham fra himlen og sagde: Abraham, Abraham! og han svarede: Her er jeg!

12 og han sagde: Læg ikke din haand paa drengen! og gjør ham intet! thi nu veed jeg, at du frygter Gud; thi du har ikke sparet mig din søn, din eneste!

13 Da opløftede Abraham sine øjne og saae, og se en vædder stod bag ham, indviklet i krattet med sine horn, og Abraham gik hen, tog den og ofrede den til et brændoffer istedenfor sin søn!

14 Saa kaldte Abraham dette steds navn: "Herren ser til," saa at det hedder end paa denne dag paa Herrens bjerg: "Han lader sig se."

15 Men Herrens engel kaldte anden gang paa Abraham fra himlen

16 og sagde: Ved mig har jeg svoret, siger Herren, at fordi du gjorde dette, og sparede ikke din eneste søn,

17 vil jeg visselig velsigne dig og gjøre din afkom mangfoldig som himlens stjerner og som sandet, der er paa havets bred, og din sæd skal arve sine fjenders port;

18 ja i din sæd skal alle jordens slægter velsignes, fordi du lød min røst.

19 Derpaa vendte Abraham tilbage til sine tjenere, og de gjorde sig rede og droge sammen til Beersaba, og Abraham boede i Beersaba.

20 Siden fik Abraham det budskab: se, ogsaa Milka har født din broder Nakor børn:

21 Uz, som er hans førstefødte, og hans broder Bus og Kemuel, som er fader til Aram,

22 og Kesed, Kadso, Pildas, Jidlaf og Betuel;

23 og Betuel havde avlet Rebekka; hine otte børn fødte Milka Abrahams broder Nakor.

24 Men ogsaa hans medhustru, som hed Re-uma, fødte Tebak, Gakam, Tohas og Magaka.