Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 27de kapitel

Isak velsigner Jakob og derpaa Esau. Esau hader Jakob

1 Da Isak var bleven gammel, bleve hans øjne svage, saa han kunde ikke se. Han kaldte da sin ældste søn Esau til sig og sagde til ham: Min søn! og han svarede: Her er jeg!

2 Saa sagde han: Se kjære, jeg er bleven gammel, og jeg veed ikke, hvad dag jeg skal dø.

3 Men tag nu, kjære, dine vaaben, dit kogger og din bue, gaa ud paa marken og fang mig noget vildt;

4 lav deraf lækre retter, som jeg holder af, og bring mig det; saa at min sjæl kan velsigne dig, førend jeg skal dø.

5 Rebekka hørte paa, at Isak talede til sin søn Esau; og Esau foer i marken for at fange vildt og bringe det.

6 Men Rebekka sagde til sin søn Jakob: Se, jeg har hørt din fader tale til din broder Esau saaledes:

7 Bring mig vildt, lav mig deraf lækre retter for at jeg kan spise og velsigne dig for Herren, førend jeg døer.

8 Men nu, min søn, hør efter min røst, i hvad jeg byder dig!

9 gaa, kjære, til hjorden, og udtag mig deraf to gode gedekid, saa vil jeg lave din fader lækre retter af dem, som han holder af,

10 og du skal bringe din fader dem, og han skal spise deraf, saa at han kan velsigne dig, førend han døer.

11 Men Jakob svarede sin moder Rebekka: Se, min broder Esau er en laadden mand, og jeg er ganske glat;

12 maaske vil min fader føle paa mig, og jeg skulde blive en bedrager i hans øjne og føre forbandelse istedetfor velsignelse over mig!

13 Men hans moder sagde til ham: Din forbandelse komme over mig, min søn, lyd mig blot ad, gaa og hent mig dem!

14 Saa gik han, hentede og bragte sin moder dem, og hans moder lavede lækre retter, som hans fader holdt af.

15 Og Rebekka tog sin ældste søn Esaus kisteklæder, som var hos hende i huset, og hun lod sin yngste søn Jakob tage dem paa.

16 Og gedekiddenes skind drog hun paa hans hænder og lagde om det glatte af hans hals.

17 og hun gav de lækre retter og brødet, som hun havde tilberedt, i sin søn Jakobs haand.

18 Saa gik han ind til sin fader og sagde: Min fader! og han svarede: Her er jeg, hvem er du min søn?

19 Da sagde Jakob til sin fader: Jeg er din førstefødte søn Esau; jeg har gjort, som du talede til mig; staa op, kjære, sæt dig, og spis af mit vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!

20 Da sagde Isak til sin søn: Hvordan har du saa snart fundet det min søn? Men han svarede: Jo, Herren din Gud bragte mig det imøde.

21 Da sagde Isak til Jakob: Kom nærmere, kjære, for at jeg kan føle paa dig, min søn, om du dog er min søn Esau eller ikke.

22 Da traadte Jakob hen til sin fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs røst, men hænderne er Esaus hænder.

23 Han kjendte ham nemlig ikke, fordi hans hænder vare laadne som hans broder Esaus hænder, og han velsignede ham.

24 Dog sagde han: Er du da min søn Esau? og han svarede: Ja!

25 Saa sagde han: Bring det da, saa jeg kan spise af min søns vildt, for at min sjæl kan velsigne dig. Han bar det til ham, og han spiste; og han bragte ham vin og han drak.

26 Derpaa sagde hans fader Isak til ham: Træd nærmere kjære, og kys mig min søn;

27 og han traadte nærmere og han kyssede ham; og han lugtede lugten af hans klæder og velsignede ham og sagde: Se, min søns lugt er som lugten af den ager, Herren har velsignet!

28 og Gud vil give dig af himlens dug og jordens fedme og mangfoldighed af korn og most!

29 Folk dig skal tjene, stammer for dig sig bøje; du vorde en herre over dine brødre; din moders sønner knæle for dig! hvo dig bander, være forbandet, signet hver dig velsigner!

30 Da Isak havde sluttet sin velsignelse over Jakob, og han just var gaaet ud fra sin fader Isak, kom hans broder Esau fra sin jagt.

31 Ogsaa han tillavede lækre retter og bragte sin fader dem og sagde til sin fader: Min fader rejse sig og spise af sin søns vildt, for at din sjæl kan velsigne mig!

32 Da sagde hans fader Isak til ham: Hvem er du? og han svarede: Jeg er din førstefødte søn Esau.

33 Da blev Isak forfærdet med en overmaade stor forfærdelse og sagde, hvem var da han, som fangede vildtet og bragte mig det, og jeg spiste af alt, før du kom, og jeg velsignede ham, og han skal ogsaa være velsignet!

34 Da Esau hørte sin faders ord, raabte han med overmaade høj og bitter røst og sagde til sin fader: Velsign mig, ogsaa mig min fader!

35 Han svarede: Din broder kom med svig og tog din velsignelse.

36 Og han sagde: Mon man derfor kalder hans navn Jakob, at han har bedraget mig nu to gange; min førstefødselsret tog han, og se, nu har han og taget min velsignelse; men - sagde han - har du da ikke gjemt en velsignelse til mig?

37 Da tog Isak ordet og sagde til Esau: Se, jeg har sat ham til en herre over dig; og alle hans brødre har jeg givet ham til tjenere, og korn og most har jeg forsynet ham med: og hvad skal jeg da gjøre for dig, min søn!

38 Da sagde Esau til sin fader: Er det da den eneste velsignelse, du har, min fader? velsign mig, ogsaa mig, min fader! og han opløftede sin røst og græd.

39 Da tog hans fader Isak ordet og sagde til ham;: Se, jordens fedme skal din bolig vorde og himlens dug heroven ned,

40 ved dit sværd skal du leve, din broder skal du tjene; men det skal ske, naar du bliver utaalmodig, da skal du sønderbryde hans aag af din hals.

41 Esau hadede Jakob for den velsignelse, hans fader havde lyst over ham, og han sagde i sit hjærte: Den tid kommer snart, at vi skulle sørge over min fader, og saa vil jeg slaa min broder Jakob ihjel!

42 Rebekka spurgte disse ord af hends ældste søn Esau, og hun sendte bud og kaldte sin yngste søn Jakob til sig, og sagde til ham: Se, din broder Esau vil hævne sig paa dig ved at slaa dig ihjel,

43 men hør nu efter mit ord, min søn! staa op, flygt til min broder Laban til Haran,

44 og du skal blive nogen tid hos ham, indtil din broders heftighed lægger sig,

45 indtil din broders vrede vendes fra dig, og han faaer glemt, hvad du har gjort imod ham; saa vil jeg sende bud og hente dig derfra; hvorfor skulde jeg dog miste eder begge paa een dag!

46 Saa sagde Rebekka til Isak: Jeg er led af mit liv for disse Hets døtres skyld, tog Jakob sig ogsaa en hustru af Hets døtre, ligesom disse af landets døtre, hvad var da livet for mig!