Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 29de kapitel

Jakob kommer til Laban og faaer Lea og Rakel til ægte

1 Saa tog Jakob fod i haand og drog til østens børns land.

2 Og han saae og se, der var en brønd paa marken, og se, der laa tre faareflokke ved den; thi af denne brønd vandede de hjorderne, og der laa en stor sten over brøndens munding;

3 og naar alle hjorderne vare samlede, væltede de stenen fra brøndens munding og vandede faarene, og de lagde atter stenen paa sit sted over brøndens munding.

4 Jakob sagde til dem: Mine brødre, hvorfra ere i? og de svarede: Vi ere fra Haran.

5 Kjende i da ikke Laban, Nakors søn? sagde han; Jo ham kjende vi, svarede de.

6 Og han sagde til dem: Staaer alting vel hos ham? Ja, svarede de, og se, der kommer hans datter Rakel med faarene.

7 Da sagde han til dem: Det er endnu høj dag, det er ingen tid til at drive hjorderne sammen; vander faarene og gaaer og vogter dem.

8 Men de sagde: Det kan vi ikke, inden alle hjorderne samles, og de vælte stenen af brøndens munding og vande faarene.

9 Medens han endnu talede med dem, kom Rakel med hendes faders faar; thi hun var hyrdinde.

10 Men da Jakob saa Rakel, sin morbroder Labans datter, og sin morbroder Labans faar, gik han til og væltede stenen fra brøndens munding og vandede sin morbroder Labans faar.

11 Og Jakob kyssede Rakel, opløftede sin røst og græd.

12 Og han fortalte Rakel, at han var hendes faders frænde, og at han var Rebekkas søn; og hun løb og meldte sin fader det.

13 Da Laban hørte rygtet om sin søstersøn Jakob, løb han ham imøde, omfavnede og kyssede ham og førte ham til sit hus; og han fortalte Laban alle disse historier.

14 Laban sagde til ham: Nu vel, du er af mit kjød og Ben; og han boede hos ham en maaneds tid.

15 Saa sagde Laban til Jakob: Skulde du du vel tjene for intet, fordi du er min broder? Lad mig vide hvad din løn skal være.

16 Men Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel.

17 Lea havde svage øjne, men Rakel var af dejlig skabning og ansigt;

18 og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig i syv aar for din yngste datter Rakel.

19 Laban svarede: Det er bedre, jeg giver hende til dig end til en fremmed mand, bliv hos mig!

20 Saa tjente Jakob syv aar for Rakel, og de gik for ham som nogle dage, fordi han elskede hende.

21 Da sagde Jakob til Laban: Giv mig nu min hustru, thi nu er tiden omme, at jeg kan gaa ind til hende.

22 Saa sammenbød Laban alle stedets mænd og gjorde gilde;

23 men om aftenen tog han sin datter Lea og bragte ind til ham, og han gik ind til hende;

24 og Laban gav sin datter Lea sin slavinde Zilpa til tjenestepige.

25 Men om morgen, se, da var det Lea! og han sagde til Laban: Hvad er det, du har gjort imod mig! har jeg ikke tjent dig for Rakel, hvorfor har du bedraget mig?

26 Laban svarede: Det er ingenlunde skik paa vort sted at gifte den yngste bort før den ældste;

27 men hold nu denne uge ud, saa skal du ogsaa faa hende for den tjeneste, som du skal gjøre hos mig endnu syv aar.

28 Saa gjorde Jakob saaledes: denne uge holdt han ud, og han gav ham ogsaa sin datter Rakel til hustru.

29 Og Laban gav sin datter Rakel sin slavinde Bilha til tjenestepige.

30 Jakob gik ogsaa ind til Rakel, og han elskede hende mere end Lea; og han tjente endnu syv andre aar hos ham.

31 Men da Herren saae, at Lea var tilsidesat, aabnede han hendes moderliv, men Rakel var ufrugtbar.

32 Lea blev frugtsommelig og fødte en søn, og hans navn kaldte hun Ruben, thi, sagde hun, Herren har set paa min kummer; thi nu skal min mand elske mig.

33 Da hun atter blev frugtsommelig og fødte en søn, sagde hun: Herren har hørt, at jeg var tilsidesat, saa gav han mig ogsaa denne, og hun kaldte hans navn Simon.

34 Hun blev atter frugtsommelig og fødte en søn, og sagde: Nu, denne gang skal min mand holde sig til mig, thi jeg har fødte ham tre sønner; derfor kaldte man hans navn Levi.

35 Da hun atter blev frugtsommelig og fødte en søn, sagde hun: Denne gang vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans navn Juda; og hun hørte op med at føde.