Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 30de kapitel

Rakel og Lea giver Jakob deres tjenestepiger til medhustruer, Laban tinger paany med Jakob

1 Da Rakel saae, at hun ikke fik børn med Jakob, misundte hun sin søster, og sagde til Jakob: Skaf mig børn! hvis ikke saa maa jeg dø.

2 Da blev Jakob vred paa Rakel og sagde: Jeg er dog ikke Gud, som har nægtet dig livsfrugt.

3 Men hun sagde: Der er min tjenestepige Bilha, gaa ind til hende, at hun skal skaffe mig en søn paa skjødet, og ogsaa jeg kan faa bod ved hende.

4 Saa gav hun ham sin tjenestepiger Bilha til hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Bilha blev frugtsommelig og fødte Jakob en søn.

6 Saa sagde Rakel: Gud har dømt min sag, og han har ogsaa hørt min røst og givet mig en søn; derfor kaldte hun hans navn Dan.

7 Bilha, Rakels tjenestepige, blev atter frugtsommelig og fødte Jakob den anden søn.

8 Da sagde Rakel: Jeg har kjæmpet Guds kamp med min søster og vundet sejr; og hun kaldte hans navn Naftali.

9 Da Lea saae, hun havde hørt op at føde, tog hun sin tjenestepige Zilpa, og gav Jakob hende til hustru.

10 Og Leas tjenestepige Zilpa fødte Jakob en søn.

11 Saa sagde Lea: Der kom lykken! og hun kaldte hans navn Gad.

12 Leas tjenestepige Zilpa fødte jakob en anden søn.

13 Da sagde Lea: Held mig! thi nu skulle døtre prise mig salig; og hun kaldte hans navn Aser.

14 I hvedehøstens tid gik Ruben ud og fandt Alruner paa marken og bragte sin moder Lea dem. Da sagde Rakel til Lea: Giv mig noget af din søns alruner!

15 Men hun svarede hende: Det er vel en ringe ting, at du har taget min mand, saa du ogsaa nu vil tage min søns alruner! Men Rakel sagde: Nu vel, han maa sove hos dig i nat for din søns alruner!

16 Da Jakob kom fra marken om aftenen, gik Lea ham imøde, og sagde: Du skal komme ind til mig; thi jeg har tinget mig dig til for min søns alruner. Saa sov han hos hende denne nat.

17 Og Gud hørte Lea, hun blev frugtsommelig og fødte Jakob den femte søn.

18 Da sagde Lea: Gud har betalt mig min løn, fordi jeg gav min mand min tjenestepige, og hun kaldte hans navn Isaskar.

19 Lea blev atter frugtsommelig og fødte Jakob den sjette søn.

20 Da sagde Lea: Gud har givet mig en skjøn gave; nu skal min mand bo hos mig; thi jeg har født ham sex sønner; og hun kaldte hans navn Sebulon.

21 Siden fødte hun en datter, og hendes navn kaldte hun Dina.

22 Men Gud kom Rakel ihu, Gud bønhørte hende, og aabnede hendes moderliv;

23 hun blev frugtsommelig og fødte en søn og sagde: Gud har borttaget min forsmædelse!

24 og hun kaldte hans navn Josef, i det hun sagde: Herren give mig endnu en søn!

25 Da Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: Lad mig nu fare, og jeg vil drage til mit sted og til mit land.

26 Giv mig mine koner og børn, som jeg har tjent dig for, og jeg vil drage bort! thi du veed, hvad tjeneste jeg har gjort hos dig.

27 Men Laban sagde til ham: Maatte jeg finde naade i dine øjne! Jeg har nemlig en anelse om, at Herren har velsignet mig for din skyld.

28 Og han lagde til: Bestem mig nøje din løn, og jeg vil give dig den.

29 Jakob svarede: Du veed selv, hvad tjeneste jeg har gjort dig, og hvad din hjord er bleven til hos mig;

30 thi du havde kun lidt før min tid; men nu er din hjord mangfoldig udbredt, og Herren har velsignet dig, hvor jeg satte min fod; og nu, hvornaar skal jeg gjøre noget ogsaa for mit eget hus?

31 Han svarede: Hvad skal jeg give dig? Jakob sagde: Du skal ikke give mig det mindste; naar du vil indgaa dette, da vil jeg atter være din hyrde og vogte dine faar.

32 Jeg vil idag gaa igjennem hele din hjord og skil du derfra hvert stykke, som er plettet og spraglet, hvert stykke nemlig, som er sort blandt lammene, spraglet og plettet mellem gederne, saa kommer min løn;

33 og min retfærdighed skal vidne for mig hver morgen, naar du beseer din del, som er min løn; alt hvad som da ikke er plettet og spraglet blandt gederne og sort blandt lammene, det skal agtes for stjaalet af mig.

34 Laban svarede: Velan! gid det maatte blive ved det ord.

35 Saa adskilte han paa denne dag alle brogede og spraglede bukke og alle plettede og spraglede geder, hvert stykke, som der var noget hvidt paa, og alle de sorte blandt lammene, og overgav dem til sine sønner,

36 og han gjorde en skilsmisse paa tre dages rejse mellem sig og Jakob, og Jakob vogtede Labans øvrige hjord.

37 Men saa tog Jakob sig friske kjæppe af poppel, mandel- og ahorntræ og skavede hvide streger paa dem, saa det hvide paa stokkene blev ganske fri for barken.

38 Disse kjæppe, som han havde skrællet, lagde han i renderne, i vandtrugene nemlig, hvor hjorderne kom for at drikke, lige for dem, og de parredes, naar de kom for at drikke.

39 Saa parredes hjorderne ved kjæppene, og de kastede brogede, plettede og spraglede lam.

40 Dernæst adskilte Jakob lammene, og stillede faarene ligemod de brogede og sorte i Labans hjord; siden gjorde han sig en særegen hjord, og den lod han ikke komme til Labans.

41 Men i den tid de raske faar løb, lagde Jakob kjæppene for hjorderne i vandtrugene, for at de skulde parres ved kjæppene;

42 men, naar faarene vare dorske, lagde han dem ikke for dem; saaledes fik da Laban de dorske, men Jakob de raske.

43 Saaledes udvidede manden sig overmaade, og han havde store hjorder, tjenestepiger og tjenere, kameler og æsler.