Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 35de kapitel

Jakob drager til Betel. Rakel døer. Jakobs sønner. Isak døer

1 Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, drag op til Betel og bo der, og byg der et alter for den Gud, som aabenbarede sig for dig, da du flygtede for din broder Esau.

2 Jakob sagde til sit hus og alle, som vare med ham: Skiller eder ved de fremmede guder, som i har mellem eder, renser eder, og skifter eders klæder!

3 Og vi ville gjøre os rede og drage op til Betel, og der vil jeg bygge et alter for den Gud, som svarede mig paa min trængsels dag og var med mig paa den vej, jeg vandrede.

4 Saa gave de Jakob alle de fremmede guder, de havde, og ringene, som de havde i deres øren, og Jakob grov dem ned under den terebinte, som stod ved Sikem.

5 Derpaa brøde de op, og Herrens frygt var over stæderne i nabolaget, saa de forfulgte ikke Jakobs sønner.

6 Saa kom Jakob til Luz, aom er i Kana-ans land, det er Betel, han og hele folket, som var med ham,

7 og der byggede han et alter og kaldte stedet El-Bet-El, thi der havde Herren aabenbaret sig for ham, da han flygtede for sin broder.

8 Her døde Debora, Rebekkas amme, og hun blev begraven nedenfor Betel under egetræet, og han kaldte dets navn Taar-egen.

9 Gud aabenbarede sig atter for Jakob, efterat han var kommen fra Mesopotamien, og han velsignede ham.

10 Og Gud sagde til ham: Dit navn er Jakob, men du skal ikke mere kaldes Jakob, men du skal hedde Israel, og han kaldte hans navn Israel.

11 Og Gud sagde til ham: Jeg er Gud, den Almægtigste, vær frugtbar go bliv mangfoldig, et folk, ja folkehobe skulle vorde af dig; af dine lænder skulle konger fremgaa!

12 Og det land, som jeg har givet Abraham og Isak, vil jeg give dig, go din afkom efter dig vil ejg give dette land!

13 Og Gud foer op fra ham paa sted, hvor han havde talt med ham.

14 Da rejste Jakob en mindesten paa det sted, hvor han havde talt med ham, en stenstøtte nemlig, og han øste drikoffer paa den og overgød den med olie

15 og Jakob kaldte det sted, hvor Gud havde talt med ham: Betel.

16 De droge fra Betel: men da de endnu havde en mils vej til Efrat, fødte Rakel, og hun havde en meget haard fødsel.

17 Under de haarde veer sagde jordemoderen til hende: Frygt ikke, ogsaa denne gang skal du have en søn.

18 Men da hun opgav aanden - thi det blev hendes død - kaldte hun hans navn Benoni, men hans fader kaldte ham Benjamin.

19 Saa døde Rakel, og hun b lev begraven paa vejen til Efrat, det er Betlehem,

20 og Jakob satte en mindesten paa hendes grav, det er Rakels gravminde endnu paa denne dag.

21 Og Israel drog derfra og satte sit telt hin side Migdal-Eder.

22 Og mens Israel boede i dette land, gik Ruben til, og lagde sig hos sin faders medhustru Bilha; og Israel fik det at vide! Jakob havde nu tolv sønner;

23 Leas sønner vare: Jakobs førstefødte Ruben og Simon, Levi, Juda, Isakskar og Zebulon.

24 Rakels sønner vare Josef og Benjamin.

25 Rakels tjenestepige Bilhas sønner var Dan og Naftali.

26 Leas tjenestepige Zilpas sønner vare Gad og Aser. Disse ere Jakobs sønner, som fødtes ham i Mesopotamien. -

27 Saa kom Jakob til sin fader Isak i Mamre, til Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham go Isak boede som fremmede.

28 Isak blev 180 aar gammel.

29 Og Isak opgav sin aand og døde, og han samledes til sine folk, gammel og mæt af dage og hans sønner, Esau og Jakob, jordede ham.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50