Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 37de kapitel

Josef sælges til Ægypten

1 Jakob boede i det land, hvor hans fader havde opholdt sig som fremmed, i Kana-ans land nemlig.

2 Dette er Jakobs historie. Josef var 17 aar gammel, og han var sat til at vogte faarene med sine brødre; i sine drengeaar var han nemlig hos Bilhas og Zilpas, hans faders hustruers sønner; men Josef bragte deres onde rygte for deres fader.

3 Israel elskede Josef mere end sine andre sønner, fordi han havde avlet ham paa sine gamle dage, og han gjorde ham en bræmmet kjortel.

4 Da hans brødre saae, at deres fader holdt mere af ham end af hans brødre, bare de avind til ham og kunde ikke tale et venligt ord til ham.

5 Josef havde desuden en drøm og fortalte sine brødre den, og derfor hadede de ham endnu mere.

6 Han sagde nemlig til dem: Hører dog denne drøm, jeg har haft!

7 Det kom mig for, som vi bandt neg ude paa marken, og at mit neg rejste sig op og blev staaende, men eders neg stode rundt om det og bøjede sig for mit neg.

8 Men hans brødre sagde til ham: Vil du være konge over os og vil du regjere over os? og de bleve ham endnu mere fjendske for hans drøm og tale derom.

9 Men han havde endnu en anden drøm, og den fortalte han ogsaa sine brødre og sagde: Se, jeg har endnu haft en drøm, og det kom mig for, at solen og maanen og elleve stjerner bøjede sig for mig.

10 Dette fortalte han sin fader og sine brødre; men hans fader skjændte paa ham og sagde til ham: Hvad er det for en drøm, du har haft? Skulde jeg og din moder og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?

11 Og hans brødre bare avind til ham, men hans fader gjemte dette ord. -

12 Siden gik hans brødre hen for at vogte deres faders faar ved Sikem;

13 og Israel sagde til Josef: Vogte dine brødre ikke hjorden ved Sikem? kom, jeg vil sende dig til dem; og han svarede: Jeg er rede.

14 Han sagde da til ham: Gaa da, og se, hvorledes dine brødre har det og hjorden, og bring mig bud derom; og han sendte ham fra Hebrons dal, og han kom til Sikem.

15 Men en mand traf ham, da han gikk vild paa marken, og denne mand spurgte ham og sagde: Hvad søger du efter?

16 Han svarede: Jeg søger om mine brødre, sig mig, kjære, hvor de ere med hjorden.

17 Manden sagde: De ere dragne herfra; thi jeg hørte dem sige: Vi ville gaa til Dotan. Saa gik Josef efter sine brødre og fandt dem ved Dotan.

18 Da de saae ham langt borte, førend han kom hen til dem, da lagde de op, at de vilde slaa ham ihjel;

19 og den ene sagde til den anden: Se, der kommer denne hersens drømmemester.

20 Nu velan, lad os slaa ham ihjel og kaste ham i en af vandgravene, og vi kunne sige, at et vildt dyr har ædt ham; og lad os saa se, hvad der blver af hans drømme!

21 Da Ruben hørte det, frelste han ham af deres haand og sagde: Lad os dog ikke slaa ham ihjel;

22 og Ruben sagde endvidere til dem: Udøser ikke blod, kaster ham i denne vandgrav, som er i ørken, og lægger ikke haand paa ham. Dette sagde han for at frelse ham af deres haand og bringe ham tilbage til sin fader.

23 Da Josef nu kom til sine brødre, trak de kjortelen af ham, den bræmmede kjortel nemlig, som han havde paa.

24 Og de toge ham og kastede ham i vandgraven; men graven var tom, der var intet vand i den.

25 Saa satte de sig til at spise, men da de saae op, fik de øje paa et rejseselskab Ismaeliter, som kom fra Gilead, og deres kameler bar røgelse, balsam og Ladanum, og de gik for at bringe det til Ægypten.

26 Da sagde Juda til sine brødre: Hvad kan det hjælpe os, at vi myrde vor broder og skjule hans blod?

27 Kom, lad os sælge ham til Ismaeliterne, og lad os ikke lægge haand paa ham, thi han er dog vor broder og vort kjød. Og hans brødre fulgte hans raad.

28 Da de midjanitiske kjøbmænd nu kom forbi, toge de Josef, drog hamop af graven og solgte ham til Ismaeliterne for tyve sølvsekler; og de førte Josef til Ægypten. -

29 Men Ruben gik tilbage til graven, men se - der var ingen Josef i graven, og han sønderrev sine klæder.

30 Saa gik han hen til sine brødre igjen og sagde: Drengen er der ikke! og jeg, o, hvor skal jeg dog hen!

31 Men de toge Josefs kjortel, slagtede en gedebuk og dyppede kjolen i blodet,

32 og de sendte den bræmmede jortel og bragte deres fader den og sagde: Denne har vi fundet, se efter, kjære, om det er din søns kjole eller ikke.

33 Og han kjendtes ved den og sagde: Det er min søns kjortel! et vildt dyr har ædt ham! Josef er visselig sønderreven!

34 Og Jakob sønderrev sine klæder, og lagde sørgedragten om sine lænder, og han sørgede over sin søn i mange dage.

35 Da rejste alle hans sønner og døtre sig for at trøste ham, men han vilde ikke lade sig trøste, men sagde: Sandelig, sørgende vil jeg stige ned til min søn i de dødes rige! og hans fader begræd ham. -

36 Men Midjaniterne solgte ham til Ægypten, til Potifar, faraos kammerherre og øverste ved livvagten.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50