Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 39de kapitel

Josef kastes i fængsel

1 Josef var bleven ført til Ægypten, og en ægyptisk mand, Potifar, som var Faraos kammerherre og øverste for livvagten, kjøbte ham af de Ismaeliter, som havde bragt ham derhen.

2 Og Herren var med Josef, saa han blev en lykkelig mand, og han var i sin mægtige herres,Ægypterens hus.

3 Da hans herre saae, at Herren var med ham og at Herren lod alt lykkes for hans haand,

4 fandt Josef naade for hans øjne, og han tjente ham; men han gav ham opsynet over sit hus og betroede alt sit gods i hans haand.

5 Fra den tid, han havde sat ham over sit hus og over alt sit gods, velsignede Herren Ægypterens hus for Josefs skyld, og Herrens velsignelse var over alt, hvad han ejede, baade i huset og paa marken.

6 Og han overlod al sin ejendom til Josef, og saae ikke til med ham i noget uden med brødet, han spiste. Men Josef var smuk af skabning og ansigt.

7 Siden efter kastede hans mægtige herres hustru sine øjne paa Josef og sagde: Lig hos mig!

8 men han vilde ikke og sagde til hende: Se, min herre seer ikke til med mig i noget, som er i huset, og alt, hvad han ejer, har han betroet til mig;

9 der er ingen større i dette hus end jeg; og han har ikke forholdt mig noget undtagen dig, eftersom du er hans hustru, og hvorledes skulde jeg da gjøre dette store skarnsstykke og synde mod Gud.

10 Da hun nu talede dag for dag med Josef om, at han skulle ligge hos hende og være med hende, og han ikke adlød hende,

11 saa skete det en dag, da han kom i huset for at gjøre sin gjerning og der var ingen af husfolkene der i huset,

12 at hun greb ham fat i hans kjole og sagde: Lig hos mig; men han slap sin kjole i hendes haand og flyede ud af huset.

13 Da hun nu saae, at han havde efterladt sin kjole hos hende og var flygtet ud af huset,

14 raabte hun paa husfolkene og sagde til dem: Se, han har ført os denne hebraiske mand herind i huset for at gjøre os skam; han kom ind til mig for at ligge hos mig, men jeg raabte med høj røst;

15 og da han hørte, at jeg opløftede min røst og raabte, efterlod han sin kjole hos mig og løb ud af huset.

16 Hun lod saa hans kjole blive hos sig, indtil hans herre kom hjem,

17 og da fortalte hun ham alt dette og sagde: Den hebraiske tjener, som du har ført herind i huset, kom ind til mig for at beskjæmme mig;

18 men da jeg gav mig til at raabe højt, efterlod han sin kjole hos mig og flygtede ud af huset.

19 Da hans mægtige herre hørte sin hustrus ord, som hun talede til ham og sagde: Saaledes har din tjener behandlet mig, opflammedes hans vrede,

20 og han tog Josef og satte ham i fangehullet, paa det sted, hvor kongens fanger holdtes fængslede, og der var han i fængslet;

21 men Herren var med Josef, bøjede sin miskundhed til ham og lod ham finde naade for fangevogterens øjne,

22 og han overgav alle fanger, som var i fængslet til Josef, saa at alt, hvad der skulde gjøres, det maatte han bestille.

23 Thi fangevogteren saae ikke efter det ringeste, som han havde under hænder, fordi Herren var med ham, og alt, hvad han tog sig for, gav Herren ham lykke til.