Bibelen
I. Loven
Første Mosebog
Det 41de kapitel
Josefs ophøjelse. Hungersnøden begynder
1 Efter to aars forløb drømte Farao, og det kom ham for, at han stod ved Nil floden,
2 og se, der steg syv skjønne og fede køer op af floden og de græssede i engen;
3 og se, der steg syv andre køer op af floden efter dem, de vare stygge og magre, og de stode hos de andre køer paa flodens bred;
4 og de stygge og magre køer slugte de syv skjønne og fede køer. Saa vaagnede Farao.
5 Han faldt atter i søvn og drømte anden gang, og se, syv ax, som vare fulde og gode, skjød op paa eet straa;
6 men se, syv andre ax, som vare svange og svedne af østenvinden, skjød op efter disse;
7 og de svange ax slugte de syv tykke og fulde ax. Saa vaagnede Farao, og se, det var en drøm.
8 Da det blev morgen og han var bekymret i aanden, sendte han bud og kaldte alle Ægyptens skriftkloge og alle dens vise, og Farao fortalte dem sin drøm, men der var ingen, som kunde udtyde dem for ham.
9 Da talede den øverste mundskjænk saaledes til Farao: Mine synder bringer jeg idag i erindring.
10 Farao vrededes paa sine tjenere og satte mig i forvaring i huset hos øversten for livvagten, mig og den øverste bager;
11 da havde vi en drøm i en og samme nat, jeg og han; og hver drøm havde sin betydning,
12 og der var en ung Hebræer hos os, som var tjener hos øversten for livvagten, og ham fortalte vi vore drømme, og han udtydede dem for os, hver af os udlagde han sin drøm;
13 og ligesom han havde udtydet det, saaledes gik det, mig indsatte man i mit embede igjen, og ham hængte man.
14 Saa sendte Farao bud og kaldte Josef, og de førte ham hurtig ud af hullet; han ragede sig, førte sig i andre klæder og kom ind til Farao;
15 og Farao sagde til Josef: Jeg har haft en drøm, og der er ingen, som kan udlægge den for mig; men jeg har hørt sige om dig, at du forstaaer at tyde drømme.
16 Josef svarede Farao: Det staaer ikke til mig; men Gud vil svare Farao godt.
17 Da talede Farao til Josef saaledes: Jeg drømte, at jeg stod paa Nilflodens bred;
18 og se, der steg syv fede og smukke køer op af floden og græssede i engen.
19 Men se, syv andre køer steg op efter dem, de vare tynde og meget stygge og magre, og jeg har ikke seet nogen saa styg som dem i hele Ægyptens land;
20 og de magre og stygge køer aade de første syv fede køer;
21 og da de vare komne i deres liv, kunde det ikke kjendes paa dem; deres udseende var stygt som i begyndelsen. Saa vaagnede jeg.
22 Og jeg saae i min drøm, og se, syv fulde og gode ax skjød op paa eet straa;
23 men se, syv ax, som vare svange, tynde og svedne af østenvinden skjød op efter dem;
24 og de svange ax slugte de syv gode ax. Jeg har fortalt det til de skriftkloge, men der er ingen, som kan forklare mig det.
25 Da sagde Josef til Farao: Faraos drøm er een; hvad Gud vil gjøre, har han forkyndt Farao.
26 De syv gode køer ere syv aar og de syv gode ax ere syv aar, det er een drøm;
27 men de syv magre og stygge køer, som steg op efter dem, ere syv aar og de syv svange ax, som vare svedne af østenvinden, skal være syv hungersaar.
28 Dette er nu det, som jeg haver sagt Farao. Gud har ladet Farao se, hvad han vil gjøre.
29 Se, der vil komme syv aar med stor overflødighed i hele Ægyptens land;
30 men efter dem vil der komme syv hungersaar og al overflødigheden i Ægyptens land skal glemmes og hungersnøden fortære landet;
31 ja overflødigheden skal ikke kjendes i landet for denne hungersnød, som kommer bagefter for denne hungersnød, som kommer bagefter, thi den vil blive meget stor.
32 Men derfor gjentoges drømmen to gange for Farao, fordi denne ting er fast besluttet af Gud, og Gud haster med at gjøre det.
33 Men nu udse Farao sig en forstandig og viis mand, og sætte ham over Ægyptens land!
34 Dette gjøre Farao og sætte opsynsmænd over landet og tage den femte del af landets afgrøde i de syv overflødigheds aar!
35 og de skulle samle alt kornet i disse gode kommende aar og oplægge det under Faraos haand til føde i stæderne og de skulle forsvare det,
36 at der kan være korn til landets forsyning i de syv hungersaar, som skal komme over Ægyptens land, saa at landet ikke skal ødelægges af hungeren. -
37 Denne tale behagede Farao og hans tjenere vel;
38 og Farao sagde til sine tjenere: Skulde der vel findes en mand som han, i hvem Guds Aand er?
39 og Farao sagde til Josef: Siden Gud har ladet dig alt dette vide, er der ingen mand saa forstandig og viis som du;
40 du skal forestaa mit hus og paa dit ord skal mit folk skikke sig, kun paa thronen vil jeg være større end dig;
41 og Farao sagde fremdeles til Josef: Se, jeg har sat dig over hele Ægyptens land!
42 Og Farao tog sin signetring af sin haand og satte den paa Josefs haand og han iførte ham mussilins klæder og hængte en guldkjæde om hans hals,
43 og han lod ham kjøre i sin næstbedste stadsvogn, og de raabte for ham: Bøjer eder! Saaledes satte han ham over hele Ægyptens land.
44 Farao sagde endvidere til Josef: Jeg er kongen, men uden din villie skal ingen løfte haand eller fod i hele Ægyptens land!
45 Og Farao kaldte Josef gaaderaader, og han gav ham Asnat, som var en datter af Potifera, præsten i On, til ægte; og Josef drog ud over Ægyptens land;
46 og han var 30 aar gammel, da han stod for Farao, Ægyptens konge. Josef gik da ud fra Farao og gjennemrejste hele Ægyptens land. -
47 Landet bar nu i de syv rige aar i dyngevis;
48 og i de syv aar samlede han alt korn, som var i Ægyptens land og oplagde det i stæderne; hver bymarks korn oplagde han i byen.
49 Josef samlede de overmaade meget korn, som havets sand, indtil han lod være at tælle det; thi der var ikke tal derpaa.
50 Før hungersaaret begyndte, avlede Josef to sønner, som Asnat, præsten Potiferas datter i On, fødte ham.
51 Og Josef kaldte den førstefødte Manasse; thi, sagde han: Gud har ladet mig glemme al min ulykke og hele min faders hus.
52 Men den andens navn kaldte han Efraim; thi, sagde han: Gud har gjort mig frugtbar i det land, som jeg var elendig i.
53 De syv rige aar i Ægyptens land vare nu omme,
54 og de syv hungersaar begyndte at komme, ligesom Josef havde forudsagt, og der var hungersnød i alle lande, men i Ægyptens land var der brød.
55 Da nu hele Ægyptens land led hunger, raabte folket til Farao om brød, og Farao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Josef og gjøre, som han siger eder.
56 Da der nu var hungersnød over hele landet, aabnede Josef alle kornkamre og solgte Ægypterne korn; thi hungersnøden blev jo længere jo haardere i Ægyptens land.
57 Og fra alle lande kom de til Ægypten for at kjøbe hos Josef; thi hungersnøden var stærk i alle lande.
|