Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 42de kapitel

Jakobs ti sønner komme første gang til Ægypteh

1 Da Jakob saae, at der var korn tilfals i Ægypten, sagde han til sine sønner: Hvorfor se i eder saa længe om?

2 Se, jeg har hørt at der er korn tilfals i Ægypteh, drager derned og kjøber os noget derfra, for at vi kan opholde livet og ikke skal dø.

3 Josefs ti brødre droge da derned for at kjøbe korn fra Ægypten,

4 men Jakob sendte ikke Josefs brødre Benjamin med hans brødre; thi han sagde: Der kunne støde ham en ulykke til!

5 Israels børn kom da ligesom andre for at kjøbe korn, thi der var og dyrtid i Kana-ans land.

6 Men Josef var herre i landet, og han solgte korn til alle folk i landet; derfor kom Josefs brødre til ham og kastede sig paa deres ansigter for ham til jorden.

7 Da Josef saae sine brødre, kjendte han dem; men han holdt sig fremmed for dem, talede dem haardt til og sagde: Hvor komme i fra? De svarede: Fra Kana-ans land, for at kjøbe korn.

8 Josef kjendte altsaa sine brødre, men de kjendte ikke ham,

9 og han tænkte paa de drømme, han havde haft om dem og sagde til dem: I ere spioner, som ere komne for at se, hvor landet er aabent;

10 men de sagde til ham: Nej, min herre: dine tjenere ere komne for at kjøbe korn;

11 vi ere alle een mands sønner, vi ere ærlige folk, og dine tjenere har aldrig været spioner.

12 Han sagde til dem: Vist ikke! I ere komne for at se, hvor landet er aabent.

13 De sagde: Vi, dine tjenere, vare tolv brødre, een mands sønner i Kana-ans land; og se, den yngste er nu hos vor fader, men den ene er ikke mere.

14 Men Josef sagde til dem: Det er, som ejg har sagt, i ere spioner.

15 Men derpaa skal i prøves, saasandt Farao lever! I skule ikke slippe herfra, før eders yngste broder kommer herhen.

16 Sender een af eder, at han kan hente eders broder, men i bliver i bevaring, for at eders ord kan prøves, om i fare med sandhed eller ikke, saasandt Farao lever; thi i ere spioner.

17 Han holdt dem da allesammen i fængsel i tre dage.

18 Paa den tredje dag sagde Josef til dem: Vil i leve, da gjører dette; thi jeg frygter Gud.

19 Ere i ærlige folk, saa lader en af eder blive som fange i eders fængsel, og drager i hjem og bringer, hvad i haver kjøbt mod hungeren i eders huse,

20 men eders yngste broder skulle i bringe mig, og da skal eders ord staa til troende og i skulle ikke dø; og de gjorde da saaledes.

21 Men den ene sagde til den anden: Sandelig, det har vi forskyldt for vor broder, hvis sjæleangst vi saae, da han bønfaldt os, og vi vilde ikke høre ham; derfor kommer nu denne trængsel over os!

22 Og Ruben svarede dem: Sagde jeg eder det ikke nok, da jeg sagde: Forsynder eder ikke mod drengen, men i hørte mig ikke, og se, nu kræves hans blod.

23 De vidste ikke, at Josef forstod det; thi han talede med dem ved en tolk;

24 og han vendte sig bort fra dem og græd; men da han vendte sig om til dem igjen og havde talt med dem, tog han Simon fra dem og lod ham fængsle for deres øjne.

25 Saa befalede Josef, at man skulde fylde deres sække med korn og lægge enhvers penge i hans sæk og give dem tæring med paa vejen, og saaledes gjorde man mod dem.

26 De læssede da deres korn paa æslerne og droge derfra;

27 men da en af dem aabnede sin sæk i herberget, for at give sit æsel foder, saae han sine penge og se, de laa øverst i sækken;

28 og han sagde til sine brødre: Mine penge ere komne igjen, og se, de ere her i min sæk; da tabte de modet og den ene forfærdedes over den anden, og de sagde: Hvad er det, Gud har gjort imod os! -

29 Saa kom de til deres fader Jakob i Kana-ans land og de fortalte ham alt, hvad der var mødt dem, og sagde:

30 Manden, landets mægtige herre, talede haardt til og behandlede os, som om vi vilde udspejde landet,

31 og vi sagde til ham: Vi ere ærlige folk, vi har aldrig været spioner;

32 vi ere tolv brødre, vor faders sønner; den ene er ikke mere, og den yngste er nu hos vor fader i Kana-ans land.

33 Men manden, der er en herre i landet, sagde: Derpaa vil jeg kjende, at i ere ærlige folk; lader en af eders brødre blive tilbage hos mig, og tager, hvad i behøve for eders huse mod hungeren og drager hjem;

34 men bringer mig eders yngste broder, og derpaa vil jeg kjende, at i ikke ere spioner men ærlige folk, og eders broder vil jeg da give eders igjen, og i maa kjøbslaa i landet.

35 Men da de nu tømte deres sække, se, da laa enhvers pengepung i hans sæk, og baade de og deres fader saae deres pengepung og de bleve forskrækkede.

36 Da sagde deres fader Jakob til dem: I skille mig ved mine børn: Josef er ikke mere, og Simon er ikke mere, og nu ville i ogsaa tage Benjamin fra mig; og det gaaer altsammen ud over mig!

37 Da sagde Ruben til sin fader: Du maa slaa mine to sønner ihjel, hvis jeg ikke bringer dig ham, overlad ham til mig, og jeg vil føre ham tilbage til dig;

38 men han sagde: Min søn skal ikke drage derned med eder; thi hans broder er død, og han er alene tilbage, der kunde støde ham en ulykke til paa rejsen, i skulle gjøre, og i vilde da bringe mine graa haar med sorg i de dødes rige.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50