Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 44de kapitel

Josefs brødre blive satte paa en haard prøve

1 Derpaa gav han sin husfoged denne befaling: Fyld mændenes sække med korn, saameget som de kan føre, og læg enhvers penge oven i hans sæk;

2 men mit bæger, sølvbægeret, skal du lægge oven i den yngstes sæk tilligemed pengene for hans korn; og han gjorde, som Josef befalede ham.

3 Om morgenen, da det blev lyst, lode de mændene drage med deres æsler.

4 De droge ud af byen, men vare ikke komne langt bort, da Josef sagde til sin husfoged: Op! sæt efter mændene, og naar du indhenter dem, skal du sige til dem: Hvorfor har i gjengjældt godt med ondt!

5 Er det ikke det, min herre drikker af og øver sin spaadom ved? I have baaret eder ilde ad;

6 og han naaede dem og talede dem saaledes til.

7 Men de sagde til ham: Hvorfor taler min herre os saaledes til? langt være det fra dine tjenere at gjøre saadant noget!

8 Se, de penge, som vi fandt i vore sække, har vi bragt tilbage til dig fra Kana-ans land, og hvorledes skulde vi da stjæle sølv eller guld af din mægtige herres hus?

9 Den af dine tjenere, hos hvem det findes, han skal dø, og vi ville desuden være din herres trælle.

10 Han svarede: Nu, lad det saa være, som i har sagt: den, hos hvem det findes, skal være træl for mig, men i kunne være fri.

11 Saa skyndte de sig, og hver lagde sin sæk af paa jorden og løste op for sin sæk;

12 og han ransagede, idet han begyndte hos den ældste og endte hos den yngste, og bægeret blev fundet i Benjamins sæk!

13 Da sønderrev de deres klæder, og enhver læssede paa sit æsel og de vendte tilbage til staden.

14 Saa kom Juda og hans brødre til Josefs hus, og han var endnu tilstede der, og de kastede sig paa jorden for hans aasyn.

15 Og Josef sagde til dem: Hvad er det for en gjerning i have gjort? kunde i ikke vide, at en mand som jeg kunde spaa det!

16 Da sagde Juda: Hvad skulle vi sige til min here, hvad skulle vi tale, og hvormed skulle vi retfærdiggjøre os! Gud har fundet dine tjeneres brøde! se, vi ere min herres trælle, baade vi og han, hos hvem bægeret er fundet.

17 Men han sagde: Langt være det fra mig at handle saaledes; den mand, hos hvem bægeret er fundet, han bliver min træl; men i kunne drage i fred til eders fader.

18 Da traad Juda nærmere og sagde: Hør min herre! lad, kjære, din tjener tale et ord for min herres øren, og din vrede opflammes ikke mod din tjener, thi som Farao saa er du!

19 Min herre spurgte sine tjenere: Har i endnu fader eller broder?

20 og vi sagde til min herre: Vi har endnu en gammel fader og en ung dreng, som han avlede paa sine gamle dage; hans broder er død, og han er alene tilbage efter sin moder og hans fader elsker ham;

21 og du sagde til dine tjenere: Fører ham ned til mig, og jeg vil modtage ham naadig.

22 Da sagde vi til min herre: Drengen kan ikke forlade sin fader; forlod han sin fader, vilde han dø.

23 Men du sagde til dine tjenere: Dersom eders yngste broder ikke drager herned med eder, da skal i ikke tiere se mit ansigt!

24 Da vi nu vare komne hjem til din tjener, vor fader, fortalte vi ham min herres ord,

25 og vor fader sagde til os: Kjøber os atter noget korn.

26 Vi svarede: Vi kunne ikke drage ned, uden vor yngste broder er med os, saa ville vi rejse; thi vi kunne ikke faa manden at se, naar vor yngste broder ikke er med os;

27 og din tjener, min fader, sagde til os: I vide, at min hustru bragte mig tvende sønner;

28 den ene gik ud fra mig og jeg tænker, han er vist reven ihjel, og jeg har ikke heller siden seet ham;

29 og nu ville i ogsaa tage denne fra mig; der kunde støde ham en ulykke til, og i ville bringe mine graa haar med sorg i de dødes rige.

30 Men nu, hvorledes skulde jeg komme til din tjener, min fader, naar drengen ikke var med os, og hans sjæl er knyttet til ham;

31 naar han saae, at drengen ikke var med, da vilde han dø, og dine tjenere skulde bringe din tjeners, vor faders, graa haar med sorg i de dødes rige!

32 Thi jeg, din tjener, gik i borgen for drengen hos min fader, i det jeg sagde: Bringer jeg dig ham ikke igjen, da vil jeg bære skylden derfor for min fader alle mine dage.

33 Men nu, lad din tjener blive træl hos min herre istedenfor drengen, og lad ham drage hjem med sine brødre;

34 thi hvorledes skulde jeg drage op til min fader, naar drengen ikke var med mig! at jeg ikke skal se paa den jammer, som vil ramme min fader!

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50