Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 47de kapitel

Jakob boer i Gosen. Hungersnøden naaer sit højeste

1 Da kom Josef og meldte Farao: Min fader og mine brødre ere komne fra Kana-ans land; de har deres hjorder af stort og smaat kvæg og al deres ejendom med sig, og se, de ere i Gosen-land;

2 og han udtog fem af alle sine brødre og forestillede dem for Farao.

3 Farao sagde til hans brødre: Hvad er eders næringsvej? de svarede: Dine tjenere ere faarehyrder, baade vi og vore fædre,

4 og de sagde til Farao: Vi ere komne for at opholde os som fremmede i landet; thi der er ingen grænsning for kvæget, som tilhører dine tjenere; thi hungersnøden er stor i Kana-ans land; tillad derfor nu, at dine tjenere maa bo i Gosen-land! -

5 Saa sagde Farao til Josef: Din fader og dine brødre ere komne til dig;

6 Ægyptens land staaer dig aabent! lad din fader og dine brødre bo i den bedste del af landet, lad dem bo i Gosen-land, og dersom du veed, der er dygtige folk iblandt dem, skal du give dem opsynet over mine hjorder.

7 Og Josef indførte sin fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.

8 Men Farao sagde til Jakob: Hvormange ere dit livs aars dage?

9 Jakob svarede ham: Min udlændigheds aars dage er 130 aar; faa og onde vare mit livs aars dage, og de naa ikke mine fædres livs aars dage i deres udlændigheds dage!

10 Saa velsignede Jakob Farao og gik ud fra ham.

11 Josef anviste da sin fader go sine brødre bolig, gav dem grundejendom i Ægypten, i den bedste del af landet, i landet Ra-amses, ligesom Farao havde befalet.

12 Og Josef forsynede sin fader, sine brødre og hele sin faders hus med brød, enhver efter hans families størrelse.

13 Men der var ikke brød i alle lande; thi hungersnøden var meget svær og Ægyptens og Kana-ans land vansmægtede for hungeren;

14 og Josef tog alt sølvet ind, som fandtes i Ægyptens og Kana-ans land for korn, som de kjøbte, og han bragte sølvet i Faraos hus.

15 Da nu sølvet var sluppeti Ægyptens og Kana-ans land, kom alle Ægypterne til Josef og sagde: Giv os brød! hvorfor skulle vi dø for dine øjne, fordi vi ikke har mere sølv!

16 Josef sagde: Afleverer eders kvæg, saa vil jeg give eder korn for kvæget, hvis i ikke har mere sølv.

17 Saa bragte de deres kvæg til Josef, og ahn gav dem brød for deres heste og deres hjorder af smaat og stort kvæg, og for deres æsler og forstrakte dem med brød det aar om for deres kvæg.

18 Da dette aar havde ende, kom de til ham næste aar og sagde: Vi ville ikke fordølge min herre, at sølvet er gaaet med, og kvæget har min herre faaet, og der er intet tilbage for min herre, uden vore personer og vore jorder,

19 men hvorfor skulle vi dø for dine øjne og vor jord ligge øde! kjøb os og vor jord for brød, og vi vil med vort liv og land blive Faraos ejendom, men giv du os sæd, for at vi kan leve og ikke skal dø og landet ikke ligge øde.

20 Saa kjøbte Josef hele Ægyptens land til Farao; thi Ægypterne solgte hver sin mark, fordi hungersnøden var svær over dem; og landet blev Faraos.

21 Men folket flyttede han om fra by til by, fra den ene ende af Ægypten til den anden.

22 Kun præsternes jord kjøbte han ikke; thi der var noget bestemt korn udvist præsterne af Farao, saa præsterne opholdtes af denne udvisning, som Farao havde tilsagt dem, og derfor solgte de ikke ders jord.

23 Men Josef sagde til folket: Se, jeg har nu kjøbt eder og eders jord til Farao; se, der har i sæd, besaaer nu jorden;

24 men af afgrøden skal i give Farao den femte del, og de fire dele skal i bruge til at besaa marken med, og til at underholde eder, dem, som høre til eders huse, og til at føde eders børn.

25 De sagde: Du har opholdt os livet, lad os finde naade for min herres øjne, og vi ville være Farsos livegne.

26 Saa gjorde Josef det til en lov indtil denne dag over hele Ægyptens land, at den femte del skulle ydes Farao; kun præsternes jord alene blev ikke Faraos. -

27 Israel boede i Ægyptens land i Gosen, og de havde det i besiddelse og de vare frugtbare og formeredes stærkt.

28 Jakob levede sytten aar i Ægyptens land og hans levealder blev 147 aar;

29 men da Israels dødsdag nærmede sig, kaldte han sin søn Josef og sagde til ham: Dersom jeg har fundet naade for dine øjne, saa læg, kjære, din haand under min lænd, og viis mig den kjærlighed og troskab, at du ikke vil begrave mig i Ægypten;

30 men jeg vil hvile hos mine fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres grav; og han svarede: Jeg vil gjøre, som du har sagt.

31 Men han svarede: Saa sværg mig derpaa, og han tilsvor ham det; men Israel bøjede sig ud over sengegjærdet.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50