Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 48de kapitel

Jakob velsigner Efraim og Manasse

1 Sidenefter blev det meldt Josef: Se, din fader er syg! go han tog sine tvende sønner med sig: Manasse og Efraim;

2 og man meldte Jakob og sagde: Se, din søn Josef kommer til dig, og Israel gjorde sig stærk og sad op paa sengen.

3 Og Jakob sagde til Josef: Gud den Almægtigste aabenbarede sig for mig i Luz i Kana-ans land og velsignede mig,

4 og sagde til mig: Se, jeg vil lade dig voxe og formeres og gjøre dig til en mængde folk, og jeg vil give din afkom efter dig dette land til evig ejendom.

5 Men nu skulle dine to sønner, som ere dig fødte i Ægyptens land, inden jeg kom til Ægypten til dig, høre mig til; Efraim og Manasse skal være mine; ligesom Ruben og Simon skulle de høre mig til;

6 men de børn, som du avler efter dem, skulle høre dig til; og de skal i deres arv gaa under deres brødres navn;

7 thi da jeg drog fra Mesopotamien, døde Rakel for mig i Kana-ans land paa rejsen, da vi endnu havde en mils vej til Efrat, og jeg begravede hende der paa vejen til Efrat, somog kaldes Betlehem. -

8 Da Israel saae Josefs sønner, sagde han: Hvem er det?

9 og Josef sagde til sin fader: Det er mine sønner, som Gud her har givet mig; og han sagde: Led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.

10 Men Israels øjne vare matte af alderdom, saa han kunde ikke se; han førte dem da hen til ham, og han kyssede dem og tog dem i favn,

11 og Israel sagde til Josef: At se dit ansigt havde jeg ikke tænkt, men se, Gud har endog ladet mig se din afkom!

12 Saa førte Josef dem bort fra hans knæ, og bøjede sit ansigt til jorden.

13 Derpaa tog Josef dem begge, Efraim i sin højre ligeoverfor Israels venstre haand, og Manasse i sin venstre ligeoverfor Israels højre haand, og han førte dem til ham.

14 Da udrakte Israel sin højre haand og lagde den paa Efraims hoved, skjønt han var den yngste, og sin venstre haand lagde han paa manasses hoved, og gjorde det saaledes med flid; thi Manasse var den ældste.

15 Og han velsignede Josef og sagde: Den Gud, for hvis aasyn mine fædre, Abraham og Isak have vandret, den Gud, som har vogtet mig, fra jeg blev til og indtil denne dag,

16 den engel, som friede mig fra alt ondt, han velsigne disse drenge, at de maa kaldes efter mit og mine fædres: Abrahams og Isaks navn, og at de maa blive mange, som fiske, midt landet.

17 Da Josef saae, at hans fader havde lagt sin højre haand paa Efraims hoved, mishagede det ham, og han tog om sin faders haand for at flytte den fra Efraims til Manasses hoved;

18 og han sagde til sin fader: Ikke saaledes min fader, thi denne er den førstefødte, læg din højre haand paa hans hoved!

19 Men hans fader vilde ikke og sagde: Jeg veed det min søn, jeg veed det; ogsaa han skal blive til et folk og blive mægtig; men hans yngre broder skal blive mægtigere end ham og hans afkom skal blive til en mængde folk.

20 Saa velsignede han dem paa denne dag og sagde: Ved dig skal Israels børn velsigne sig og sige: Gud gjøre dig som Efraim og Manasse! og han satte Efraim foran Manasse.

21 Og Israel sagde til Josef: Se, jeg døer; men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders fædres land;

22 og jeg giver dig forlods for dine brødre et stykke land, som jeg har taget af Amoriternes vold med mit sværd og med min bue.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50