Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 50de kapitel

Jakob begraves. JOsef døer

1 Josef befalede sine tjenere, som vare læger, at balsamere hans fader, og lægerne balsamerede Israel;

2 og de brugte fulde 40 dage, thi saamange dage gaaer der med til balsameringen; og Ægypterne begræd ham i 70 dage.

3 Da sørgetiden var udløben, talede Josef til Farao hus og sagde: Dersom jeg har fundet naade for eders øjne, taler da saaledes til Farao:

4 Min fader har taget en ed af mig og sagt: Se, jeg døer, og du skal jorde mig i min grav, som jeg har gravet mig i Kana-ans land; og nu, lad mig drage op, kjære, og begrave min fader, og jeg vil komme tilbage igjen!

5 Drag op, og begrav din fader, ligesom du har tilsvoret ham.

6 Saa drog Josef op for at jorde sin fader, og alle Faraos tjenere, de ældste i hans hus og alle de ældste i hele Ægyptens land droge med ham;

7 ligeledes hele Josefs hus og hans brødre og hans faders hus: kun deres smaabørn og deres kvæg, baade smaat og stort, lade de blive tilbage i Gosen-land;

8 og der drog baade vogne og ryttere med ham, saa der blev en meget stor hær.

9 Da de kom til Atads tærskeplads, som er hin side Jordan, holde de en meget stort og højtideligt klagemaal, og han holdt sørgefest for sin fader i syv dage.

10 Da Kananiterne, som boede i landet, saae denne sørgehøjtid paa Atads tærskeplads, sagde de: Det er en svar sorg for Ægypterne; derfor kaldes den "Ægypternes sorg" og ligger paa hin side Jordan.

11 Hans sønner gjorde altsaa imod ham, ligesom han havde befalet dem;

12 de førte ham til Kana-ans land og begravede ham i hulen paa Makpelas mark, hvilken Abraham kjøbte tilligemed marken til en arvebegravelse af Hetiten Esron, og som ligger ligeoverfor mamre.

13 Saa vendte Josef tilbage til Ægypten med sine brødre og alle dem, som vare dragne med ham for at begrave hans fader, efterat han havde stædt sin fader til jorde.

14 Da Josefs brødre saae, at deres fader var død, sagde de: Maaske Josef bærer nag til os og vil gjengjælde os det onde, vi har gjort ham!

15 Derfor lode de ham sige: Din fader gav os før sin død denne befaling:

16 Saaledes skulle i sige til Josef: Kjære, tilgiv dog dine brødres brøde og deres synd; thi de har gjort dig ondt; men nu tilgiv, kjære, din faders Guds tjeneres brøde! men Josef græd, da de talede til ham.

17 Saa gik hans brødre og kastede sig ned for ham og sagde: Se kjære, vi ere dine tjenere;

18 men Josef sagde til dem: Frygter ikke! mon jeg er i Guds sted!

19 I tænkte ondt mod mig, men Gud tænkte det til det godt for at gjøre, hvad nu er skeet, til at holde meget folk i live.

20 Men nu! frygter ikke! jeg vil underholde eder og eders smaabørn! Saa trøstede han dem og talede venlig til dem.

21 Josef boede da i Ægypten, baade han og hans faders hus, og Josef levede 110 aar,

22 og han saae Efraims børn i tredje led; og ogsaa Makirs, Manasses søns, børn bleve knæsatte af ham.

23 Endelig sagde Josef til sine brødre: Jeg døer, men Gud skal visselig besøge eder og føre eder op af dette land til det land, som han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob;

24 og Josef tog en ed af Israels børn og sagde: Gud vil visselig besøge eder, go da skulle i føre mine ben op herfra!

25 Saa døde Josef 110 aar gammel; og de balsamerede ham, og han blev skrinlagt i Ægypten.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50