Bibelen
I. Loven
Første Mosebog
Det 6te kapitel
Verdens fordærvelse, syndfloden forudsiges. Arken bygges
1 Da menneskene begyndte at formeres paa jorden og døtre fødtes dem,
2 saae Guds sønner menneskenes døtre, at de vare smukke, og de toge sig hustruer iflæng efter deres eget valg.
3 Da sagde Gud: Menneskene lade sig ikke mere raade af min Aand, eftersom de ere kjød; dog 120 aars frist vil jeg give dem!
4 Jætter var der paa jorden i de dage, og ogsaa siden efter, som Guds sønner indlod sig med menneskets døtre, og de fødte dem børn; disse ere de kjæmper, som i gammel tid vare navnkundige mænd.
5 Da Herren saae, at menneskets ondskab var stor paa jorden, og at al hans hjærtens digten og tragten kun var ond hver dag,
6 gjorde det Herren ondt, at han havde skabt mennesket paa jorden, og det smertede ham i hans hjærte.
7 Og Herren sagde: Mennesket som jeg har skabt, maa jeg udslette af jorden, baade mennesket og kvæget, krybet og himlens fugle; thi det gjør mig ondt, at jeg har skabt dem;
8 men Noa fandt naade for Herrens øjne.
Noa og hans nærmeste slægt
9 Her følger Noas historie. Noa var en retfærdig og fuldkommen mand i sin tid; han vandrede med Gud.
10 Noa avlede tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
11 Men jorden var fordærvet for Guds øjne og fuld af uret;
12 og Gud saae jorden, og se, den var fordærvet; thi al skabning havde fordærvet sin vej paa jorden.
13 Da sagde Gud til Noa,: Al skabnings undergang er besluttet af mig; thi jorden er fuld af uret af dem; og se, jeg vil ødelægge dem med jorden.
14 Men gjør du dig en ark af fyrretræ; inddel den i kamre,og beg den inden og uden til med beg.
15 Og paa denne maade skal du bygge den: 300 alen skal være arkens længde, 50 alen dens bredde og 30 alen dens rejsning.
16 Et vindue af en alens vidde skal du anbringe for oven; men arkens dør skal du sætte paa dens side, og indret den med et underste, mellemste og øverste stokværk.
17 Men se, jeg vil føre vandfloden over jorden til at ødelægge al skabning, som har livsaande under himlen; alt hvad som er paa jorden skal forgaa.
18 Men min pagt vil jeg oprette med dig, og du skal gaa ind i arken, baade du og dine sønner, og din hustru og dine sønners hustruer med dig;
19 og af al levende skabning skal du føre parvis til arken, for at bevare dem i live med dig; han og hun skulle de være;
20 af fuglene, af kvæget og af alt, hvad som rører sig paa jorden, skal de parvis af hver art komme til dig for at frelse livet;
21 og tag du dig af al føde, som spises, og samle det til dig, for at det kan være baade dig og dem til føde.
22 Og Noa gjorde det; efter alt hvad Gud havde befalet ham, gjorde han.
|