Bibelen

I. Loven
Første Mosebog

Det 9de kapitel

Noas historie efter syndfloden

1 Gud velsignede Noa og hans sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare, formerer eder og opfylder jorden.

2 Frygt og rædsel for eder skal være over ethvert dyr paa jorden, over alle himlens fugle, og over alt, som rører sig paa jorden, og over alle havets fiske. I eders haand gives de.

3 Alt, hvad som rører sig og lever, skal være eder til føde; ligesom grønt og urter giver jeg eder alt;

4 dog, kjød med dets sjæl, det er dets blod, maa i ikke spise!

5 Eders livs blod vil jeg sandelig og kræve, af hvert dyrs haand vil jeg kræve det, af menneskets haand, af hver mands haand vil jeg kræve menneskets sjæl!

6 Hvo som nemlig udøser menneskets blod, ved mennesket skal hans blod igjen udøses; thi i sit billede skabte Gud mennesket.

7 Men i, vorder frugtbare og mangfoldige, formerer eder stærkt paa jorden, og bliver mange paa den!

8 Gud talede til Noa og hans sønner med ham saaledes:

9 Se, jeg opretter min pagt med eder og eders afkom efter eder;

10 og med alle levende væsner, som er hos eder, baade fugle, kvæget og alle jordens vilde dyr hos eder, af alle dem, som gik ud af arken, kort med alle jordens skabninger;

11 ja, min pagt vil jeg oprette med eder, saa at al skabning ikke mere skal ødelægges af flodens vande, og der skal ikke mere komme vandflod til at fordærve jorden.

12 Gud sagde: Dette er pagtens tegn, som jeg sætter mellem mig og eder, og al levende skabning, som er hos eder, til de sildigste slægter:

13 min bue har jeg nemlig sat i skyen, og den skal være pagtens tegn mellem mig og jorden;

14 og det skal ske, naar jeg fører skyen over jorden, da skal buen lade sig til syne i skyen,

15 og jeg vil komme min pagt ihu mellem mig og eder og alle levende væsner i hele skabningen, og der skal ikke mere komme vand til oversvømmelse til at fordærve al skabning;

16 men buen skal være i skyen, og jeg vil se den for at mindes den evige pagt mellem Gud og alle levende væsner i hele skabningen, som er paa jorden.

17 Og Gud sagde til Noa: Det er tegnet paa den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og al skabning, som er paa jorden.

18 Noas sønner, som gik ud af arken, vare Sem, Kam og Jafet; men Kam var fader til Kana-an.

19 Disse tre vare altsaa Noas sønner, og fra dem befolkedes hele jorden.

20 Men Noa begyndte at blive en landmand, og han plantede en vingaard;

21 men da han drak af vinen, blev han beruset og blottede sig midt i sit telt;

22 og Kam,, Kana-ans fader, saae sin faders blusel og fortalte det udenfor til begge sine brødre;

23 men Sem og Jafet tog et klæde, lagde det over deres skuldre, gik baglængs og skjulte deres faders blusel; deres ansigter vare bortvendte saa de saae ikke deres faders skam.

24 Da Noa vaagnede af sin rus og fik at vide, hvad hans yngste søn havde gjort imod ham,

25 sagde han: Forbandet være Kana-an, trælles træl skal han være for sine brødre!

26 og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud; men Kana-an være træl for dem!

27 Gud udbrede Jafet, og lade ham bo i Sems pauluner; men Kana-an være træl for dem!

28 Noa levede 350 aar efter floden;

29 og alle hans dage bleve altsaa 950 aar, da døde han.

1 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50