Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 12de kapitel

Paasken indstiftes. Det tiende jærtegn med de førstefødtes død. Israeliterne bryde op

1 Saa talede Herren til Mose og Aron i Ægyptens land saaledes:

2 Denne maaned skal være eder hovedmaaneden, denne skal være eder den første maaned i aaret.

3 Taler til hele Israels menighed og siger: Paa den tiende dag i denne maaned skal hver husbonde tage sig et lam for sit hus;

4 men dersom der ikke er saa mange i huset, at de kan være nok om et lam, saa skal han og hans nærmeste nabo forene sig derom efter personernes tal, saa at i regne saa mange, som kan fortære lammet.

5 Det skal være et ly deløst, eet aars gammelt vædderlam, og i maa tage det af faarene eller af gederne.

6 Og dette skal i bevare til den fjortende dag i denne maaned; og de skal slagte det ud paa aftenen i hele Israels menigheds forsamling,

7 og de skulle tage af blodet og stryge paa de to dørstolper og det øverste dørtræ i de huse, hvori de spise det;

8 og i samme nat skulle de spise kjødet stegt med usyret brød og bitre urter,

9 men i maa ikke spise noget af det enten raat eller kogt i vand, men det skal være stegt ved ild, hovedet med benene og indmaden,

10 og i maa ikke levne noget af det til næste morgen, hvad som levnes deraf til om morgenen, skal opbrændes i ilden.

11 Og paa denne maade skulle i spise det: I skulle være opkiltrede om lænderne; eders sko skulle i have paa fødderne og eders stav i haanden, og i skulle spise det i hastværk, det er paaske for Herren.

12 Thi i samme nat vil jeg gaa igjennem Ægyptens land og slaa alle førstefødte i Ægyptens land, baade mennesker og kvæg, og paa alle Ægyptens guder vil jeg øve mine straffedomme; jeg her Herren. -

13 Og blodet skal være eder et tegn paa de huse, hvori i ere, og jeg vil se blodet og gaa forbi eder, saa at der ikke skal falde noget slag til fordærvelse blandt eder, naar jeg slaaer Ægyptens land.

14 Og denne dag skal være eder til en admindelse, og i skulle højtidligholde den som en fest for Herren, hos eders efterkommere skulle i festligholde den til en evig skik.

15 I syv dage skulle i spise usyret brød; sandelig paa den første dag skulle i bortskaffe surdejgen af eders huse; thi enhver, som fra den første til den syvende dag spiser syret brød, denne sjæl skal udslettes af Israel!

16 Paa den første dag skal der være en hellig forsamling hos eder, og paa den syvende dag skal der være en hellig forsamling hos eder; ingen gjerning skal foretages blandt eder, kun hvad der hører til maden for alle sjæle, det alene maa i have at sysle med;

17 og i skulle iagttage dette med det usyrede brød; thi paa den samme dag førte jeg eders hære af Ægyptens land, derfor skulle i holde denne dag hos eders efterkommere med en evig skik;

18 i den første maaned, paa den fjortende dag i maaneden, skulle i om aftenen spise usyret brød indtil om aftenen paa den een og tyvende dag i maaneden;

19 i syv dage skal der ikke findes surdejg i eders huse; thi hver, som spiser syret brød, hans sjæl skal udslettes af Israels menighed, hvad enten han er fremmed eller indfødt i landet.

20 Alt, hvad der er syret, maa i ikke spise; i alle eders boliger skulle i spise usyret brød.

21 Saa sammenkaldte Mose alle Israels ældste og sagde til dem: Udvælger og tager eder smaat kvæg for eders slægter, og slagter paaskelamet!

22 og i skulle tage et knippe ysop, dyppe det i blodet, som er i skaalen, og af blodet, som er i skaalen, skulle i stryge paa den øverste dørtræ og de to dørstolper, og ingen skal gaa udenfor døren af sit hus før om morgenen.

23 Herren drager nemlig igjennem for at slaa Ægypterne, og naar han seer blodet paa det øverste dørtræ og begge dørstolperne, vil han gaa forbi døren og ikke tillade fordærveren at gaa ind i eders huse og slaa eder.

24 Derfor skal i holde dette som en skik for dig og dine børn til evig tid;

25 og naar i komme i det land, som Herren vil give eder, ligesom han har lovet, saa skulle i holde denne Gudstjeneste;

26 og naar eders børn sige til eder: Hvad er det for en tjeneste, i holde?

27 da skulle i svare: Dette er paaskeofferet for Herren, som gik forbi Israels børns huse i Ægyptens land, da han slog Ægypterne, men friede vore huse. - Og folket bøjede sig og faldt til jorden,

28 og Israels børn gik hen og gjorde dette; de gjorde ligesom Herren havde befalet Mose og Aron.

29 Ved midnats tid slog Herren hver førstefødte i Ægyptens land, fra Faraos førstefødte, som sad paa tronen, indtil fangens førstefødte, som var i fængslet og alle førstefødte af kvæget.

30 Da rejste Farao sig om natten, han og alle hans tjenere og alle Ægypter, og der blev et stort jammerskrig i Ægypten; thi der var intet hus, hvori der ej var et lig;

31 og han kaldte Mose og Aron om natten og sagde: Bryder op og drager ud fra mit folk, baade i og Israels børn, drager ud og tjener Herren, som i have sagt!

32 og tager eders hjorder af stort og smaat kvæg med eder, som i have sagt, og gaaer og ønsker godt over mig!

33 Og Ægypterne trængte haardt paa folket for i en hast at faa dem ud af landet; thi de sagde: Vi dø allesammen!

34 Saa tog folket den raa dejg op, førend den var syret og bar deres dejgtruge indsvøbte i deres klæder paa deres axler.

35 Og Israels børn havde gjort, som Mose havde sagt, og de havde forlangt sølv- og guldkar og klæder af Ægypterne,

36 og Herren havde givet folket naade for Ægypternes øjne, saa de lode dem faa dem, og de friede Ægypterne for dem.

37 Saa brød Israels børn op fra Ra-amses til Sukkot, omtrent 600.000 mænd til fods, foruden børnene;

38 men der drog ogsaa meget pak med dem, og en meget betydelig hjord af smaat og stort kvæg.

39 Af den raa dejg, som de førte fra Ægypten, bagte de usyrede kager, thi den var ikke bleven syret, fordi Ægypterne skyndte paa dem, saa de kunde ikke tøve, og de havde ikke beredt sig paa tæring til rejsen. -

40 Den tid, Israels børn havde opholdt sig i Ægypten var 430 aar;

41 og da de 430 aar vare til ende, drog Herrens hele hær paa den samme dag ud af Ægyptens land.

42 Dette var en vaagenat for Herren, for at han kunde føre dem ud af Ægyptens land, og den samme nat er Herren til ære en vaagenat for alle Israels børn i deres slægter.

43 Og Herren sagde til Mose og Aron: Det er paaskeloven: Ingen fremmed maa spise deraf,

44 men enhver slave, som er kjøbt for penge, maa spise deraf, naar du først omskjærer ham;

45 den fremmede indsidder og daglønner maa ikke spise af det.

46 I eet hus skal paaskelammet spises; I maa ikke bringe noget af kjødet udenfor huset, og ven maa i ikkebryde paa det;

47 og al Israels menighed skal gjøre saaledes.

48 Men dersom der lever nogen fremmed hos dig, og han vil holde paaske for Herren, da skal alt mandkjøn omskjæres hos ham, og saa nærme han sig og holde den, og han skal agtes som en indfødt i landet; men ingen uomskaaren maa spise det!

49 Der skal gjælde een lov for den indfødte og den fremmede, som lever hos eder! -

50 Saa gjorde alle Israels børn saaledes; ligesom Herren havde befalet Mose og Aron, saaledes gjorde de.

51 Paa den samme dag udførte Herren Israels børn af Ægyptens land med deres hære.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40