Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 13de kapitel

De førstefødtes helliges. Vandringen fortsættes. Ild- og skystøtten

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

2 Alle førstefødte, som aabner moders liv blandt Israels børn, skal du hellige mig, baade af mennesker og kvæg; mig skulle de tilhøre!

3 Og Mose sagde til folket: Kommer denne dag ihu, paa hvilken i gik ud af Ægypten af trællehuset, thi ved en vældig haand førte Herren eder ud derfra. Syret brød maa der ikke spises.

4 Paa denne dag drage i ud i maaneden Abib;

5 men naar Herren fører dig ind i det land, som Kananiterne, Hetiterne, Amoriterne, Heviterne og Jebusiterne har inde, og som han tilsvor dine fædre at ville give dig, et land som flyder med mælk og honning, da skal du holde denne Gudstjeneste i denne maaned.

6 I syv dage skal du spise usyret brød, og paa den syvende dag skal der være højtid for Herren.

7 Usyret brød skal spises i syv dage; syret brød maa ikke sees hos dig, ej heller surdejg inden dine grændser.

8 Og du skal paa samme dag forklare for din søn og sige: Fordi Herren gjorde saaledes imod mig, da jeg drog ud fra Ægypten, holde vi dette,

9 og det skal være dig et haandgribeligt tegn og en admindelse for dine øjne, at Herrens lov skal være i din mund! thi Herren udførte dig af Ægypten med en vældig haand;

10 og du skal holde denne lov paa den bestemte tid, aar for aar..

11 Naar Herren fører dig til Kananiternes land, som han tilsvor dig og dine fædre og giver dig det,

12 da skal du vie Herren alt, som aabner moders liv, og alt det førstefødte, som falder af dit kvæg, hvad som er af hankjøn, hører Herren til.

13 Men det førstefødte af æsler skal du indløse med et lam; løser du det ikke, skal du knække halsen paa det; og alle menneskers førstefødte blandt dine børn skal du indløse.

14 Og naar din søn i fremtiden spørger dig, hvad det har at betyde, da skal du svare ham: Med en vældig haand førte Herren os ud af Ægypten af trællehuset;

15 thi da Farao havde forhærdet sig, saa at han ikke vilde lade os fare, ihjelslog Herren alle førstefødte i Ægyptens land baade af mennesker og kvæg; derfor ofrer jeg Herren alt hankjøn, som aabner moders liv, men den førstefødte blandt mine sønner indløser jeg;

16 og det skal være dig et haandgribeligt tegn og et kjendemærke for dine øjne paa, at Herren med vældig haand førte os ud af Ægypten.

17 Da Farao havde ladet folket fare, førte Gud dem ikke ad landevejen til Filisternes land, skjøndt den var den nærmeste; thi Gud sagde: For at det ikke skal angre folket, naar de se krigen, og de skal vende tilbage til Ægypten;

18 men Gud førte folket om ad vejen gjennemm ørkenen til det røde hav; dog droge Israels børn slagfærdige ud af Ægyptens land.

19 Og Mose tog Josefs ben med sig, thi han havde taget den ed af Israels børn: Herren vil visselig besøge eder, og da skulle i føre mine ben op med eder herfra.

20 Siden brøde de op fra Sukkot og lejrede sig i Etam paa grændsen af ørken;

21 og Herren gik foran dem, om dagen i en skystøtte, for at lede dem paa vejen, og om natten i en ildstøtte, for at lyse for dem, saa at de kunne drage baade ved dag og ved nat;

22 og han lod ikke skystøtten vige fra folket om dagen, elle rildstøtten om natten.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40