Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 14de kapitel

Overgangen over det røde hav

1 Saa talede Herren saaledes til Mose:

2 Siig til Israels børn, at de skulle drage om og slaa lejr foran Pi-Hakirot mellem Migdol og havet, ret over for Ba-al-Zefon; der skulle i lejre eder ved havet.

3 Og Farao vil sige om Israels børn: De fare vild i landet; Ørkenen har afskaaret dem.

4 Og jeg vil lade Faraos hjærte være ubøjeligt, saa han forfølger dem, og jeg vil indlægge mig ære paa Farao og hele hans hær, og Ægypterne skal faa at vide, at jeg er Herren. De gjorde da saaledes.

5 Og da det blev meldt Ægyptens konge, at folket var flygtet, forandredes hans og hans tjeneres hjærtelag mod folket, og de sagde: Hvad er det dog vi har gjort, at vi har ladet Israeliterne slippe fra vort trællearbejde!

6 Saa lod han spænde for sin vogn og tog sit folk med sig.

7 Og han tog 600 udvalgte vogne og hvad andre vogne der var i Ægypten og satte sine vognkæmper paa dem alle;

8 thi Herren lod Ægyptens konge Faraos hjærte være uhøjeligt, saa han satte efter Israels børn; men Israels børn droge ud ved en høje haand. -

9 Altsaa forfulgte Ægypterne dem, og alle Faraos heste og vogne, hans ryttere og hele hans hær naaede dem, da de havde lejret sig ved havet over for Pi-Hakirot ligefor Ba-al-Zefon. -

10 Da Farao rykkede nærmere, opløftede Israels børn deres øjne, og se, Ægypterne drog efter dem; da blev Israels børn meget forskrækkede og raabte til Herren;

11 og de sagde til Mose: Var der ikke grave nok i Ægypten, siden du tog os ud at dø i ørken; hvad er det dog, du har gjort imod os, at du førte os ud af Ægypten?

12 Er det dog ikke, som vi sagde dig i Ægypten: Lad os være, og lad os tjene Ægypterne; thi vi staa os bedre ved at tjene Ægypterne end ved at dø i ørken.

13 Saa sagde Mose til folket: Frygter ikke, stiller op og seer Herrens frelsning, som han idag vil vise med eder; thi disse Ægypter, som i se idag, dem skal I i al evighed ikke se mere;

14 Herren vil kjæmpe for eder, men i skal være stille!

15 Saa sagde Herren til Mose: Hvorfor raaber du til mig? Siig til Israels børn, at de skal drage frem;

16 men hæv du din stav, ræk din haand ud over havet og kløv det, saa Israels børn kan gaa midt igjennem havet paa det tørre.

17 Og se, jeg lader Ægypternes hjærte være forstokket, saa de skal drage efter dem, og jeg vil indlægge mig ære paa Farao og hel hans hær, paa hans vogne og ryttere,

18 saa Ægypterne skal faa at vide, at jeg er Herren, naar jeg faaer indlagt mig ære paa Farao, paa hans vogne og ryttere. -

19 Da brød den Guds engel op, som drog foran Israels hær, og gik bag ved dem, og skystøtten, som stod foran dem, rejste sig og stillede sig bag ved dem,

20 saa den kom mellem Ægyptens og Israels hær, og paa den ene side stod skyen med mørket, men paa den anden side oplyste den denne nat, og den ene hær rykkede ikke den anden nærmere den hele nat. -

21 Men Mose rakte sin haand ud over havet, og Herren drev havet bort ved en stærk østenvind og den hele nat og gjorde havet tørt og vandene skiltes ad.

22 Saa drog Israels børn midt igjennem havet paa det tørre, og vandene vare dem en mur til højre og venstre.

23 Men Ægypterne droge efter og forfulgte dem midt ud i havet med alle Faraos heste, vogne og ryttere.

24 Men i morgenvagten saae Herren ud til Ægypternes hær af ild- og skystøtten, og han forfærdede Ægypternes hær,

25 brød hjulene paa deres vogne og bragte dem i knibe; da sagde Ægypterne: Jeg vil flygte for Israel; thi Herren strider for dem imod Ægypterne. -

26 Saa sagde Herren til Mose: Ræk din haand ud over havet, og vandene skulle falde, tilbage over Ægypterne, ders vogne og ryttere;

27 og Mose rakte sin haand ud over havet, og vandet kom henimod morgenen tilbage i sit vanlige leje; Ægypterne flygtede lige imod det, og Herren styrtede dem midt i havet.

28 Saa kom vandet tilbage og skjulte vogne og ryttere i hele Faraos hær, som havde fulgt efter dem i havet; der blev ikke een tilbage af dem.

29 Men Israels børn vare gaaede paa det tørre midt igjennem havet, og vandene vare dem en mur til højre og venstre. -

30 Saa frelste Herren paa denne dag Israel af Ægypternes haand, og de saae Ægypterne ligge døde paa havets bred.

31 Da Israel saae det storværk, Herren havde gjort paa Ægypterne, frygtede folket Herren og de troede paa Herren og Mose, hans tjener.