Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 15de kapitel

Moses lovsang. Vandring i ørken til Mara og Elim

1 Da sang Mose og Israels børn denne lovsang for Herren og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han har bevist sin magt; hesten og dens rytter styrtede han i havet!

2 Min lovsang og pris er Herren; han blev min frelse; han er min Gud, go jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

3 Herren er en krigsmand, Herren er hans navn!

4 Faraos vogne og hær styrtede han i havet; hans udvalgte vognkjæmper sank i det røde hav.

5 Bølgerne skjulte dem; de sank i dybet som sten.

6 Din højre haand, o Herre, er herliggjort i kraft, din højre haand, o Herre, fælder fjenden.

7 Ved din vældige Majestæt nedstøder du dine modstandere; du udsender din vrede, den fortærer dem som straa!

8 Ved dit Aandepust optaarnedes vandene; de stode som en mur, de rindende; bølgerne stivnede i havets hjærte.

9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, jeg vil indhente, jeg vil dele bytte; min lyst skal stilles paa dem; jeg vil drage mit sværd, min haand skal udslette dem!

10 Du blæste med din Aande, havet skjulte dem; de sank som bly i de vældige vande.

11 Hvo er som du blandt Guderne, o Herre, hvo er som du, herliggjort i hellighed, ærværdig til lovsang, du undergjernings mand!

12 Du udrækker din højre, - jorden sluger dem,

13 ved din kjærlighed fører du det folk, du friede, leder dem ved din kraft til din herligheds bolig.

14 Folkene hørte, de forfærdes; Skræk griber Palæstinas indbyggere.

15 Da bæve Edoms stamfyrster; Angest griber Moabs mægtige; alle Kana-ans indvaanere forsage.

16 Saa falde da rædsel og straf over dem, for din arms storhed forstumme de som sten! saa længe dit folk, o Herre, drager over, saa længe det folk, du har erhvervet drager over!

17 Før dem og plant dem paa dit arvebjerg, paa det sted, du har beredt til din bolig, o Herre! - Herre, til den helligdom, dine hænder grundlagde!

18 Herren skal regjere evig og altid!

19 Thi Faraos heste drog med vogne og ryttere ind i havet; da førte Herren havets vande tilbage over dem; men Israels børn gik paa det tørre midt gjennem havet.

20 Saa tog profetinden Maria, Arons søster, haandpauken i sin haand, og alle kvinder fulgte hende med haandpauker og dands.

21 Og Maria svarede mændene i vexelsang: Synger for Herren, thi han har bevist sin magt; Hesten og dens rytter styrtede han i havet!

Vandringen til Sinaj

22 Derpaa lod Mose Israels børn bryde op fra det røde hav, og de drog ud til ørkenen Sur; men de vandrede tre dage i ørken og fandt ikke vand.

23 Saa kom de til Mara, men her kunde de ikke drikke vandet, fordi det var bedsk, derfor kaldte man dets navn Mara.

24 Da knurrede folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?

25 Saa raabte han til Herren, og Herren lærte ham et træ at kjende; det kastede han i vandet, og saa blev vandet sødt. Der satte Herren dem lov og ret, og der, satte ham dem paa prøve,

26 og sagde: Dersom du flittig hører Herren din Guds røst, gjør hvad ret er for hans øjne, lyder hans befalinger og holder alle hans bud, saa vil jeg ikke lægge nogen af de sygdomme paa dig, som jeg har lagt paa Ægypterne, thi jeg er Herren, din læge.

27 Derpaa kom de til Elim og der var tolv vandkilder og 70 palmetræer, og de lejrede sig der ved vandet.