Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 18de kapitel

Jetro hos Mose

1 Da Jetro, præsten i Midjan og Moses svigerfader, hørte alt, hvad Gud havde gjort mod Mose og sit folk Israel, at Herren nemlig havde ført Israeliterne ud af Ægypten,

2 saa tog Moses svigerfader, Jetro, Moses hustru Zippora, som han nemlig havde skikket tilbage,

3 go hendes to sønner, hvoraf den ene hed Gersom, fordi Mose havde sagt: Jeg er bleven en udlænding i et fremmed land;

4 og den anden hed Elieser; thi - havde han sagt - min Faders Gud var mig til hjælp, og han frelste mig for Faraos sværd.

5 Da Jetro, Moses svigerfader, kom til Mose i ørkenen med hans sønner og hustru, hvor han havde lejret sig ved Guds bjerg,

6 lod han Mose melde: Jeg, din svigerfader, Jetro, kommer til dig med din hustru og hendes to sønner!

7 Saa gik Mose sin svigerfader imøde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde spurgt hverandre om, hvordan de levede, gik de ind i teltet.

8 Og Mose fortalte sin svigerfader alt, hvad Herren havde gjort mod Farao og Ægypterne for Israels skyld, og al den besværlighed, han havde haft paa vejen, og hvorledes Herren havde frelst dem;

9 og Jetro glædede sig over alt det gode, Herren havde gjort mod Israel, som han havde frelst af Ægypternes haand.

10 Og Jetro sagde: Lovet være Herren, som frelste eder af Ægypternes og Faraos haand, som frelste folket fra Ægypternes haand;

11 nu veed jeg, at Herren er større end alle guder; thi just i det, hvormed de havde øvet deres hovmod, kom han over dem!

12 Saa tog Jetro, Moses svigerfader, og bragte Gud et brændoffer og slagtoffer, og Aron og alle Israels ældste kom for at holde offermaaltid for Gud med Moses svigerfader.

13 Næste dag sad Mose for at dømme folkets sager, og folket stod om Mose fra morgen til aften.

14 Da Moses svigerfader saae alt det arbejde, han gjorde sig med folket, sagde han: Hvad er det for en indretning, du har gjort med dette folk, hvorfor sidder du alene som dommer, og hele folket staaer om dig fra morgentil aften?

15 Mose svarede sin svigerfader: Folket kommer nemlig til mig for at spørge om Guds dom.

16 Thi naar der er en sag imellem dem, kommer den for mig, for at jeg skal afsige dommen mellem parterne, og lære dem Guds bud og hans love.

17 Moses svigerfader sagde til ham: Du bærer dig ikke godt ad dermed;

18 du sløves derved, baade du og folket, som er med dig; thi det gaaer dig over kræfterne, du kan ikke ene magte det.

19 Men lyd mig, jeg vil give dig et raad, og Gud skal være med dig: Træd nu frem for Gud paa folkets vegne og bring du sagerne for Gud!

20 oplys dem om budene og lovene, og lær dem den vej, de skulle vandre, og de gjerninger, de skulle gjøre;

21 og af hele folket skal du udse dig dygtige mænd som frygte Gud, som ere sandhedskjærlige og hadere af ond vinding, og dem skal du sætte til formænd for tusinde, for hundrede, for halvtredsindstyve og for ti,

22 og de skulle paa enhver tid dømme folket imellem; men enhver vigtig sag skulle de føre for dig, og enhver ubetydelig sag skulle de selv dømme i; saaledes skal du lette dig arbejdet, og de skulle bære med dig.

23 Dersom du gjør dette, og Gud befaler dig det, da kan du holde det ud, og hele dette folk komme med fred til sit sted.

24 Mose adlød sin svigerfader og gjorde alt, hvad han sagde.

25 Mose udvalgte nemlig dygtige folk af alle Israeliterne, og satte dem til formænd over folket som formænd for tusinde, for hundrede, for halvtredsindstyve og for ti,

26 at de paa enhver tid skulde dømme folket imellem; enhver vanskelig sag skulle de føre for Mose, men i enhver ubetydelig sag skulle de selv dømme. -

27 Siden lod Mose sin svigerfader drage bort, og han gik til sit land.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40