Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 20de kapitel

De ti bud. Loven om alteret

1 Derpaa talede Gud alle disse Ord og sagde:

2 Jeg er Herren din Gud, som har ført dig ud af Ægyptens land, af trællehuset.

3 Du maa ikke have andre Guder end mig!

4 Du maa ikke gjøre dig noget skaaret billede og efterligning af, hvad som er i himlen over dig eller paa jorden under dig, eller i vandet under jorden,

5 du maa ikke tilbede dem og ikke dyrke dem; thi jeg er Herren, din Gud, er en nidkjær Gud, som straffer fædrenes brøde paa børnene i tredje og fjerde led paa dem, som hade mig,

6 men som viser miskundhed i tusinde led mod dem, som elske mig og holde mine bud.

7 Du maa ikke tage Herren din Guds navn forfængeligt! thi Herren vil ikke lade den ustraffet, som tager hans navn forfængeligt.

8 Kom hviledagen ihu, at du holder den hellig!

9 Sex dage skal du arbejde og gjøre al din gjerning,

10 men paa den syvende dag er det hvile for Herren din Gud, da skal du ikke gjøre nogen gjerning, hverken du eller din søn eller datter, din tjener eller tjenestepige, dine trældyr eller den fremmede, som er inden dine porte;

11 thi i sex dage skabte Gud himlen og jorden og havet og alt, hvad som er i dem, og han hvilede paa den syvende dag; derfor velsignede Herren hviledagen og helligede den.

12 Ær din fader og din moder! for at dine dage kan blive mange i det land, som Herren, din Gud, giver dig.

13 Du maa ikke myrde!

14 Du maa ikke bryde ægtepagten!

15 Du maa ikke stjæle!

16 Du maa ikke svare mod din næste som falsk vidne!

17 Du maa ikke begjære din næstes hus! Du maa ikke begjære din næstes hustru, eller hans tjener eller tjenestepige, hans oxe eller asen eller hvadsomhelst, der hør din næste til!

18 Hele folket saae da tordenen og ildblussene, basunskraldene og bjerget, som røg; men da de saae det, vege de tilbage og stode langt borte.

19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville lyde, men lad Gud ikke tale med os, at vi ikke skulle dø.

20 Men Mose sagde til folket: Frygter ikke; thi Gud er kommen for at sætte eder paa prøve, og for at hans frygt kan være eder for øjne, saa at i ikke skal synde.

21 Folket stod da langt borte, men Mose gik ind i dunkelheden, hvor Gud var.

Enkelte love

22 Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels børn: I have seet, at jeg har talt med eder af himlen.

23 I maa ikke gjøre noget, som i sætte jævne mig; Guder af sølv og guld maa i ikke gjøre eder.

24 Et jordalter skal du rejse mig, og paa det skal du ofre dine brændofre og dine takofre, dine faar og dine oxer; og paa ethvert sted, hvor jeg lader mit navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

25 Men dersom du vil rejse mig et stenalter, maa du ikke bygge det af hugne sten; naar din mejsel er gaaet over det, har du vanhelliget det.

26 Du maa ej gaa op ad trapper til mit alter, for at din blusel ej skal blottes over det.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40