Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 21de kapitel

Love om trælle, mord, lemlæstelse og flere

1 Dette er den lov og ret, som du skal forelægge dem:

2 Naar du kjøber en hebraisk træl, skal han tjene dig i sex aar men i det syvende aar gaa fra dig som fribaaren mand uden erstatning.

3 Kom han til dig i enlig stand, forlader han dig enlig, men var han gift, gaaer hans hustru i frihed med ham.

4 Men dersom hans herre giver ham en hustru, og hun føder ham sønner eller døtre, da skal konen og børnene høre hendes herre til, og han skal gaa enlig i frihed.

5 Men dersom tjeneren siger: Jeg holder af min herre, min kone og mine børn, jeg vil ikke gaa i frihed;

6 da skal hans herre føre ham frem for Gud, og stille ham op til døren eller dørstolpen og gjennemstikke hans øre med en syl, og saa skal han tjene ham bestandig.

7 Naar en mand sælger sin datter til tjenerinde, da skal hun ikke gaa i frihed som tjenerne.

8 Men dersom hendes herre, som har trolovet sig hende, ikke finder behag i hende, skal han finde sig i, at hun bliver løskjøbt; men til et fremmed folk skal han ikke have magt til at sælge hende, fordi han har bedraget hende.

9 Men dersom han trolover hende med sin søn, da skal han behandle hende som døtrene i huset;

10 tager han sig en anden hustru, maa han ikke afkorte hende i kost, klæder og ægteskabelig omgang,

11 men beviser han hende ikke disse tre ting, da skal hun gaa i frihed uden erstatning, uden betaling.

12 Slaaer nogen et menneske, saa han døer, han miste sit liv;

13 men har han ikke staaet ham efter livet, og Gud har ladet ham falde for hans haand, saa vil jeg sætte dig et sted, hvorhen han kan flygte.

14 Men drister nogen sig til at slaa sin næste ihjel med list, ham skal du endog tage fra mit alter til at dø. -

15 Hver, som slaaer fader eller moder, miste sit liv! -

16 Hver, som stjæler et menneske og sælger ham, eller han findes i hans vold, miste sit liv! -

17 Enhver, som bander fader eller moder, miste sit liv! -

18 Naar mænd komme i trætte, og den ene slaaer den anden med sten eller næve, og han ikke døer, men maa holde sengen;

19 dersom han da rejser sig og gaaer ud ved stok, skal han, der slog ham, være fri, kun han giver vederlag for hans forsømmelse og betaler lægeløn. -

20 Slaaer en mand sin tjener eller tjenestepige med kjæp, saa han døer under hans haand, det skal straffes;

21 men hvis han holdes i live i een eller to dage, skal han ikke lide straf; thi det er hans ejendom. -

22 Ere mænd komne i trætte og slaaer en frugtsommelig kvinde, saa hun føder i utide, men der ellers ikke skeer en ulykke skal han give sine bøder, som kvindens husbonde foresætter ham og efter sandemænds sigende.

23 Men skeer der en ulykke, da skal du give liv for liv,

24 øje for øje, tand for tand, haand for haand, fod for fod,

25 brændt for brændt, saar for saar og bule for bule. -

26 Slaaer nogen sin tjener eller tjenestepige i øjet og gjør det skade, han skal lade ham fare fri for hans øjes skyld;

27 og slaaer han tand ud paa sin tjener eller tjenestepige, skal han lade ham fare fri for hans tands skyld.

28 Stanger oxe mand eller kvinde, og han døer, saa skal oxen stenes ihjel, kjødet af den maa ingen spise, men dens ejer er sagesløs.

29 Men havde oxen vane paa at stange tilforn, og dens ejer vidnesfast var varslet derom, og han ikke passer paa den, men lader den dræbe mand eller kvinde, da skal oxen stenes og dens ejer miste sit liv.

30 Men bliver han tilfunden at give sin bøder, skal han erlægge løsepenge for sit liv, saameget som ham foresættes.

31 Hvad enten den stanger søn eller datter ihjel, da skal han lide den samme dom.

32 Men stanger oxen tjener eller tjenestepige ihjel, da skal han udgive 30 sekler sølv til deres husbonde,, og oxen skal stenes. -

33 Aabner nogen mand grav, eller graver han grav og dækker den ikke, saa oxe eller asen falder deri,

34 da skal gravens ejer betale skaden; pengene skal han udgive til deres ejermand, men det døde dyr skal høre ham til. -

35 Stanger nogen mands oxe anden mands oxe, saa den døer, da skal de sælge den levende oxe og dele pengene mellem sig, og den døde skulle de ogsaa dele.

36 Men var det vitterligt, at oxen havde vane paa at stange tilforn, og dens ejer ikke passer paa den, da skal han i erstatning give oxe for oxe, men den døde hører ham til.