Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 22de kapitel

Om tyveri og andre synder

1 Stjæler nogen oxe eller faar og slagter eller sælger det, han skal give fem oxer igjen for een oxe og fire faar for eet faar.

2 Gribes tyven ved indbrud, og han bliver slagen, saa han døer, derover gaaer ingen bloddom,

3 men er solen staaet op, da gaa der bloddom for hans skyld; thi han skal give fuld erstatning, og har han intet at betale med, skal han sælges for sit tyveri.

4 Dersom kaasterne findes hos ham, enten det er oxe eller æsel eller faar, og de ere levende, skal han betale dem dobbelt. -

5 Dersom nogen lader anden mands mark eller vingaar afæde, eller slaaer sit kvæg løs, saa de græsse paa anden mands ager, han skal give erstatning af det bedste paa hans ager eller i hans vingaard. -

6 Kommer der ild løs og fænger i torne eller afbrænder korn, som ligger i stak, eller staaer paa roden, eller markens grøde, skal den, som stak ild paa, give fuld erstatning.

7 Dersom mand giver anden penge eller gods i forvaring, og det stjæles bort af mandens hus, finder man tyven, skal han give det dobbelte igjen;

8 men findes tyven ikke, da skal husejeren føres frem for Gud og gjøre sin ed paa, at han ikke har lagt sin haand paa sin næstes gods.

9 Om mand sigter anden for svigagtig omgang med oxe eller asen, faar eller klæder, eller hvadsomhelst han har mistet og han siger, det er det, han savner, da skal begges sag føres for Gud, og den, som Gud dømmer i fald, skal betale den anden det dobbelte.

10 Om mand betroer anden asen eller oxe eller faar eller noget andet kvæg at vogte, og det døer eller kommer til skade eller bortdrives, uden at nogen seer derpaa,

11 da skal man lade det komme til ed ved Herren imellem dem, at han ikke har lagt sin haand paa sin næstes gods, og ejermanden skal tage denne ed for god; den anden skal ikke give erstatning;

12 men dersom det tyvstjæles fra ham, skal han give ejermanden erstatning;

13 rives det ihjel, skal han bringe det som et vidnesbyrd; hvad der er revet ihjel, skal han ikke betale.

14 Laaner mand af anden, og det tager skade eller døer, er ejermanden ikke nærværende, skal han give fuld erstatning;

15 men er ejermanden tilstede, skal han ikke betale; dersom det er lejet, regnes det for lejen.

16 Dersom nogen lokker en jomfru, som endnu ikke er trolovet og ligger hos hende, da skal han give hende fuld morgengave og tage hende til hustru;

17 men dersom hendes fader slet ikke vil give ham hende, skal han betale saameget, som morgengaven er for en jomfru.

18 En troldhex maa ikke beholde livet. -

19 Den, som har unaturlig omgang med dyr, miste sit liv!

20 Den, som ofrer til fremmede guder foruden til Herren alene, lyses i band!

21 Du maa ikke plage en fremmed og ikke undertrykke ham; thi i vare fremmede i Ægyptens land.

22 Enker og den faderløse maa i ikke fortrykke;

23 dersom du fortrykker dem og de raabe til mig, vil jeg sandelig høre deres raab,

24 og min vrede vil optændes, og jeg vil slaa eder ihjel med sværd, saa eders koner skal blive enker, og eders børn faderløse!

25 Laaner du penge til mit folk, den fattige hos dig, da skal du ikke være som en aagerkarl imod ham; I maa ikke lægge ham renter paa.

26 Dersom du tager din næstes klædebon i pant, skal du fly ham det igjen, før sol gaaer ned;

27 thi det er hans eneste skjul for hans legeme, det klæde, hvorpaa han skal ligge; raaber han til mig, da vil jeg høre; thi jeg er barmhjærtig.

28 Gud maa du ikke bande, og ikke forbande dit folks fyrste!

29 Opsæt ikke at bringe mig af din lades fylde og din perses væde. Din førstefødte søn skal du give mig.

30 Saaledes skal du gjøre med din oxe og dit faar: Syv dage skal det blive hos moderen, paa den ottende dag skal du give mig det.

31 Og i skulle være mig hellige mænd! Kjød, som er sønderrevet paa marken, maa i ikke spise, for hunde skal i kaste det!