Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 34te kapitel

Lovens tavler. Herrens herlighed gaaer forbi Mose. Herrens pagt. Moses straalende ansigt

1 Herren sagde til Mose: Udhug dig to stentavler ligesom de forrige, saa vil jeg skrive de Ord paa tavlerne, som stod paa de forrige, du slog itu;

2 og hold dig rede i morgen, og stig tidlig op paa Sinaj bjerg og stil dig der for mig paa bjergtinden.

3 Ingen maa stige op med dig, og ingen maa lade sig se paa hele bjerget; ja endog kvæget, baade smaat og stort, maa ikke græsse henimod dette bjerg!

4 Da tilhuggede Mose to stentavler ligesom de forrige, rejste sig tidlig om morgenen og steg op paa Sinaj bjerg, ligesom Herren havde befalet ham, og han tog de to stentavler i sin haand.

5 Og Herren steg ned i skyen, stillede sig der for ham og udraabte med navns nævnelse: Herren!

6 og Herren gik forbi hans ansigt og udraabte: Herren! Herren! en barmhjærtig og naadig Gud, langmodig og af stor kjærlighed og sandhed;

7 han, som bevarer kjærlighed mod tusinde led, forlader brøde, overtrædelse og synd, han, for hvem ingen er uskyldig, han, som straffer fædres brøde paa børn og børnebørn, paa dem i tredje og fjerde led!

8 Da skyndte Mose sig, bøjede sig til jorden og tilbad

9 og sagde: Kjære, har jeg fundet naade for dine øjne, Herre! da vandre Herren midt iblandt os, skjøndt det er et haardnakket folk, saa at du forlader vor brøde og vor synd og tager os til dit ejendomsfolk.

10 Og han sagde: Se, jeg slutter pagt, for dit folks øjne vil jeg gjøre storværk, hvis mage ikke er skabt i noget land eller hos noget folk, og hele folket, i hvis midte du er, skal se Herrens gjerning; thi det er forfærdeligt, hvad jeg vil gjøre med dig,

11 men hold du, hvad jeg byder dig idag, se, jeg udjager for dit ansigt Amoriterne, Kananiterne, Hetiterne, Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne;

12 thi vogt dig, at du ikke slutter forbund med indbyggerne i det land, hvorhen du kommer, at de ikke skal blive dig til snare midt iblandt dig;

13 thi deres altere skulle i omstyrte, deres støtter skulle i slaa i stykker, og deres afgudsbilleder skulle i hugge sønder,

14 thi du maa ikkek knæle for en anden gud, thi Herren heder nidkjær, han er en nidkjær Gud,

15 at du ikke slutter forbund med landets indbyggere; thi de ville bole efter deres guder og ofre til deres guder; man vil indbyde dig, og du vil spise af hans offer,

16 og du vil tage hans døtre til dine sønner, hans døtre ville bole efter deres guder og bringe dine sønner til at bole efter deres guder!

17 Støbte guder maa du ikke gjøre dig!

18 De usyrede brøds fest skal du holde; i syv dage skal du spise usyret brød, ligesom jeg bød dig, paa den bestemte tid i maaneden Abib; thi i den maanede Abib drog du ud af Ægypten.

19 Alt, som aabner moders liv, hører mig til; ogsaa alt, som fødes af hankjøn af alt dit kvæg, det førstefødte af oxer go faar;

20 men det førstefødte af æslerne skal du løse med et lam, løser du det ikke, skal du knække halsen paa det, men alle førstefødte af dine sønner skal du løskjøbe; I skulle ikke stædes tomhændede for mit aasyn. -

21 Sex dage skal du arbejde, men hvile paa den syvende dag, med pløjningen og høsten skal du hvile.

22 Ugefesten skal du holde med førstegrøden af hvedehøsten, og frugtsamlingsfesten, naar aaret vender sig.

23 Tre gange om aaret skal alt dit mandkjøn stædes for den Almægtiges, for Herrens, Israels, aasyn.

24 Naar jeg uddriver hedningerne for dig og udvider dine landemærker, skal ingen begjære dit land, naar du drager op for at stædes for Herren din Guds aasyn de tre gange om aaret. -

25 Du maa ikke udgyde mit offerblod ved syret brød; Paaskeofret maa ikke ligge natten over til om morgenen!

26 Førstegrøden af din jords tidligmodne frugter skal du bringe i Herren din Guds hus. - Et kid maa du ikke koge i dets moders mælk.

27 Herren sagde til Mose: Okskriv dig disse Ord; thi efter disse Ords lydelse har jeg sluttet pagt med dig og med Israel. -

28 Der var han hos Herren 40 dage og 40 nætter; brød spiste han ikke og vand drak han ikke. Men hanskrev pagtens Ord, da ti budord paa tavlerne.

29 Da Mose steg ned af Sinaj bjerg og havde begge lovtavlerne i sn haand, da han kom ned fra bjerget, vidste han ikke, at hans ansigt straalede, fordi han havde talet med ham;

30 men da Aron og alle Israels børn saae Mose, og se, hans ansigt straalede, turde de ikke komme ham nær.

31 Da kaldte Mose paa dem, og de vendte om til ham, baade Aron og alle menighedens formænd, og Mose talede til dem.

32 Derpaa kom ogsaa alle Israels børn nærmere, og saa bød han dem alt, hvad Herren havde talt til ham paa Sinaj bjerg;

33 og da Mose havde sluttet sin tale til dem, lagde han slør over sit ansigt;

34 men naar Mose traadte for Herrens aasyn for at tale med ham, tog han sløret af, til han gik ud igjen, og saa gik han ud og talede til Israels børn, hvad der var ham befalet;

35 og naar Israels børn saae Moses ansigt, hvorledes det straalede, tog han atter sløret for sit ansigt og bar det, til han traadte ind at tale med ham.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40