Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 8de kapitel

Det andet, tredje, og fjerde jærtegn med frøerne. Myggene og fluerne

1 Herren sagde til Mose: Gaa ind til Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit folk fare, at de kunne tjene mig;

2 men dersom du ikke lader dem fare, se, da plager jeg hele dit land med frøer;

3 og floden skal vrimle med frøer, de skal krybe op og komme i dit hus, i dit sovekammer og i din seng, i dine tjeneres huse, og paa dit folk, i dine ovne og dejgtruge,

4 og frøerne skulde krybe op paa dig og dit folk og alle dine tjenere. -

5 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron: Ræk din haand ud med din stav over floderne, strømmene og søerne og før frøerne op over Ægyptens land.

6 Saa rakte Aron sin haand ud over Ægyptens lande, og frøerne steg op og skjulte Ægyptens land;

7 men de skriftkloge gjorde ligedan ved deres besværgelser, og førte frøerne op paa Ægyptens land.

8 Dog kaldte Farao paa Mose og Aron og sagde: Beder til Herren for mig, at han vil tage frøerne bort fra mig og mit folk, saa vil jeg lade folket fare, for at de kunne ofre til Herren.

9 Og Mose sagde til Farao: Hav du æren af at bestemme, naar jeg skal bede for dig, dine tjenere og dit folk, at frøerne skal fordrives fra dig og dine huse, kun i Nilfloden skulle de blive tilbage.

10 Han sagde: Imorgen! og Mose svarede: Som du har sagt! for at du skal vide, at der er ingen som Herren vor Gud;

11 og frøerne skulle vige fra dig og dine huse, fra dine tjenere og fra dit folk; kun i floden skulle de blive tilbage. -

12 Saa gik Mose og Aron ud fra Farao, og Mose raabte til Herren om den plage af frøerne, som han havde lagt paa Farao.

13 Og Herren gjorde efter Moses Ord, saa frøerne døde af husene, gaardene og markerne;

14 og de samlede dem sammen i dynger, og landet stank af dem.

15 Men da Farao saae, at han havde faaet luft, forhærdede han sit hjærte og hørte dem ikke, ligesom Herren havde sagt.

16 Da sagde Herren til Mose: Siig til Aron: Ræk din stav ud og slaa jordens støv, og det skal blive til myg i hele Ægyptens land.

17 De gjorde da saaledes; Aron rakte nemlig sin haand ud med staven og slog landets støv, og det blev til myg paa mennesker og paa kvæg; al landets støv blev til myg i hele Ægyptens land;

18 men de skriftkloge gjorde ligesaa med deres besværgelser, for at frembringe myg, men det kunde de ikke; og der var myg paa mennesker og kvæg.

19 Da sagde de skriftkloge til Farao: Dette er Guds finger! men Faraos hjærte var uhøjeligt, han hørte dem ikke, ligesom Gud havde sagt.

20 Saa sagde Herren til Mose: Rejs dig tidlig imorgen og fremstil dig for Farao; se, han gaaer ud til vandet, og du skal sige til ham: Saaledes siger Herren: Lad mit folk fare, at de kan tjene mig;

21 men dersom du ikke lader mit folk fare, da sender jeg fluesværmen paa dig og dine tjenere, paa dit folk og dine huse; og Ægyptens huse skulle blive fulde af fluer, ja ogsaa landet, hvori de bo;

22 men paa denne dag vil jeg gjøre en undtagelse med Gosen-land, hvori mit folk er, saa der ikke skal være fluer der, paa det du skal kjende, at jeg er Herren midt i landet;

23 og jeg vil sætte en skilsmisse mellem mit og dit folk; imorgen skal dette tegn ske.

24 Herren gjorde da saaledes, og der kom en stor sværm fluer i Faraos og hans tjeneres huse, og i hele Ægypten blev landet fordærvet af fluer.

25 Da kaldte Farao Mose og Aron, og sagde til dem: Gaaer, ofrer til eders Gud i landet!

26 Men Mose sagde: Det gaaer ikke an at gjøre saaledes; thi hvad der er Ægypterne en vederstyggelighed, skulle vi ofre til Herren vor Gud; se, skulle vi vel ofre, hvad der er Ægypterne en vederstyggelighed for deres øjne, og de skulde ikke stene os?

27 Tre dagsrejser maa vi drage ud i ørken og ofre til Herren vor Gud, ligesom han byder os.

28 Saa sagde Farao: Jeg vil lade eder fare, saa i kunne ofre til Herren eders Gud i ørken; dog saaledes, at i ikke drage længere bort; beder for mig.

29 Da sagde Mose: Se, jeg gaaer ud fra dig, og jeg skal bede til Herren, og fluerne skal imorgen vige fra Farao, hans tjenere og hans folk; kun bedrage Farao ikke tiere, saa at han ikke lader folket fare for at ofre til Herren!

30 Saa gik Mose ud fra Farao og bad til Herren;

31 og Herren gjorde, som Mose bad ham om, og tog fluerne fra Farao, fra hans tjenere og fra hans folk; der blev ikke een tilbage.

32 Men Farao forhærdede ogsaa denne gang sit hjærte og lod ikke folket drage bort.