Bibelen

I. Loven
Anden Mosebog

Det 9de kapitel

Det femte, sjette og syvende jærtegn med kvægsyge, bylder og hagel

1 Herren sagde til Mose: Gaa ind til Farao og siig til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit folk fare, for at de kan tjene mig;

2 men dersom du ikke vil lade dem fare, men endnu holder paa dem,

3 se, da skal Herrens haand være paa dit kvæg, som er paa marken, baade hestene og æslerne og kamelerne, baade stort og smaat kvæg, med en meget svær syge;

4 og Herren vil skille imellem Israels og Ægypternes kvæg; der skal ikke dø eet stykke af alt, som tilhører Israels børn.

5 Og Herren bestemte tiden og sagde: Imorgen vil Herren gjøre dette her i landet. -

6 Saa gjorde Herren denne gjerning næste dag, og alt Ægypternes kvæg døde, men af Israels børns kvæg døde ikke eet stykke.

7 Men Farao sendte bud, og se, der var ikke død eet stykke af Israels kvæg; men dog blev hans hjærte ubøjeligt, saa han lod ikke folket fare.

8 Derpaa sagde Herren til Mose og Aron: Tager eders næver fulde af aske af ovnen, og Mose skal strø det mod himlen for Faraos øjne,

9 og det skal blive til fint støv over hele Ægyptens land, og det skal blive til bylder, som slaa ud med saar baade paa mennesker og kvæg i hele Ægyptens land.

10 Saa tage de aske af ovnen, fremstillede sig for Farao, og Mose strøede det mod himlen og det blev til bylder, som sloge ud med saar paa mennesker og kvæg,

11 og de skriftkloge kunde ikke vise sig for Mose for byldernes skyld; thi de skriftkloge havde bylder som alle Ægypterne.

12 Men Farao forhærdede sit hjærte, saa han hørte dem ikke, ligesom Herren havde sagt til Mose.

13 Derpaa sagde Herren til Mose: Rejs dig tidlig imorgen og fremstil dig for Farao, og du skal sige til ham: Saa siger Herren, Hebræernes Gud: Lad mit folk fare, for at de kunne tjene mig;

14 ellers vil jeg denne gang sende alle mine plager over dit hjærte, over dine tjenere og over dit folk: saa at du skal faa at vide, at min lige er ikke paa hele jorden;

15 thi jeg havde allerede udstrakt min haand og slaaet dig og dit folk med pest, og du havde været udslettet af jorden;

16 men derfor har jeg ladet dig staa for at vise dig min magt og for at kundgjøre mit navn i alle lande;

17 men dersom du endnu opdynger hindringer for mit folk, saa at du ikke lader dem fare,

18 se, da vil jeg paa samme tid imorgen lade en meget svær hagel falde, hvis lige ikke har været i Ægypten fra den tid, det blev fastland og indtil denne dag;

19 men send nu ud og tag dit kvæg ind og alt, hvad du har paa marken; thi hvert menneske og kvæg, som findes paa marken, og ikke ere samlede til huse, naar hagelen falder over dem, de maa dø.

20 Enhver af Faraos tjenere, som frygtede Herrens Ord, lod da baade sine trælle og sit kvæg ty til huse;

21 men de, som ikke lagde sig Herrens Ord paa hjærte, lod deres trælle og kvæg blive paa marken.

22 Saa sagde Herren til Mose: Ræk din haand ud mog himlen, og der falde hagel over hele Ægyptens land, over mennesker og kvæg og al markens grøde i Ægyptens land.

23 Da rakte Mose sin stav mod himlen, og Herren lod det tordne og hagle, og lynilden foer mod jorden og Herren lod hagelen styrte over Ægyptens land.

24 Saa styrtede der en overvættes svær hagel ned, og lynilden foer midt igjennem hagelen; Mage til uvejr havde ikke været i hele Ægyptens land fra den tid af, det blev beboeligt land.

25 Og hagelen slog alt ned, hvad der var paa marken i hele Ægyptens land; baade mennesker og kvæg og al markens grøde slog hagelen og knækkede hvert træ paa marken;

26 kun o Gosen-land, hvor Israels børn var, faldt der ingen hagel.

27 Saa sendte Farao bud og kaldte Mose og Aron og sagde til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den retfærdige, jeg og mit folk de ugudelige;

28 beder bare til Herren, at det maa være nok med den Guds torden og hagel, saa vil jeg lade eder fare, og i skal ikke bie længer!

29 Men Mose sagde til ham: Naar jeg gaaer ud af staden, da vil jeg udfolde mine hænder for Herren, tordenen skal høre op og hagelen skal ikke falde mere, for at du skal forstaa, at jorden hører Herren til;

30 men jeg veed vel, at du og dine tjenere endnu ikke frygte for Gud Herren. -

31 Hørren og bygget blev da nedslaaet; thi bygget havde ax, og hørren knopper;

32 men hveden og spelten blev ikke nedslaaet; thi de vare endnu ikke skredne. -

33 Saa gik Mose fra Farao ud af staden og udfoldede sine hænder for Herren, og saa hørte tordenen op og hagelen, og regnen styrtede ikke længer paa jorden.

34 Men da Farao saae, at det holdt op med regnen, hagelen og tordenen, syndede han endda, og han forhærdede sit hjærte, baade han og hans tjenere.

35 Saa var da Faraos hjærte ubøjeligt, han lod ikke Israels børn fare, ligesom Herren havde sagt ved Mose.

2 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40