Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 13de kapitel

Spedalskhed på mennesker og klæder

1 Derpaa talede Herren til Mose og Aron saaledes:

2 Naar noget menneske har en hævelse eller udslet, eller en hvidladen plet i huden, saa det kunde ligne spedalskheds plage, saa skal han føres til præsten Aron, eller en af præsterne af hans sønner.

3 Naar præsten da syner skaden paa huden, og haarene i skaden ere blevne hvide, og det angrebne sted har anseelse af at være dybere end den øvrige hud, saa er det spedalskheds plage, og naar præsten har synet ham, skal han erklære ham uren.

4 Men er der en hvidladen plet i huden, og den efter anseelse ikke ligger dybere end den øvrige hud, og haarene paa den heller ikke ere blevne hide, skal præsten lukke ham, som har skaben, inde i syv dage;

5 og naar præsten paa den syvende dag syner ham, og skaden for hans øjne staaer stille, og har ikke ædt videre om sig i huden, skal han atter lukke ham inde i syv dage;

6 og naar præsten paa den syvende dag syner ham anden gang og seer, at skaben er bleven svagere og ikke har ædt videre om sig i huden, skal han erklære ham ren; det er da udslet; han skal vaske sine klæder og være ren.

7 Men naar det udslet æder kjendelig om sig i huden, efterat han er synet af præsten for at erklæres for ren, da skal han atter fremstille sig for præsten,

8 og naar han da syner ham, og seer, at den udslet har ædt videre om sig i huden, da skal han erklære ham for uren; det er spedalskhed.

9 Har et menneske spedalskheds plage, skal han føres for præsten;

10 og naar præsten syner ham og seer, der er en hvid hævelse i huden og haarene ere blevne hvide, men der er frisk kjød i selve hævelsen,

11 da er det gammel spedalskhed paa hans hud; præsten skal erklære ham for uren.

12 Men dersom spedalskheden blomstrer stærkt i huden og skjuler hele huden fra hoved til fod, saavidt præsten kan se,

13 naar præsten da seer, at spedalskheden skjuler hele legemet, skal har erklære ren, som har plagen, han er bleven ganske hvid, han er ren;

14 men saasnart man opdager frisk kjød paa ham, bliver han uren;

15 og naar præsten seer det friske kjød, skal han erklære ham uren; det friske kjød er urent; det er spedalskhed.

16 Men skeer der en forandring med det fristke kjød, saa det bliver hvidt, skal han gaa til præsten,

17 og naar præsten har synet ham og seer, at skaben er bleven hvid, skal han erklære ham ren; han er ren med denne plage.

18 Bryder der en byld ud i nogens hud og bliver lægt igjen,

19 og de rpaa byldens plads bliver en hvid hævelse, eller en hvid plet, som falder noget i det røde, skal han fremstille sig for præsten;

20 og naar da præsten syner ham og seer, at den efter anseelse ligger dybere end den øvrige hud, og at haarene derpaa ere blevne hvide, skal han erklære ham uren; det er spedalskheds plage, som blomstrer i bylden.

21 Men naar præsten syner ham og seer, at haarene ikke ere blevne hvide, og at den ikke ligger dybere end den øvrige hud, og at den er i aftagende, skal han lukke ham inde i syv dage;

22 æder den da videre om sig i huden, skal præsten erklære ham uren, det er plagen.

23 Men dersom den den hvide plet staaer stille paa sit sted og ikke har ædt om sig, da er det arret af bylden, og præsten skal erklære ham ren.

24 Dersom nogen har brændt skade i huden, og der bliver frisk kjød paa det brændte sted med en hvid plet, som falder i det røde, eller en ganske hvid,

25 skal præsten syne skaben, og dersom haarene paa denne plet ere blevne hvide, og den efter anseelse ligger dybere end huden, er det spedalskhed, der blomstrer i den brændste skade; præsten skal erklære ham uren; det er spedalskheds plage.

26 Men naar præsten syner ham og seer, at haarene ikke ere blevne hvide paa denne plet, og at den ikke ligger dybere end den øvrige hud og er i aftagende, skal han lukke ham inde i syv dage;

27 og paa den syvende dag skal præsten syne ham, og dersom den da har ædt videre om sig i huden, skal han erklære ham uren, det er spedalskheds plage.

28 Men dersom den hvidladne plet staaer stille paa sin plads og har ikke ædt om sig i huden, men er i aftagende, da er det en hævelse paa det brændte sted; præsten skal erklære ham ren, det er ar af den brændte skade.

29 Dersom mand eller kvinde har skade i huden paa hovedet eller under skjægget,

30 skal præsten syne skaden, og er den da efter anseelse dybere end den øvrige hud, og ere haarene blevne gule og tynde paa dette sted, da skal præsten erklære ham uren, det er skab, det er spedalskhed paa hovedet eller skjægget.

31 Men naar præsten syner denne plage af skaben, og den efter anseelse ikke falder dybere end den øvrige hud, og haarene ikke ere sorte derpaa, skal han lukke den inde, som har denne plage, i syv dage,

32 og naar præsten syner ham paa den syvende dag og seer, at denne skab ikke har ædt om sig og haarene ikke ere blevne gule, og den efter anseelse ikke ligger dybere end den øvrige bud,

33 skal han tage sig, dog maa han ikke rage det angrebne sted, og præsten skal atter lukke ham, som har denne skab, inde i syv dage;

34 og naar præsten syner skaben paa den syvende dag, og seer, at den ikke har ædt om sig i huden, og den efter anseelse ikke ligger dybere end den øvrige hud, skal han erklære ham ren; og han skal vaske sine klæder, saa er han ren.

35 Men dersom skaben æder videre om sig i huden, efterat han er bleven erklæret ren,

36 naar præsten da syner ham og seer, at skaben har ædt videre om sig i huden, da skal han ikke undersøge om haarene blive gule; han er uren;

37 men staaer skaben stille for hans øjne, og voxer der sort haar op i den, da er skaben lægt; han er ren, og præsten skal erklære ham ren.

38 Faaer mand eller kvinde en mængde hvide pletter i huden,

39 og præsten syner dem og seer, at pletterne ere mathvide, saa er det hedetøj, som blomstrer i huden; de ere rene.

40 Falder haaret af nogen mands hoved, han er skaldet, han er ren,

41 og falder haaret af nogen mands forhoved, han er flenskaldet, han er ren.

42 Men dersom der paa det skaldede eller flenskaldede sted er en hvid skade, som falder i det røde, da er det spedalskhed, som blomstrer paa det skaldede eller flenskaldede sted;

43 og naar præsten syner ham og seer en hvid hævelse, som falder i det røde paa det skaldede eller flenskaldede sted, af samme udseende som spedalskhed i huden,

44 saa er den mand spedalsk, han er uren, præsten skal sandelig erklære ham uren, hans plage er paa hans hoved.

45 Den spedalske, som har plagen, skal gaa med sønderrevne klæder, blottet hoved og han skal dække overskjægget og raabe: Uren, uren!

46 Saalænge plagen varer, skal han være uren; han er uren, han skal bo for sig selv, udenfor lejren skal hans bolig være.

47 Naar der er spedalskheds plage paa noget klæde, hvad enten det er uldent eller linned,

48 enten paa rendingen eller islætten paa linned eller uldent, eller ogsaa paa skind eller alt, hvad som er gjort af skind;

49 og skaden falder i det grønne eller røde paa klæde eller skind, paa rendingen eller islætten eller paa noget tøj af skind, det er spedalskheds plage, det skal synes af præsten.

50 Naar præsten har synet skaden, skal han lukke det beskadigede inde i syv dage,

51 og naar han syner skaden paa den syvende dag, og den har ædt om sig i kjædet, i rendingen eller islætten, eller skindet, eller alt tøj af skind, da er skaden en indædende spedalskhed, det er urent;

52 og man skal brænde klædet eller rendingen eller islætten, hvad enten det er uldent eller linned, eller alt slags tøj af skind, hvorpaa skaden er; det er nemlig indædende spedalskhed; det skal brændes i ilden.

53 Men naar præsten syner det og seer, at skaden ikke har ædt sig paa klædet eller paa rendingen eller islætten, eller alt slags tøj af skind,

54 da skal han befale dem at vaske det, som skaden er paa, og atter lukke det inde i syv dage;

55 og naar præsten syner den, efterat det beskadigede er vasket, og seer, at den har ikke skiftet farve, heller ikke ædt om sig, saa er det urent, det skal brændes op i ilden, det er den skade, som æder sig ind paa lusiden eller vrangsiden.

56 Men naar præsten syner det og seer, at skaden er bleven mattere, efterat det er vasket, da skal han rive det af klædet eller skindet, af rendingen eller islætten;

57 men kommer der endda noget til syne paa klædet eller paa rendingen eller islætten, eller alt slags tøj af skind, er det en fremblomstrende spedalskhed. Det, hvorpaa skaden er, skal brændes op i ilden.

58 Men dersom plagen giver efter paa det klæde, den rending eller islæt, eller det tøj af skind, som du skal vaske, da skal det vaskes nok engang, og saa er det rent. -

59 Dette var nu loven om spedalskheds plage paa klæder, baade uldent og linned, paa rendingen eller islætten eller alt slags tøj af skind, hvorefter de skal erklæres rene eller urene.

3 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27