Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 21de kapitel

Nogle love for præsterne

1 Derpaa sagde Herren til Mose: Tal til præsterne, Arons sønner, og siig til dem: En præst maa ikke gjøre sig uren ved noget lig blandt sit folk,

2 uden det er hans allernærmeste slægt: Moder eller fader; søn, datter eller broder;

3 og søster, som er jomfru og i huset hos ham, og som ikke har haft nogen mand, for hende maa han blive uren;

4 men ellers maa han, som er en herre blandt sit folk, ikke besmitte sig ved at vanhellige sig. -

5 De maa ikke kronrage sig paa hovedet, ikke skjære det yderste af deres skjæg og ikke skjære sig noget tegn paa deres legeme. -

6 De skal være hellige for deres Gud, ikke vanhellige deres Guds navn; thi de bringe Herrens ildofre, deres Guds brød, derfor skal de være hellige. -

7 De maa ikke tage en skjøge eller en kvinde, som er krænket, ej heler maa de tage en kvinde, som er forstødt af sin mand. - Han er hellig for sin Gud.

8 Derfor skal du holde ham hellig, thi han ofrer din Guds brød; han skal være dig hellig; thi jeg Herren er hellig, som helliger eder. -

9 Naar en præstedatter begynder paa at bedrive hor, vanhelliger hun sin fader; hun skal brændes i ilden.

10 Men han, som er ypperstepræst blandt sine brødre, paa hvis hoved salveolien er udgydt, og i hvis haand fuldmagten er lagt til at føre ham i præsteklæderne, han maa ikke blotte sit hoved og ikke sønderrive sine klæder;

11 han maa ikke gaa til lig; han maa ikke blive uren enten for sin fader eller moder;

12 han maa ikke gaa ud af helligdommen og ikke vanhellige sin Guds helligdom; thi han bærer en kronge af sin Guds salveolie; thi han bærer en krone af sin Guds salveolie. Jeg er Herren. -

13 Han skal tage sig en hustru, medens hun er jomfru;

14 en enke, en forskudt, en krænket kvinde, en skjøge, alle disse maa han ikke tage; men til hustru skal han tage sig en jomfru af sit folk.

15 Og han maa ikke vanhellige sin afkom blandt sit folk, thi jeg er Herren, som gjør ham hellig.

16 Dernæst talede Herren saaledes til Mose:

17 Siig saaledes til Aron: Dersom der er nogen af din afkom i deres slægter, som har nogen lyde, saa maa han ikke nærme sig for at ofre sin Guds brød;

18 thi hver mand, som har nogen lyde, maa ikke nærme sig, han være blind eller lam, stumpnæset eller langøret,

19 eller have bræk paa fod eller haand,

20 være pukkelrygget eller vissen, eller have men paa øjet, eller have kløe eller udslet, eller have mistet sin manddom.

21 Enhver af præsten Arons afkom, som har nogen lyde, maa ikke nærme sig for at ofre Herrens ildofre; han har en lyde paa sig; han maa ikke nærme sig for at ofre sin Guds brød;

22 dog maa han spise sin Guds brød af det højhellige og hellige;

23 men han maa ikke gaa ind til forhænget og ikke nærme sig alteret, thi han har en lyde paa sig, at han ikke skal vanhellige min helligdom; thi jeg er Herren, som helliger dem. -

24 Dette sagde da Mose til Aron og hans sønner og til alle Israels børn.

3 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27