Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 22de kapitel

Flere love for præsterne og om ofre af dyr

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

2 Siig til Aron og hans sønner, at de skal afholde sig fra, hvad Israels børn hellige - og ikke vanhellige mit hellige navn, - fra hvadsomhelst de hellige mig. Jeg er Herren.

3 Siig nemlig til dem: Hver mand i eders slægter af al eders afkom, som nærmer sig det hellige, som Israels børn have helliget Herren, og han er i sin urenhed, denne sjæl skal udslettes fra mit ansigt. Jeg er Herren!

4 Enhver af Arons afkom, som er spedalsk eller har flaad, maa ikke spise af det h ellige, indtil han bliver ren; ikke heller nogen, der rører ved en, som er uren formedelst et lig, eller en mand, som mister sæd;

5 ikke heller den, som rører ved noget kryb, som man kan blive uren ved, eller ved et menneske, som man bliver uren af, hvad slags urenhed det end er;

6 hver sjæl, som rører ved dette, bliver uren til aften; han maa ikke spise af det hellige, men skal først bade sig i vand.

7 Men naar sol gaaer ned, bliver han ren, og saa maa han spise af det hellige; thi det er hans levebrød.

8 Hvad der er selvdødt eller sønderrevet, maa han ikke spise, saa han bliver uren ved det. Jeg er Herren.

9 Og de skulle holde mine bud, at de ikke skal belade sig med synd og dø deri, naar de vanhelligede sig. Jeg er Herren, som helliger dem!

10 Ingen fremmed maa spise af det hellige. Den, som er til huse hos præsten eller er daglønner hos ham, maa ikke spise af det hellige;

11 men har præsten kjøbt en livegen for sine penge, maa han spise deraf; ligesaa hver hjemmefødt træl; de maa nemlig spise af hans brød.

12 Bliver en præstedatter gift med en fremmed mand, maa hun ikke spise af det hellige hævoffer;

13 men bliver en præstedatter enke eller forskudt af sin mand og har ingen børn, men kommer igjen i sin faders hus som i hendes ungdom, da maa hun spise af sin faders brød; men ingen fremmed maa spise deraf.

14 Men dersom nogen spiser af det hellige ved en fejltagelse, skal han lægge femte delen dertil og give præsten det tilligemed det hellige,

15 og de maa ikke vanhellige, hvad Israels børn have helliget, hvad de nemlig give som hævoffer for Herren;

16 og ikke belade sig med brøde og skyld, naar de spise, hvad de have helliget; thi jeg er Herren, som helliger dem!

17 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

18 Tal til Aron og hans sønner og til alle Israels børn, og siig til dem: Hversomhelst af Israels hus, eller af de fremmede i Israel, somvil bringe sin offergave, enten i kraft af noget løfte eller ganske frivillig, som de vil bringe Herren til brændoffer

19 til at tækkes ham, han skal bringe det lydesløst, en han af oxer eller faar eller geder.

20 Alt, hvad som har lyde, maa i ikke bringe, thi det vilde ikke være tækkeligt for eder.

21 Naar nogen bringer Herren et takoffer enten for at holde et løfte eller frivillig, hvad enten det er af stort eller smaat kvæg, skal det være uden lyde for at være tækkeligt; der maa slet ingen lyde være paa det.

22 Hvad som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller har buldenskab eller kløe eller udslet, disse maa i ikke bringe Herren, og af dem maa i ikke give noget ildoffer paa Herrens alter.

23 Af oxe eller faar, som har et lem for langt eller kort, maa du gjøre et frivilligt offer, men som et løfte vil det ikke være tækkeligt.

24 Et dyr, som er gildet enten det er skeet ved fortrykkelse eller knusning, rift eller snit, maa i ikke ofre til Herren; og i eders land maa i ikke gjøre saadant.

25 Af alle disse maa i intet tage af den fremmedes haand og ofre som eders Guds brød; thi de har skade og lyde, de kan ikke blive tækkelige for eder.

26 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

27 Naar oxe, faar eller ged bliver født, skal den i syv dage blive hos moderen, paa den ottende dag og siden efter vil den være tækkelig til offergave, som ildoffer for Herren.

28 Hvad enten det er oxe eller faar maa i ikke slagte det samme dag som dets affødning. -

29 Naar i ofre Herren et lovprisningsoffer, skal i ofre det, saa det kan være tækkeligt;

30 paa den samme dag skal det spises, i maa intet levne deraf til næste dag. Jeg er Herren!

31 Og i skal holde mine bud og gjøre efter dem. Jeg er Herren!

32 I maa ikke vanhellige mit hellige navn, saa at jeg kan vorde helliget blandt Israels børn. Jeg er Herren, som helliger eder,

33 og som førte eder ud af Ægyptens land til at være eders Gud, jeg er Herren!

3 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27