Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 25de kapitel

Om hvileaaret. Jubelaaret og indløsningsretten

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose paa Sinaj bjerg:

2 Tal til Israels børn og siig til dem: Naar i komme til de tland, som jeg giver eder, da skal jorden hvile; det er en hvile for Herren;

3 i sex aar maa du nemlig saa din ager og i sex aar maa du skjære din vingaard og samle dens afgrøde:

4 men det syvende aar skal være en sabbatshvile for landet, en hvile for Herren; din ager maa du ikks saa og ikke skjære din vingaard;

5 hvad der er selvsaaet efter din høst maa du ikke indhøste; druerne paa din ubeskaarne vinstok maa du ikke indsamle, det skal være et hvileaar for landet;

6 men hvad landets hvile frembringer, skal være eder til føde, baade dig, din tjener, din tjenestepige, din daglønner, den, som er til huse hos dig, og de fremmede hos dig;

7 og for dit kvæg og vildtet, som er i dit land, skal dets afgrøde være til føde.

8 Du skal tælle syv hvileaar, nemlig syv gange syv aar, saa at de syv hvileaars dage blive 49 aar,

9 og lade støde i basunen hele landet over paa den tiende dag i den syvende maaned; paa forsoningsdagen skal i lade basunen lyde i eders hele land,

10 og i skal holde det halvtredsindstyvende aar helligt og udraabe frihed i landet for alle dem, som bo i det, det skal være eder et frydeaar; enhver skal træde ind i sin ejendom igjen og enhver vende tilbage til sin slægt.

11 Det halvtredsindstyvende aar skal være eder et frydeaar; i skal ikke saa, og ikke høste, hvad der er selvsaaet, og ikke indsamle druerne af den ubeskaarne vinstok;

12 thi det er et frydeaar, det skal være eder helligt; I skal spise af markens afgrøde.

13 I dette frydeaar skal hver træde ind i sin ejendom igjen.

14 Naar du sælger din næste noget, eller kjøber noget af din næste, maa den ene ikke gjøre den anden uret.

15 Efter tallet af aarene, som ere løbne efter frydeaaret, skal du kjøbe af din næste, og efter høstaarene, som ere tilbage, skal han sælge til dig;

16 i forhold til tallet af aarene skal du lade prisen stige, og lade den falde i forhold til det ringere antal aar; thi det er tallet af afgrøder, han sælger dig,

17 og den ene maa ikke gjøre den anden uret; men du skal frygte din Gud; thi jeg er Herren eders Gud;

18 og i skal gjøre efter mine bud, holde mine love og gjøre efter dem, saa skal i bo trygt i landet;

19 Landet skal yde sin frugt, og i skal nyde den til overflod og bo trygt i det.

20 Og naar i ville spørge: Hvad skal vi spise i det syvende aar? se, vi skal ikke saa og ikke indsamle vor afgrøde;

21 da vil jeg byde eder min velsignelse i det sjette aar, og landet skal bære afgrøde for tre aar,

22 og naar i lægge sæden i det ottende aar, skal i spise af den gamle høst; indtil høsten i det niende aar skal i spise af den gamle.

23 Land maa ikke sælges med fuld afstaaelse; landet hører nemlig mig til; thi i ere fremmede og indsiddere hos mig;

24 men i hele eders ejendoms land skal i give jordejendomindløsningsret. -

25 Naar din broder bliver forarmet go sælger af sin grundejendom, skal hans løser, hans nærmeste slægtning, komme og indløse, hvad hans broder har solgt;

26 men har han ingen løser, men faaer raad til selv at bringe indløsningssummen til veje,

27 saa skal han regne aarene, siden han solgte det, og overskuddet skal han give den mand, han solgte det til, og da træder han ind i sin ejendom igjen.

28 Men finder han ikke raad til at bringe indløsningssummen til veje, da bliver det solgte i kjøberens værge indtil frydeaaret; men i frydeaaret gaaer det ud af hans besiddelse, og han træder igjen ind i sin ejendom.

29 Sælger nogen et beboelseshus i en ringmuret stad, gjælder indløsningsretten, til aaret efter salget er omme; et fuldt aar gjælder indløsningsretten;

30 men dersom det ikke bliver løst, før det fulde aar er omme, tilskjødes huset i den ringmurede by kjøberen med fuld afstaaelse for hans efterkommere; det gaaer ikke ud af hans besiddelse i frydeaaret.

31 Men huse i landsbyer, som ikke have ringmur, regnes lige med agerland; Indløsningsretten gjælder for dem; i frydeaaret gaa de ud af kjøberens besiddelse.

32 Men Leviternes stæder og husene i deres ejendomsstæder beholde eb bestandig indløsningsret for Leviterne.

33 Naar en Levit vinder ejendom ved indløsningsretten, skal det kjøbte hus i hans ejendomsstad træde ud af hans besiddelse i frydeaaret; thi husene i Leviternes stæder er deres grundejendom blandt Israels børn:

34 men overdrevene ved deres stæder maa ikke sælges, det er deres evige ejendom.

35 Naar din broder forarmes go det staaer paa svage fødder med ham, saa skal du tage dig af ham, var han endog en fremmed og gjæst, for at han kan leve hos dig!

36 Du maa ikke tage rente eller overgift af ham, men du skal frygte din Gud, saa at din broder kan leve med dig!

37 Du maa ikke give ham dine penge paa renter, og ikke give ham fødevare mod overgift.

38 Jeg er Herren, eders Gud, som førte eder ud af Ægyptens land, for at give eder Kana-ans land, saa jeg kunde være eders Gud.

39 Naar din broder forarmes hos dig og sælges til dig, maa du ikke lade ham tjene som træl hos dig;

40 men han skal være hos dig som en daglønner og gjæst og tjene dig til frydeaaret;

41 da skal han og hans børn forlade dig, hanskal vende tilbage til sin slægt og igjen træde ind i sine fædres ejendom.

42 De ere nemlig mine tjenere, som jeg førte ud af Ægyptens land, de skal ikke sælges som trælle;

43 og du maa ikke herske ubarmhjærtig over ham, men frygte din Gud.

44 Men vil du have livegen tjener elle tjenestepige, da maa i kjøbe slave og slavinde af hedningefolkene, som bo trindt om eder;

45 ogsaa børnene af dem, som ere gjæster og fremmede hos eder, maa i kjøbe, og deres slægt, som er hos eder, som de har avlet i eders land, og de maa blive eders ejendom;

46 og i maa efterlade eders sønner dem som arvedel efter eder til at beholde dem som ejendom; dem maa i altid bringe som trælle, men over eders brødre af Israels børn maa ingen af eder herske ubarmhjertig. -

47 Naar en fremmed eller gjæst hos dig kommer til midler, men din broder forarmes og bliver solgt til den, somer fremmed og gjæst hos dig, eller som af fremmed slægt har faaet fast fod i landet,

48 skal indløsningsretten gjælde for ham, efterat han er solgt; en af hans brødre maa løse ham,

49 enten farbroder eller farbroders søn vil løse ham, eller nogen nærbeslægtet af hsns familie vil løse ham, elle rhan selv faar raad dertil, maa han løskjøbes,

50 og han skal da regne med den, som kjøbte ham, fra det aar, han blev solgt, til frydeaaret, og pengene, han solgtes for, skal deles efter aarenes tal, og han skal agtes, som han havde været daglønner hos ham;

51 er der endnu mange aar tilbage, skal han i forhold til dem betale sin udløsning af kjøbesummen;

52 men er der kun faa aar tilbage til frydeaaret, skal han ogsaa beregne dette og betale løsesummen i forhold til aarene.

53 Som en daglønner skal han aar for aar være hos ham, hanmaa ikke herske ubarmhjærtig over ham for dine øjne.

54 Men dersom han ikke udløses paa een af disse maader, gaaer han og hans børn med ham i frihed i frydeaaret;

55 thi Israels Israels børn ere tjenere for mig, de ere mine tjenere, som jeg førte ud af Ægyptens land. Jeg er Herren, eder Gud!