Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 26de kapitel

Forbud mod afguderi. Velsignelsen og forbandelsen

1 I maa ikke gjøre eder afguder; billeder og støtter maa i ikke oprejse eder, og ingen billedstøtter maa i opsætte i eders land for at tilbede dem, thi jeg er Herren, eders Gud.

2 Mine hviledage skulle i holde og have ærefrygt for min helligdom! Jeg er Herren.

3 Dersom i vandre i mine skikke, holde mine bud og gjøre efter dem,

4 saa vil jeg give eder regn til sin tid, jorden skal give sin grøde og markens træer deres frugt;

5 Tærskningen hos eder skal naa vinhøsten, og vinhøsten skal naa sædetiden; I skal spise eders brød til mættelse og bo trygt i eders land;

6 og jeg vil give fred i landet; I skal lægge eder til hvile og ingen forfærde eder; glubende dyr vil jeg holde fra landet, og sværdet skal ikke drage gjennem eders land.

7 I skal forfølge eders fjender, de skal falde for eders ansigt for sværdet;

8 fem afeder skal forfølge hundrede og hundrede af eder skal forfølge ti tusinde, og eders fjender skal falde for sværdet for eders ansigt;

9 og jeg vil vende mig til eder, jeg vil gjøre eder frugtbare og mangfoldige og stadfæste min pagt med eder.

10 I skal spise den gamle frugt for mange aar og udføre den gamle for at skaffe plads til den ny;

11 og jeg vil rejse min bolig midt iblandt eder, og min sjæl skal ikke vrage eder;

12 jeg vil vandre midt iblandt eder og være eders Gud, og i skal være mit folk.

13 Jeg er Herren, eders Gud, som førte eder ud af Ægyptens land, for at i ikke skulle være deres trælle; jeg sønderbrød eders trykkende aag og lod eder vandre oprejste.

14 Men dersom i ikke høre mig og ikke gjøre efter alle disse befalinger,

15 og dersom i agte mine bud ringe og eders sjæl vrager mine love, saa at i ikke holde alle mine bud og bryde min pagt,

16 saa vil jeg ogsaa gjøre dette imod eder: Jeg vil hjemsøge eder med skræk, svindsot, feber, saa dit ansigt skal falme go din sjæl vansmægte; thi forgjæves skal i saa eders sæd, eders fjender skal fortære den!

17 Jeg vil sætte mit ansigt imod eder, og i skal blive slagne af eders fjender; de skal herske over eder, som eder hade, og i skal flygte naar ingen forfølger eder!

18 Og dersom i endda ved alt dette ikke ville høre mig, saa vil jeg syvfold tugte eders synder;

19 jeg vil knække eders styrkes hovmod; jeg vil gjøre eders himmel som jern, eders jord som kobber;

20 eders kraft skal fortæres til unytte; eders land skal ikke give sin afgrøde, landets træer ej bære deres frugt! -

21 Og dersom i endda vandre modvillige imod mig og ville ikke høre mig, da vil jeg syvfold fordoble eders plage efter eders synder.

22 Jeg vil sende markens vilde dyr imellem eder, de skla røve eders børn, ødelægge eders kvæg, formindske eders tal, og eders veje skal blive øde! -

23 Ville i endda ikke derved lade eder tugte af mig, men vandre modvillig mod mig,

24 saa vil jeg ogsaa vandre modvillig mod eder, og jeg, ja jeg vil slaa eder syvfold for eders synder.

25 Jeg vil føre et hævnende sværd mod eder, som skal hævne min pagt; I skulle ty til eders stæder, jeg vil sende pest blandt eder, og i skal gives i fjendevold!

26 Naar jeg bryder eders brødstav, skal ti kvinder bage eders brød i een ovn og give det igjen efter vægt; og i skulle spise, men ikke blive mætte! -

27 Men dersom i endda ikke vil høre mig ved dette, men vandre modvillige imod mig,

28 da vil jeg vandre mod eder i modvillig vrede, og jeg, ja jeg vil tugte eder syvfold for eders synder.

29 I skal æde eders sønners kjød; kjødet af eders døtre skal i æde!

30 Eders offerhøje vil jeg ødelægge, eders solguder vil jeg udrydde, eders døde kroppe vil jeg kaste paa eders afguders døde kroppe, og min sjæl skal vrage eder!

31 Eders stæder vil jeg gjøre til en ørk, eders helligdomme vil jeg fordærve; til duften af eders ofringer vil jeg ikke lugte,

32 og landet vil jeg lægge øde, saa selv eders fjender, der bo deri, skal grue derfor;

33 men eder vil jeg sprede blandt hedningerne; jeg vil drage sværdet efter eder, eders land skal ligge øde, eders stæder vorde en ørk!

34 Da skal landet fryde sig ved sine hvileaar, al den stund det ligger øde, da i ere i eders fjenders land, da skal landet hvile og fryde sig ved sine hvileaar.

35 Al den stund det ligger øde, skal det hvile, fordi det fandt ikke hvile i eders hvileaar, saalænge i boede i det!

36 Men dem, som blive tilbage af eder, vil jeg give et bævende hjerte i deres fjenders land; et raslende blad sakl forfølge dem, de skal flygte, som flyede de for sværdet, og styrte, skjøndt ingen forfølger;

37 den ene skal styrte over den anden, som slagne med sværd, skjøndt ingen forfølger, og ingensteds skal i kunne staa for eders fjender;

38 I skal omkomme blandt hedningerne, eders fjenders land skal fortære eder;

39 men de, som blive tilbage af eder, skal svinde hen i deres brøde i fjendeland, ja for deres fædres brøde tillige skal de hensvinde. -

40 Da skal de bekjende deres brøde og deres fædres brøde, da de handlede troløst imod mig og vandrede modvillige mod mig.

41 Derfor maatte jeg ogsaa vandre modvillig mod dem og føre dem i deres fjenders land. Om deres uomskaarne hjærter da ydmyge sig, og de hengive sig i deres brødes straf,

42 saa vil jeg mindes min pagt med Jakob; ja min pagt med Isak, ja min pagt med Abraham vil jeg mindes, og landet vil jeg komme i hu.

43 Landet maatte forlades af dem og fryde sig ved sine hvileaar, medens det laa øde for dem, og de hengive sig i deres brødes straf, fordi, ja fordi de agtede mine love ringe og deres sjæl vreagede mine bud.

44 Men endog medens de ere i deres fjenders land, har jeg ikke forskudt dem og ikke vraget dem for ganske at ødelægge dem og gjøre min pagt med dem til intet; thi jeg er Herren, eders Gud;

45 men jeg vil mindes min pagt med fædrene, som jeg førte ud af Ægyptens land for hedningernes øjne til at være deres Gud. Jeg er Herren.

46 Disse ere de skikke, bud og love mellem Herren og Israels børn, sm han gav ved Mose paa Sinaj bjerg.