Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 5de kapitel

Love om skyldofret

1 Naar nogen synder, i det en ed bliver ham forelagt og han er vidne, hvad enten han har seet det eller ellers er vidende derom, og aabenbarer det ikke, da bære han sin misgjerning;

2 men dersom nogen rører ved noget urent, hvad enten det er ved aadslet af et urent vildt dyr, eller ved aadslet af et urent tamt dyr, eller ved aadslet af noget urent dyr, og det var ham uvitterligt, da er han uren og bleven skyldig;

3 eller hvis han rører ved et urent menneske, som har nogen slags urenhed, hvoraf man bliver uren, og det var ham uvitterligt, men han faaer det at vide, da er han bleven skyldig;

4 eller naar nogen sværger, saa det falder ham ubetænksom af munden, at ville gjøre ilde eller vel, i enhver henseende som et menneske kan sværge ubetænksom, og det var ham uvitterligt, men han siden faaer det at vide, da er han bleven skyldig i et af disse stykker.

5 Og naar han er bleven skydlig i et af dem, og gjør sin bekjendelse, at han haver syndet derimod,

6 da skal han fremføre sit skyldoffer for Herren for den synd, han begik, nemlig en hun af smaakvæget, enten af lam eller en ged til syndoffer, og præsten skal gjøre forligelse for ham for hans synd;

7 men dersom han ikke har evne til at give et stykke smaakvæg, skal han fremføre for Herren som skyldoffer for den synd, han begik, to turtelduer eller to dueunger, den ene til syndoffer, den anden til brændoffer;

8 og han skal føre dem frem til præsten, og han skal bringe den første, som er bestemt til syndoffer, vride hovedet om paa den ved nakken, men ikke dele den;

9 og af syndofrets blod skal han stænke paa alterets væg, men det øvrige blod skal han udkryste ved alterets fod; det er et syndoffer;

10 men af den anden skal præsten gjøre et brændoffer paa vanlig vis og gjøre forligelse for ham for den synd, han begik, saa forlades den ham.

11 Men dersom hans evne ikke strækker til at give to turtelduer eller to dueunger, da skal han fremføre som offergave for den synd, han begik, en tiende del af en efa hvedemel til syndoffer, men han skal hverken lægge olie derpaa eller give virak dertil; thi det er et syndoffer;

12 og han skal bære det til præsten, og præsten skal tage en haandfuld deraf som mindeoffer og gjøre røgoffer deraf paa alteret tilligemed Herrens ildoffer; det er et syndoffer;

13 og præsten skal gjøre forligelse for den synd, han begik i et af disse stykker, og den skal forlades ham; men det øvrige tilfalder præsten som madoffer.

14 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

15 Dersom nogen grovelig forgriber sig og synder af vanvare mod, hvad som er Herren helliget, hanskal fremføre som skyldoffer for Herren en lydesløs vædder af smaakvæget, hvis værd du skal bestemme i sekler sølv eller helligdommens vægt, til skyldoffer;

16 men hvad han har forsyndet sig mod helligdommen, skal han erstatte, og lægge femte delen deraf til, og overgive det til præsten; og præsten skal gjøre forligelse for ham med skyldofrets vædder, og og saa skal det forlades ham.

17 Men dersom nogen synder og gjør noget udenfor alle Herrens bud, som ikke burde ske, og han vidste det ikke, han er skyldig, og har en misgjerning paa sig;

18 og ahn skal som skyldoffer føre til præsten en lydesløs vædder af hjorden, hvis værd du bestemmer ham, og præsten skal gjøre forligelse for ham for den vildfarelse, hvori han var falden uden sit vidende, saa skal det forlades ham.

19 Det er skyldofret; han var aldeles skyldig for Herren.

20 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

21 Naar nogen synder og forgriber sig aldeles mod Herren og lyver for sin næste om, hvad der var ham betroet, eller nedlagt i hans værge, eller taget med magt eller anden uret fra hans næste,

22 eller om han har fundet noget hittegods, og lyver om det, og sværger paa løgn, i et af alle saadanne stykker, som et menneske gjør, saa han forsynder sig dermed, som et menneske gjør, saa han forsynder sig dermed,

23 skal han, som saa synder og bliver skyldig, give igjen hvad han har taget med vold eller anden uret, eller det betroede, som var ham overgivet, eller det hittegods, han har fundet,

24 eller alt, hvorom han har svoret paa løgn, og han skal betale det i en hovedsum og lægge femte parten til; ejermanden skal han overgive det samme dag, han bringer sit skyldoffer;

25 men i skyldoffer skal han fremføre for Herren en lydesløs vædder af hjorden til præsten til skyldoffer efter din vurdering;

26 og præsten skal gjøre forligelse for ham for Herrens ansigt, og det skal forlades ham for enhver ting, han har gjort sig skyldig i.