Bibelen

I. Loven
Tredje Mosebog

Det 6te kapitel

Det daglige brændoffer, madofre, syndofre

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

2 Giv Aron og hans sønner denne befaling: Dette er loven om brændofret; det skal brænde paa alterbaalet hele natten til om morgenen, og alterilden skal underholdes paa det,

3 og præsten skal iføre sig sin klædning af hvidt bomuld, og benklæderne af hvidt bomuld skal han drage paa, og opløste asken, naar ilden har fortæret brændofret paa alteret, og lægge den ved siden af alteret;

4 derpaa skal han føre sig af sine klæder og tage andre klæder paa, og bære asken udenfor lejren til et rent sted;

5 men ilden skal vedblive at brænde paa alteret, den maa ikke slukkes, men præsten skal hver morgen antænde brænde paa det, lægge brændofret i orden og gjøre et røgoffer derpaa af fedtet af takofret.

6 Ilden skal altid brænde paa alteret: den maa ikke slukkes.

7 Dette er loven om madofret: Arons sønner skal bringe det frem for alteret for Herrens ansigt,

8 og en af dem skal optage en haandfuld af madofrets hvedemel, og olie og alt virak, som hører til madofret og gjøre et røgoffer deraf paa alteret til en velbehagelig lugt, et mindeoffer for Herren;

9 menhvad der bliver tilovers deraf, skal Aron og hans sønner spise; usyret skal det spises paa et helligt sted; i forgaarden ved forsamlingsteltet skal de spise det;

10 det maa ikke bages med surdejg; jeg har givet dem det til deres del af mine ildofre; det er højhelligt ligesom syndofret og som skyldofret.

11 Alt mandkjøn blandt Arons børn maa spise af det, af Herrens ildofre. Det skal være en evig lov for eders efterkommere. Hver som rører derved, bliver helliget.

12 Saa talede Herren til Mose og sagde:

13 Det er den offergave, som Aron og hans sønner skal bringe Herren paa den dag, han skal salves: en tiende del af en efa hvedemel til det daglige madoffer, halvdelen deraf om morgenen og den anden halvdel om aftenen.

14 Det skal tillaves med olie i en pande, du skal bære det frem med olie, og bringe det, bagt i smaa stykker, som madoffer, til en velbehagelig lugt for Herren;

15 og den præst, som af hans sønner bliver salvet i hans sted, skal tillave det. Det er en evig bestemmelse af Herren: det skal altsammen bringes som røgoffer;

16 en præsts madoffer skal nemlig ofres helt, det maa ikke spises.

17 Dernæst talede Herren saaledes til Mose:

18 Tal saaledes til Aron og hans sønner: Dette er loven om syndofret: paa det sted, brændofret slagtes, skal og syndofret slagtes for Herrens aasyn, det er højhelligt.

19 Præsten, som bringer syndofret, skal spise det; paa et helligt sted skal det spises, i forgaarden til forsamlingsteltet.

20 Enhver, som rører ved kjødet af det, bliver hellig, og naar det stænkes af dets blod paa et klædebon, skal du vaske det, som overstænkes deraf, paa et helligt sted;

21 det lerkar, hvori det er kogt, skal sønderbrydes; men er det kogt i kobberkar, skal det skures og skylles i vand.

22 Alt mankjøn blandt præsterne maa spise deraf, det er højhelligt;

23 men hvert syndoffer, af hvis blod der bæres noget ind i forsamlingsteltet til at gjøre forligelse i helligdommen, maa ikke spises, det skal brændes i ilden.

3 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27