Bibelen
I. Loven
Tredje Mosebog
Det 7de kapitel
Nærmere bestemmelser om forskjellige ofringer
1 Dette er loven om skyldofret: Det er højhelligt.
2 Paa det sted, de slagte brændofret, skulle de ogsaa slagte skyldofret; og blodet deraf skal præsten stænke omkring paa alteret.
3 Men al dets fedme skal han bringe som offer, halen nemlig, og fedtet, som skjuler indvoldene,
4 begge nyrerne med nyrefedtet, som er over slagene, og nettet over leveren skal han tage af tilligemed nyrerne,
5 og saa skal præsten gjøre et røgoffer af det paa alteret, et ildoffer for Herren; det er skyldofret.
6 Alt mandkjøn blandt præsterne maa spise deraf, paa et helligt sted skal det spises, det er højhelligt.
7 Som syndofret skal og skyldofret være; der gjælder een lov for dem; det skal tilfalde præsten, som gjør forligelse dermed,
8 og præsten, som bringer en mands brændoffer, ham skal huden tilhøre af det brændoffer, han bragte.
9 Og alt madoffer, som er bagt i ovn eller lavet i kjedel eller paa pande, tilhører den præst, der bragte det som offer;
10 men alt madoffer, som er sprængt med olie eller er tørt, skal høre alle Arons børn til, den ene med den anden.
11 Dette er loven for takofret, som man bringer Herren:
12 dersom man bringer det til lovprisning, da skal man til lovofret bringe usyrede brødkager, sprængte med olie, usyrede fladbrød, smurte med olie, og ristede hvedemels kager, sprængte med olie;
13 tilligemed kagerne skal man bringe syret brød som offergave med sin lovprisnings takoffer.
14 Og man skal deraf bringe et brød af hele offergaven som et hævoffer for Herren; det øvrige skal høre den præst til, som stænker takofrets blod;
15 men kjødet af hans lovprisnings takoffer skal spises paa hans offerdag, og han maa intet gjemme deraf til næste morgen. -
16 Men dersom hans offergave er et slagtoffer, som bringes enten i kraft af et løfte eller frivilligt, maa det spises paa samme dag, ofret bragtes; og hvad der er levnet deraf, maa spises næste dag;
17 men hvad der bliver tilovers af offerkjødet den tredje dag, skal brændes i ild;
18 men dersom der paa den tredje dag spises af takofrets kjød, da skal han, som bragte ofret ikke tækkes Herren, det skal ikke regnes ham til gode, det skal være en vederstyggelighed, og hver sjæl, som spiser deraf, bærer skyld derfor. -
19 Kjød, som rører ved noget urent, maa ikke spises; det skal brændes i ild; men iøvrigt maa enhver ren spise kjødet.
20 Dersom nogen sjæl, som spiser af takofrets kjød, der hører Herren til, er i sin urenhed, da skal denne sjæl udslettes af sit folk;
21 og dersom nogen sjæl rører ved noget urent, enten ved et urent menneske, eller et urent dyr, eller nogensomhelst uren vederstyggelighed og saa spiser af takofrets kjød, som hører Herren til, denne sjæl skal udslettes af sit folk.
22 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:
23 Siig saaledes til Israels børn: Intet fedt af oxe, lam eller ged maa i spise.
24 Men fedtet af aadsel eller sønderrevet dyr maa anvendes til al slags brug; men dog maa i sandelig ikke spise det;
25 thi enhver, som spiser fedtet af dyr, af hvilke man bringer ildofre for Herren, den sjæl som spiser deraf, skal udslettes af sit folk;
26 og blod maa i slet ikke spise i nogen af eders boliger, enten af fugle eller dyr;
27 hver sjæl, som spiser noget blod, denne sjæl skal udslettes af sit folk.
28 Dernæst talede Herren saaledes til Mose:
29 Tal saaledes til Israels børn: Den, som vil bringe Herren sit takoffer, skal føre sin offergave til Herren af sit takoffer;
30 med egne hænder skal han frembære Herrens ildofre; det fede af brystet skal han bringe med brystet for at lade det svæve som et svævoffer for Herren,
31 og paa alteret skal præsten gjøre et røgoffer af det fede, men brystet skal høre Aron og hans sønner til;
32 men det højre bov skulle i give præsten som et hævoffer af eders takofre.
33 Den af Arons sønner, som bringer blodet og det fede af takofret, han skal have den højre bov til sin del;
34 thi svævebrystet og hæveboven tager jeg fra Israels børn af deres takofre og giver ham til præsten Aron og hans sønner, til en evig bestemmelse, af Israels børn.
35 Det er Arons og hans sønners del af Herrens ildofre, paa den dag man ofrede dem til at tjene Herren som præster,
36 som Herren befalede at give dem paa den dag, han salvede dem af Israels børn, til en evig bestemmelse for deres efterkommere.
37 Dette er loven om brændofret, madofret, syndofret, skyldofret, fuldmagtsofret og takofret,
38 som Herren befalede Mose paa Sinaj bjerg, den gang han bød Israels børn at bringe Herren ders offergave i Sinaj ørk.
|