Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 11de kapitel

Lejrbrand. Folkets graadighed. De 70 ældste profetere. Vagtler. Singergravene

1 Men da folket vaandede sig, faldt det ilde i Herrens øren; og da Herren hørte det, optændtes han vrede og Herrens ild brændte mellem dem og fortærede det yderste af lejren.

2 Da raabte folket til Mose, og Mose bad til Herren, saa slukkedes ilden.

3 Derfor kaldte han dette steds navn Tabgera; thi Herrens ild havde brændt imellem dem.

4 Men det sammenløbne pak, som var blandt folket, blev kjødgal, og Israels børn gav sig igjen til at klynke og sige: Hvem giver os kjød at æde?

5 vi husker nok den fisk, vi aad for intet i Ægypten, samt græskarrene, melonerne, porrene, rødløgene og hvidløgene;

6 men nu vansmægter vor sjæl, thi her er intet af alt dette, uden bare det manna for vore øjne. -

7 Mannaen lignede ellers korianderfrø og havde udseende som den vellugtende gummi;

8 og folket plejde at trave om og sanke det, male det i haandkværnen eller støde det i morteren, koge det i potter eller lave kager deraf, og smagen af det lignede oliekagens;

9 og med dugfaldet over lejren om natten faldt mannaen.

10 Mose hørte da folket klynke, den ene familie med den anden, hver for indgangen af sit telt, og Herren blev meget vred og i Moses øjne var det meget ilde.

11 Da sagde Mose til Herren: Hvorfor har du handlet ilde imod din tjener, hvorfor har jeg ikke fundet naade for dine øjne, saa du lægger hele folkets byrde paa mig!

12 Har jeg undfanget hele dette folk elle rfødt det, at du skulde sige til mig: Bær det i din favn som fosterfaderen det diende barn til det land, du har tilsvoret deres fædre?

13 Hvorfra skal jeg tage kjød at give hele dette folk; thi de klynke for mig og sige: Giv os kjød at spise;

14 jeg kan ikke ene bære hele dette folk; thi det er mig for svært;

15 og dersom du vil handle saaledes med mig, slaa mig da hellere rent ihjel, om jeg har fundet naade for dine øjne, at jeg ikke skal se paa denne min nød! -

16 Saa sagde Herren til Mose: Sammenkald mig 70 mænd af Israels ældste, om hvilke du veed, at de ere folkets ældste og tilsynsmænd, og du skal tage dem hen til forsamlingsteltet, og der skal de stille sig hos mig;

17 saa vil jeg stige ned og tale med dig der; og jeg vil tage af min Aand, som er over dig og lægge paa dem, og saa skulle de bære folkets byrde med dig, og du skal ikke bære den alene;

18 men til folket skal du sige: Helliger eder til i morgen, og i skal faa kjød at spise; thi i klynkede for Herrens øren og sagde:: Hvem vil give os kjød at spise; vi havde det bedre i Ægyptens land! derfor vil Herren give eder kjød at spise;

19 og i skulle ikke spise det een dag eller to eller fem eller ti eller tyve dage,

20 men en hel maaned, indtil i væmmes derved og det bliver ækelt; thi i har foragtet Herren, som er midt iblandt eder, klynket for ham og sagt: Hvorfor ere vi dragne ud af Ægypten? -

21 Men Mose sagde: Det folk, jeg er iblandt, er 600.000 mand til fods, og du siger: Jeg vil give dem kjød, og de skal spise det en hel maaned!

22 Mon der skal slagtes faar og oxer til dem, at de kunde faa nok, eller skulle alle fiskene i havet samles til dem, at der kunde blive nok til dem? -

23 Men Herren sagde til Mose: Mon Herrens haand er forkortet? nu skal du faa at se, om det vil gaa dig efter mit Ord eller ikke. -

24 Saa gik Mose ud og talede Herrens Ord til folket; han samlede 70 mand af folkets ældste og stillede dem om forsamlingsteltet.

25 Og Herren steg ned i skyen og talede med ham og han tog af den Aand, som var over ham og lagde paa de 70 ældste, og da Aanden hvilede over dem, profeterede de; dog gjorde de det ikke tiere.

26 Men der var blevet to mand tilbage i lejren, den ene af dem hed Eldad, den anden Medad, og Aanden hvilede over dem; thi de vare blandt de skrevne, men de vare ikke gaaede ud til forsamlingsteltet, og de proferede i lejren.

27 Da lød en dreng og meldte Mose, at Eldad og Medad profeterede i lejren.

28 Men Josva, Nuns søn, som fra ungdom af tjente Mose, tog ordet og sagde: Min herre Mose, formen dem det!

29 Men Mose sagde til ham: Ivrer du for mig? gid hele Herrens folk var profeter go gid Herren vilde give sin Aand over dem! -

30 Mose begav sig derpaa til lejren tilligemed Israels ældste.

31 Men der rejste sig en vind fra Herren og førte vagtler fra havet og kastede dem over lejren, een dags rejse til den ene og een dags rejse til denanden side trindt om lejren, henved to alen tykt paa jorden.

32 Da rejste folket sig denen hele dag og den gangske nat og hele den næste dag, og de samlede vagtler, saa den, der fik mindst, havde samlet ti bunker, og de bredte dem fra hverandre trindt om lejren;

33 men medens de endnu havde kjødet mellem tænderne, inden det blev ganske fortæret, optændtes Herrens vrede mod folket, og Herren slog dem med et meget stort nederlag.

34 Derfor kaldte man stedet Kibrot Hatta-ana; thi der begravede de det graadige folk. -

35 Fra Kibrot Hatta-ava brød folket op til Hazerot; og de blev i Hazerot.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36