Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 15de kapitel

Tillægsofre. Førstegrødeofre. Syndofre. Sabbatsovertrædelse. Mindekvaster

1 Herren talede til Mose og sagde:

2 Tal til Israels børn og siig til dem: Naar i komme til det land, i skal bebo, som jeg vil give eder;

3 og i ville berede Herren et ildoffer, det være brændoffer eller slagtoffer, for at holde et løfte eller ganske frivilligt, eller paa eders festdage, til at berede en velbehagelig lugt for Herren, enten af stort eller smaat kvæg;

4 da skal han, som bringer Herren sin offergave, tillige bringe et madoffer af en tiende del af af efa hvedemel, sprængt med en fjerde del af en hin olie,

5 og en fjerde del af en hin vin til drikoffer; det skal du berede tilligemed brændofret eller slagtofret for hvert lam.

6 Men til en vædder skal du berede madofret af to tiende dele af en efa hvedemel, sprængt med en tredje del af en hin olie,

7 og en tredje del af en hin vin til drikoffer, og saa skal du bringe Herren en velbehagelig lugt. -

8 Men naar du bereder en ung oxe til brændoffer eller slagtoffer, enten for at holde et løfte eller det er takoffer til Herren,

9 da skal man med den unge oxe bringe som madoffer tre tiende dele af en efa hvedemel, sprængt med enhalv hin olie;

10 og til drikoffer skal du bringe en halv hin vin. Det er et ildoffer, en velbehagelig lugt for Herren.

11 Saaledes skal der forholdes med een oxe, eller een vædder eller med eet lam af faarene eller gederne:

12 efter det tal, i bringe, skal i berede til hvert enkelt efter de tilhørende tal.

13 Hver indfødt skal i alle disse stykker gjøre saaledes, naar han bringer Herren et ildoffer til en velbehagelig lugt.

14 Naar der boer en fremmed hos eder, eller han i store slægtfølger har været blandt eder, og han vil bringe Herren et ildoffer til en velbehagelig lugt, da skal han berede det ligesom i.

15 For hele forsamlingen skal der gjælde een lov; for eder og den, der opholder sig som fremmed hos eder, det skal være en evig bestemmelse for eders efterkommere: som i skal og den fremmede agtes for Herrens aasyn;

16 een lov og een ret skal der være for eder og den fremmede, som opholder sig hos eder.

17 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

18 tal til Israels børn og siig til dem: Naar i komme til det land, hvorhen jeg fører eder,

19 og i spise af landets brød, skal i bringe Herren et hævoffer;

20 en brødkage af den første dejg skal i nemlig bringe som hævoffer; paa samme maade som hævofret fra tærskepladsen, skulle i ogsaa bringe dette;

21 af eders første dejg skal i give Herren hævoffer hos eders efterkommere.

22 Men naar i forse eder, saa i ikke holde alle disse bud, som Herren har talet til Mose,

23 alt, hvad Herren har befalet eder ved Mose, ligefra den dag af, Herren bød eder det, og derefter hos eders efterkommere,

24 dersom det er skeet menigheden uvitterligt af vanvare, skal hele menigheden berede en ung oxe til brændoffer til en velbehagelig lugt for Herren tilligemed madofret og drikofret, der hører til den, paa vanlig vis, og en gedebuk til syndoffer;

25 og præsten skal gjøre forligelse for hele Israels børns menighed, saa bliver det dem forladt; thi det var en fejltagelse, og de have bragt deres offergave som et ildoffer for Herren, og deres syndoffer for Herrens ansigt for deres fejltagelse,

26 og det er forladt hele Israels børns menighed og den fremmede, som boer blandt eder, thi det traf hele folket ved en fejltagelse. -

27 Men naar en sjæl synder af vanvare, skal han bringe en aarsgammel ged til syndoffer,

28 og præsten skal gjøre forligelse for den sjæl, som forsaae sig med at synde af vanvare for Herrens ansigt, saa at han soner for ham, saa bliver det ham forladt.

29 For den indfødte blandt Israels børn og den fremmede, som boer iblandt dem, ska der gjælde een lov hos eder for den, som synder af vanvare.

30 Men den sjæl, som gjør noget paa trods, hvad enten han er indfødt eller fremmed, han haaner Herren, denne sjæl skal udslettes midt af sit folk;

31 thi han har foragtet Herrens Ord; han har krænket hans bud; denne sjæl skal sandelig udslettes; hans brøde være over ham!

32 Medens Israels børn vare i ørken, traf de en mand, som sankede brænde paa hviledagen.

33 De, som traf ham sanke brænde, førte ham frem for Mose, Aron og hele menigheden;

34 og de satte ham i fængsel, fordi det ikke var klarlig bestemt, hvad man skulde gjøre ved ham. -

35 Men Heren sagde til Mose: Denne mand skal miste sit liv; hele menigheden skal stene ham ihjel udenfor lejren!

36 Hele menigheden førte ham da udenfor lejren og stenede ham ihjel, saa han døde, ligesom Herren havde befalet Mose.

37 Herren talede derpaa saaledes til Mose:

38 Tal til Israels børn og siig til dem, at de, slægt efter slægt, skal gjøre sig kvaster paa fligene af deres klæder og sætte en blaa ulden snor ved fligkvasten;

39 og den skal i have ved kvasten, for at i skal se den og mindes alle Herrens bud og holde dem, og i skal ikke løbe efter eders eget hjærte og eders egne øjne, som i bole efter;

40 for at i skal mindes og holde alle mine bud og være hellige for eders Gud;

41 Jeg er Herren, eders Gud, som førte eder ud af Ægyptens land forat være eder en Gud; Jeg er Herren, eders Gud.