Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 16de kapitel

Koras bande

1 Kora, Jizehars søn, som var en søn af Kahat, Levis søn, tog baade Datan og Abiram sønner af Eliab, samt On, Pelets søn, Rubens børn, til sig

2 og de støde op mod Mose tilligemed 250 mænd af Israels børn, som vare formænd i menigheden, udnævnte af forsamlingen, ansete mænd;

3 og de samlede sig mod Mose og Aron go sagde til dem: Det gaaer forvidt mod eder; thi hele denne meniger er altsammen hellige mænd, og Herren er midt iblandt dem; hvorfor hæve i eder da over Herrens forsamling?

4 Da Mose hørte det, faldt han paa sit ansigt,

5 og han talede til Kora og hele hans bande og sagde: Imorgen skal Herren give at forstaa, hvem der er hans, og hvem der er hellig; ham vil han lade nærme sig; hvem han udvælger vil han lade nærme sig.

6 Gjører da dette: Tager eders røgelsefade, baade Kora og hele hans bande,

7 lægger i morgen ild i dem, og kommer røgelse derpaa for Herrens ansigt; og den mand, Herren udvælger, han skal være hellig. Det gaaer for vidt med eder, i Levi børn!

8 Og Mose sagde endvidere til Kora: Hør dog, i Levi børn!

9 er det eder for ringe, at Israels Gud har adskilt eder fra Israels menighed, til at lade eder nærme eder til at tjene ved Herrens boligs tjeneste og staa for menighedens ansigt til at tjene ham?

10 og han lod dig og alle dine brødre, Levi børn, med dig komme nærmere, og nu attraa i endog præstedømmet?

11 Derfor er du og hele din bande dem, som sammenrotte sig mod Herren; thi hvad er Aron, at i skulle murre mod ham! -

12 Saa sendte Mose bud for at kalde paa Datan og Abiram, Eliabs sønner; men de sagde: Vi komme ikke!

13 Det er vel ingen ting, at du har ført os op af et land, som flyder med mælk og honning, for at slaa os ihjel i denne ørk? du vil vel og ganske regjere over os?

14 hvor net har du ikke ført os til et land, som flyder med mælk og honning, og skiftet agre og vingaarde mellem os! vil du nu ogsaa rive øjnene ud paa disse mænd! Vi komme ikke! -

15 Da blev Mose meget vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres madoffer! Jeg har ikke taget eet asen fra dem og ikke gjort een af dem ondt. -

16 Saa sagde Mose til Kora: Vær du her for Herrens ansigt i morgen med hele din bande, du og de og Aron;

17 og hver skal tage sit røgelsesfad, lægge røgelse derpaa og hver bringe sit røgelsesfad for Herrens ansigt, ialt 250 røgelsesfade, og du og Aron skal hver tage sit røgelsesfad. -

18 Saa tog da hver sit røgelsesfad, lagde ild paa dem og kom røgelse derpaa, og de stod ved indgangen til forsamlingsteltet, og ligeledes Mose og Aron.

19 Men Kora samlede hele menigheden imod dem til indgangen af forsamlingsteltet; - da aabenbaredes Herrens herlighed for hele menigheden. -

20 Saa talede Herren til Mose og Aron og sagde:

21 Skiller eder fra denne menighed, saa vil jeg gjøre ende paa dem i et øjeblik!

22 Men de faldt paa deres ansigt og sagde: Almægtige! al skabnings Aanders Gud! denne ene mand vilde synde, og du vil fortørnes paa hele menigheden. -

23 Da talede Herren til Mose og sagde:

24 Tal saaledes til menigheden: Gaaer bort trindt omkring fra Koras, Datans og Abirams bolig.

25 Og Mose rejste sig og gik til Datan og Abiram, og Israels ældste fulgte ham;

26 og han tiltalede menigheden saaledes: Viger dog bort fra disse ugudelige mænds telte og rører ikke noget af alt, hvad der hører dem til, at i ikke skulle omkomme i alle deres synder. -

27 Saa gik de bort trindt omkring fra Koras, Datans og Abirams bolig; men Datan og Abiram vare gaaede udenfor, og de stode ved indgangen til deres telte tilligemed deres hustruer, sønner og smaabørn.

28 Og Mose sagde: Derpaa skulle i kjende, at Herren har sendt mig til at udføre alle disse gjerninger, og at det ikke er af mit eget hjærte;

29 dersom disse dø som andre mennesker, og dersom de hjemsøges som andre mennesker, har Herren ikke sendt mig;

30 men dersom Herren gjør noget nyt, saa jorden aabner sin mund og sluger dem og alt, hvad deres er, og de fare levende ned i helvede, saa skal i forstaa, at disse mænd have foragtet Herren!

31 Og da han just havde sagt disse Ord, revnede jorden under dem,

32 saa jorden aabnede sin mund og slugte dem og deres huse og alle de folk, som hørte Kora til, og alle deres gods;

33 og de foer med alle deres levende ned i helvede, jorden skjulte over dem, og de gik til grunde midt af forsamlingen:

34 og alle Israeliter, som stode trindt om dem, flyede ved deres skrig; thi, sagde de, at jorden ikke skal sluge os! -

35 Men en ild foer ud fra Herren og fortærede de 250 mænd, som ofrede røgelsen.

36 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

37 Siig til Ileasar, præsten Arons søn, at han skal tage røgelsesfadene ud af banden og kaste ilden bort; thi de ere helligede,

38 nemlig deres røgelsesfade, som syndede mod deres sjæle, og man skal slaa dem i blikplader til at beklæde alteret med: thi de bragte dem for Herrens aasyn go helligede dem, og de skal være et tegn for Israels børn.

39 Saa tog præsten Eleasar disse kobberrøgelsesfade, som de brændte havde ofret paa, og han slog dem i blikplader til at beklæde alteret med,

40 til et minde for Israels børn, at ingen fremmed mand, som ikke er af Arons sæd, skulde nærme sig for at bringe røgofret for Herrens ansigt, at det ikke skulde gaa dem som Kora og hans menighed; ligesom Herren havde talet til ham ved Mose.

41 Men næste dag knurrede hele Israels børns menighed mod Mose og Aron og sagde: I har slaaet Herrens folk ihjel.

42 Men da menigheden samlede sig mod Mose og Aron, og de vendte sig mod forsamlingsteltet; se, da skjulte skyen det og Herrens herlighed lod sig til syne;

43 og Mose og Aron traadte frem foran forsamlingsteltet. -

44 Saa talede Herren saaledes til Mose:

45 Drager bort midt ud af denne menighed, og jeg vil gjøre ende paa dem i et øjeblik! men de faldt paa deres ansigt,

46 og Mose sagde til Aron: Tag et røgelsefad, læg ild derpaa fra alteret, kom røgelse paa, il til menigheden og gjør forligelse for dem, thi Guds vrede er brudt ud, plagen er begyndt!

47 Saa tog Aron det, ligesom Mose havde sagt, og løb midt ud i forsamlingen; og se, plagen var begyndt imellem folket. Saa kom han røgelsen paa og gjorde forligelse for folket;

48 og ahn stod mellem de døde og levende, og plagen standsede.

49 Men de, som døde i denne plage, vare 14.700, foruden dem, som døde for Koras skyld. -

50 Men Aron gik tilbage til Mose til forsamlingsteltet, og plagen var standset.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36