Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 19de kapitel

Vievandet

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose og Aron:

2 Dette er en lovbestemmelse, som Herren har budet og sagt: Siig til Israels børn, at de skal tage dig en rød lydesløs kvie, som der ikke er nogen plet paa, og som der aldrig er lagt aag paa;

3 og i skal give præsten Eleasar den, og han skal føre den udenfor lejren, og man skal slagte den for hans aasyn;

4 saa skal præsten Eleasar tage af dens blod paa sin finger og syv gange stænke af dens blod mod østsiden af forsamlingsteltet;

5 derpaa skal man brænde kvien for hans øjne; dens hud og kjød og blod tilligemed dens skarn skal man brænde;

6 saa skal præsten tage cedertræ, isop og skarlagen og kaste det midt paa kviebaalet.

7 Dernæst sakl præsten vaake sine klæder, bade sit legeme i vand og siden gaa ind i lejren; men præsten bliver uren til aften;

8 og han, som brændte den, skal vaske sine klæder i vand, bade sit legeme i vand og være uren til aften.

9 Saa skal en ren mand samle asken af kvien og lægge den udenfor lejren paa et rent sted, og det skal bevares for Israels børn til vievand, det er et syndoffer.

10 Men han som samlede asken af kvien, skal vaske sine klæder go være uren til aften; og de tskal være en evig bestemmelse for Israels børn og den fremmede som boer iblandt dem.

11 Den, som rører ved en død, nemlig ved ethvert menneskes liv, skal være uren i syv dage;

12 paa tredje og syvende dag skal han dermed lade sig rense af synden; saa bliver han ren; men lader han sig ikke rense af synden paa tredje og syvende dag, bliver han ikke ren.

13 Hver, som rører ved en død, nemlig ved et dødt menneskes lig, og ikke vil lade sig rense af synden, han besmitter Herrens bolig, og denne sjæl sakl udslettes af Israel; thi vievandet blev ikke skænket paa ham; hanskal være uren, hans urenhed er endnu paa ham.

14 Dette er loven, naar et menneske døer under telt; Hver, som gaaer ind i teltet, og hver, som er i teltet, bliver uren i syv dage;

15 og ethvert aabent kar, som der ikke er bundet et klæde over, bliver urent.

16 Enhver, som paa marken rører ved nogen, som er falden for sværdet, eller ved et andet lig, eller ved menneskeben eller ved en grav, skal være uren i syv dage.

17 Men for den, som er bleven uren, skal de tage asken af det brændte syndoffer, og en ren mand skal komme rindende vand derpaa i et kar;

18 dernæst skal en ren mand tage isop, dyppe den i vandet og stænke paa teltet og alle karrene og alle personer, som havde været der, og paa den, som har rørt ved ben eller ved en ihjelslagen eller ved et andet lig eller ved en grav;

19 og den rene skal stænke paa den urene tredje og syvende dag og rense ham af synd paa den syvende dag; saa skal han vaske sine klæder, bade sig i vand og bliver da ren om aftenen.

20 Men desom nogen bliver uren og ikke vil lade sig rense af synd, denne sjæl skal udslettes midt af forsamlingen; han har besmittet Herrens helligdom; Vievandet er ikke stænker paa ham; han er uren.

21 Dette skal være dem en evig bestemmelse; og den, som stænker vievandet, skal vaske sine klæder; og den, som rører vievandet, skal være uren til aften;

22 og alt, vhad den urene rører ved, bliver urent; og hver sjæl, som rører ved ham, bliver uren til aften.