Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Vandringen til Moabs grændser

Det 20de kapitel

Maria døer. Vand af klippen. Aron døer. Edoniterne nægte Israeliterne vandring gjennem deres land

1 Derpaa kom Israels børn, den hele menighed ind i ørkenen Zin i den første maaned, og folket laa i Kades. Der døde Maria, og der blev hun jordet. -

2 Menigheden havde ikke vand, og de samledes mod Mose og Aron!

3 og folket kivede med Mose og sagde saaledes: Ja gid vi vare omkomne med vore brødre for Herrens ansigt!

4 og hvorfor førte i Herrens forsamling ud i denne ørk til at dø der, baade vi og vore dyr;

5 men hvorfor har i ført os op fra Ægypten til at lede os ud paa dette fæle sted; her er ikke et sted til at saa, intet figentræ, ingen vinstok, ingen granatæbler, ja ikke engang vand til at drikke! -

6 Men Mose og Aron gik bort fra forsamlingen til indgangen af forsamlingsteltet, og de faldt paa deres ansigt; da lod Herrens herlighed sig til syne for dem!

7 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

8 Tag staven, kalde menigheden sammen, baade du og din broder Aron, og i skal tale til klippen for deres øjne, saa skal den give vand, og du skal føre dem vand udaf klippen og give menigheden og deres kvæg at drikke.

9 Da tog Mose staven fra Herrens aasyn, ligesom han havde befalet ham;

10 og Mose og Aron sammenkaldte forsamlingen foran klippen, og han sagde til dem: Hører dog i gjenstridige! mon vi kan skaffe jer vand ud af denne klippe?

11 og saa løftede Mose sin haand og slog klippen to gange med sin stav. Da flød der meget vand ud, og menigheden drak og ligesaa deres dyr. -

12 Men Herren sagde til Mose og Aron: Fordi i ikke troede paa mig, saa i holdt mig hellig for Israels børns øjne, skal i ikke føre denne forsamling ind i det land, som jeg har givet dem. -

13 Dette er Meribas vande, hvor Israels børn kivede mod Herren, go han helliggjorde sig iblandt dem.

14 Derpaa sendte Mose bud fra Kades til Edoms konge og lod sige: Saaledes siger din broder Israel: Du kjender al den besværlighed, som har mødt os;

15 at vore fædre droge ned til Ægpyten; og vi boede lang tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde mod os og vore fædre;

16 men vi raabte til Herren og han hørte vor røst; han sendte en engel og førte os ud af Ægypten; og se, vi ere nu i Kades, en stad paa grændsen af dine landemærker;

17 lad os nu, kjære, drage igjennem dit land; vi vil hverken drage over mark eller vingaard; vi ville ikke drikke vandet af nogen brønd; Kongevejen ville vi følge og hverken bøje af til højre eller venstre, indtil vi ere komne over dine landemærker.

18 Men Edom svarede ham: Du maa ikke drage igjennem hos mig, hvis jeg ikke skal møde dig med sværd i haand. -

19 Israels børn sagde da til ham: Vi ville drage op ad alfarvejen, og, drikker jeg eller mit kvæg af dit vand, vil jeg give vederlag derfor, kun dette begjærer jeg, at jeg maa drage igjennem.

20 Men Edom svarede nej og drog imod ham med saare meget folk og vældig magt. -

21 Saa vægrede Edom sig ved at tillade Israel at gaa igjennem hans landemærker, og Israel bøjede af fra ham.

22 Israels børn brøde da op fra Kades og hele menigheden kom til bjerget Hor.

23 Men paa bjerget Hor ved grændsen af Edoms land talede Herren saaledes til Mose og Aron:

24 Aron skal samles til sit folk, thi han skal ikke komme ind i det land, som jeg har givet Israels børn, fordi i ere gjenstridig modmit bud ved Meribas vande;

25 tag Aron og hans søn Eleasar, og før dem op paa bjertet Hor,

26 og drag Aron af sine klæder og før hans søn Eleasar i dem; og Aron skal samles til sit fok og dø de.

27 Mose gjorde da ligesom Heren havde befalet, og de steg op paa bjerget Hor for hele menighedens øjne;

28 Mose drog Aron af sine klæder, og førte hans søn Eleasar i dem og Aron døde der paa bjergtoppen, men Mose og Eleasar stege ned af bjerget.

29 Da hele menigheden saae, at Aron havde opgivet aanden, begræd hele Israels hus ham i 30 dage.