Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 21de kapitel

Kongen af Arad overvindes. Slangen i ørken. Videre vandring. Sihon og Og overvindes

1 Da den Kananitiske konge af Arad, som boede i sydlandet, hørte, at Israel var paa vejen til disse egne, angreb han dem, og gjorde nogle af dem til fanger.

2 Da gjorde Israel Herren et løfte og sagde: Dersom du ganske giver dette folk i min vold, vil jeg lyse deres stæder i band!

3 Herren hørte Israels røst, overgav dem Kananiterne, og de lyste dem og deres stæder i band, og kaldte stedets navn Horma.

4 Fra bjerget Hor drog de mod det røde hav, for at gaa udenom Edoms land! men folkets sjæl blev forknyt paa vejen;

5 og folket talede mod Gud og mod Mose og sagde: Hvorfor har i ført os op af Ægypten til at dø i ørken; thi her er hverken brød eller vand, og vor sjæl er led af det usle brød!

6 Da sendte Herren giftige slanger mod dem, og de stak folket og der døde mange af Israel.

7 Da gik folket til Mose og sagde: Vi have syndet, thi vi have talet mod Herren og mog dig; bed til Herren, at han vil tage slangerne fra os. Saa bad Mose for folket;

8 og Herren sagde til Mose: Gjør dig en slange og sæt den paa en stang, og det skal ske, at enhver, som er bidt, der seer til den, skal beholde livet.

9 Mose gjorde da en kobberslange og satte den paa en stang, og det skete da, at naar en slange bed nogen og han saae til kobberslangen, saa beholdt han livet.

10 Siden brød Israels børn op og lejrede sig i Obot.

11 Da de brød op fra Obot, lejrede de sig ved Abarims Polde i ørken, som er lige østen for Moab.

12 Derfra brød de op og lejrede sig i Sareds dal.

13 Da de brød op derfra, lejrede de sig i ørken paa denne side Arnon, som springer ud ved Amoriternes grændse; Arnon var nemlig Moabs grændseskjel mod Amoriterne.

14 Derfor hedder det i Herrens krigsbog: "Mod Vaheb i stormen og mod Arnons strømme,

15 mod strømenes vandløb, som bøjer sig mod Ars bolig, læner sig til Moabs grændse." -

16 Derfra kom de til Ber; det er den brønd, hvorom Herren sagde til Mose: Saml du folket, go jeg vil give dem vand!

17 Da sang Israel denne sang: Hæv dig, o brønd! synger hende imøde!

18 Fyrster gravede hende! Folkets ædlinger kastede hende! med herskerstav go kongespir i haand! - Fra denne ørk kom de til Matana;

19 fra Matana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot,

20 og fra Bamot til den dal, som ligger i Moabs slette, ved foden af Pisga, som rager op over ørken.

21 Derpaa sendte Israel bud til Amoriternes konge Sihon og lod sige:

22 Lad mig drage gjennem dit land; vi ville ikke bøje ind over mark og vingaard; Vandet af brøndene ville vi ikke drikke; Kongevejen ville vi følge, indtil vi ere komne over dine landemærker.

23 Men Sihon tillod ikke Israel at drage gjennem hans landemærker, men samlede alt sit folk, og drog ud imod dem i ørken til Jaza og sloges med Israel.

24 Men Israel slog ham i standende strid, tog hans land i besiddelse fra Arnon til Jabok ligehen til Ammoniterne; thi Ammoniternes grændse var fast.

25 Saa indtog Israel alle disse stæder og boede i Amoriternes byer, i Hesbon og alle dens aflæggere.

26 Hesbon var nemlig Amoriterkongen Sihons stad, og han havde ført krig med Moabs forrige konge og taget hele hans land fra ham tiltil Arnon.

27 Derfor sige de, som tale gaadesproget: Kommer til Hesbon! bygges og fæstes skal Sihons stad;

28 thi ild er udgangen fra Hesbon; Luen fra Sihons by; den fortærer Moabs stad, Herrerne til Arnons høje!

29 Ve dig, o Moah! du est fortabt, o Kamos folk! hantillod sine sønner at flygte, sine døtre at føres som fanger til Sihon, Amoris konge!

30 Slukt er deres glands fra Hesbon til Dibon; vi skjændte til Nosak, brændte til Medba! -

31 Saa boede Israel i Amoriternes land;

32 men Mose sendte nogle ud for at spejde Jaeser, og de indtog aflæggere go fordrev Amoriterne, som boede der.

33 Derpaa vendte de om og drog op ad vejen til Basan, og Basans konge Og drog imod dem med alt sit folk til slag ved Edre-i;

34 og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham! jeg har givet ham og alt hans folk og land i din vold, og du skal gjøre ved ham, som du gjorde ved Amoriterkongen Sihon, som boede i Heshon.

35 De sloge da ham og hans sønner og alt hans folk, saa der blev ikke en flygtning tilbage, og de toge hans land i besiddelse.