Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 22de kapitel

Bileam kaldes af Moabs konge til at forbande Israeliterne

1 Derpaa brød Israels børn op og lejrede sig i Moabs flakke ørk paa denne side Jordan ligefor Jeriko;

2 og Balak Zippors søn, saae alt, hvad Israel havde gjort mod Amoriterne.

3 Da blev Moabiterne meget bange for folket, thi det var talrigt, og de gruede for Israels børn.

4 Og Moab sagde til Midjans ældste, nu skal nok denne flok slikke alting af heromkring, ligesom oxen slikker markens urter af! Men Balak, Zippors søn, var den tid konge over Moab,

5 og han sendte bud til Bileam, Beors søn, i Petor, som ligger ved Eufrat i hans fædreland, for at indbyde ham med de ord: Se, et folk er draget ud af Ægypten, som skjuler landets kreds, og det har sat sig ned ligeoverfor mig;

6 kom derfor nu, kjære, og lys mig forbandelse over dette folk; thi det er mig overmægtigt, maaske jeg da kunde slaa det og jage det ud af landet; thi jeg veed, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet!

7 Moabs og Mijans ældste droge da afsted og havde sandsigerlønnen med, og de kom til Bileam og forelagde ham Balaks ord.

8 Han sagde til dem: Bliver denne nat over her, saa vil jeg give eder svar, ligesom Herren vil tale til mig; og Moabs fyrster blev da hos Bileam.

9 Men Gud kom til Bileam og sagde: Hvad er det for mænd, som ere hos dig?

10 Bileam sagde til Gud: Balak, Zippors søn, Moabs konge, har sendt mig det bud:

11 Se, her er det folk, som er gaaet ud af Ægypten og skjuler jordens kreds; kom nu og forband mig det, maaske jeg kunde føre krig med det og jage det ud.

12 Men Gud sagde til Bileam: Du skal ikke gaa med dem; duskal ikke lyse forbandelse over dette folk; thi det er velsignet.

13 Bileam rejste sig da om morgenen og sagde til Balaks fyrster: Gaaer i til eders land, thi Herren har vægret sig ved at tillade mig at drage med eder.

14 Saa rejste Moabs fyrster sig og kom til Balak, og de sagde: Blieam vægrede sig ved at gaa med os. -

15 Men Balak blev endnu ved at sende flere og fornemmere fyrster end disse;

16 og de kom til Bileam og sagde til ham: Saa lader Balak, Zippors søn, dig sige: Lad dig, kjære, ikke hindre i at drage til mig;

17 thi jeg vil gjøre stor ære ad dig, og alt, hvad du siger mig, vil jeg gjøre; men kom endelig og forband mig dette folk!

18 Men Blieam svarede Balaks tjenere: Om Balak vilde give mig hele sit hus fuldt af sølv og guld, kunde jeg dog ikke gaa mod Herren min Guds befaling til at gjøre enten lidet eller stort;

19 men, bliver dog nu ogsaa i her i denne nat, saa vil jeg erfare, hvad Herren videre vil tale til mig.

20 Saa kom Gud til Bileam om natten og sagde til ham: Dersom disse mænd ere komne for at indbyde dig, staa saa op og gaa med dem; dog, hvad jeg vil sige dig, skal du gjøre!

21 Saa stod Bileam op om morgenen, sadlede sin aseninde og drog med Moabs fyrste.

22 Men Guds vrede optændtes, fordi han vilde drage derhen, og Herrens engel stillede sig i vejen for at staa hm imod; men han red paa sin aseninde og havde sine to drenge med sig.

23 Da saae aseninden Herrens engel staaende paa vejen med et draget sværd i sin haand, og hun bøjede af vejen og gik ind paa marken, men Blieam slog hende for at tvinge hende i vejen igjen.

24 Men saa stod Herrens engel i en hulvej ved nogle vingaarde, hvor der var stengjærde paa begge sider.

25 Da aseninden saae Herrens engel, trykkede hun sig op mod væggen og klemte Blieams fod mod væggen, og saa slog han hende igjen.

26 Men Herrens engel gik endnu engang forbi go stod i en snævring, hvor der ikke var udvej til at dreje enten til højre eller venstre.

27 Da aseninden saae Herrens engel, lagde hun sig ned med Blieam; men saa blev Blieam vred og slog hende med sin stok.

28 Men Herren aabnede asenindens mund, saa hun sagde til Bileam: Hvad har jeg gjort dig, at du har slaaet mig tre gange?

29 Men Blieam sagde til Aseninden: Du har gjort nar ad mig; havde jeg bare haft et sværd i min haand, skulde jeg nu have slaaet dig ihjel!

30 Da sagde aseninden til Bileam: Er jeg dog ikke din aseninde, som du har redet paa, saa du blev din egen og indtil denne dag, mon jeg nogensinde havde vane paa at gjøre saaledes med dig? men han svarede nej!

31 Da aabnede Herren Blieams øjne, saa han saae Herrens engel staaende i vejen med et dragne sværd i sin haand; og han højede sig og kastede sig paa sit ansigt.

32 Og Herrens engel sagde til ham: Hvorfor har du slaaet din aseninde nu tre gange? Se, jeg er gaaet ud for at staa dig imod; thi denne vej er farlig for mine øjne!

33 go aseninden saae mig og bøjede af for mig nu tre gange; men hvis hun ikke havde bøjet af for mig, da vilde jeg endogsaa nu have slaaet dig ihjel og ladet hende beholde livet.

34 Men Blieam sagde til Herrens engel: Jeg har syndet; thi jeg vidste ikke, at du stod mig imod paa rejsen; men mishager den dig, saa vil jeg vende om igjen!

35 Men Herrens engel sagde til Bileam: Gaa med disse mænd, kun at du taler det Ord, som jeg vil tale til dig! - Saa drog Bileam med Balaks fyrster.

36 Da Balak fik at høre, at Blieam var kommen, tog han ham imøde til en stad i Moab, som ligger ved Arnons grændseskjel, yderst paa grændsen;

37 og Balak sagde til Blieam: Skikkede jeg dig ikke mine visse bud for at indbyde dig? hvorfor drog du ikke til mig? monjeg virkelig ikke skulde have raad til at gjøre ære ad dig?

38 Bileam svarede Balak: Se, nu er jeg kommen til dig; mon jeg formaaer at tale det ringeste? det Ord, som Gud vil lægge mig i munden, det skal jeg tale! -

39 Saa drog Bileam med Balak, og de kom til Kirjat Husot;

40 og Balak ofrede stort og smaat kvæg og sendte bud efter Blieam og de fyrster, som vare hos ham;

41 og om morgenen tog Balak Bileam og førte ham op paa Ba-als høje, og derfra saae han de yderste af folket.