Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 23de kapitel

Bileam velsigner Israeliterne

1 Bileam sagde derpaa til Balak: Byg mig her syv altere, og skaf mig her syv oxer og syv væddere.

2 Balak gjorde, ligesom Bileam havde sagt, og Balak og Bileam ofrede en oxe og en vædder paa hvert alter;

3 og Bileam sagde til Balak: Stil dig ved dit brændoffer og jeg vil gaa hen, om Herren maaske skulde møde mig; og hvad han lader mig se, vil jeg give dig tilkjende. Saa gik han hen paa flakkebjerget.

4 Da mødte Gud Bileam, og denne sagde til ham: Jeg har ordnet syv altere og ofret en oxe og vædder paa hvert alter;

5 og Herren lagde Bileam Ordet i munden og sagde: Gaa tilbage til Balak og saaledes skal du tale.

6 Da han kom tilbage til ham, se, da stod han ved sit brændoffer tilligemed alle Moabs fyrster,

7 og han talede i sit billedsprog og sagde: Fra Aram førte Balak, Moabs konge, mig hid, fra bjergene i østen. Kom hid, forband mig Jakob, kom hid, du fnyse mod Israel!

8 Hvor kan jeg bande, hvem Gud ej forbander, fnyse mod ham, paa hvem Herren ej vredes?

9 Fra klippetinden seer jeg ham; fra højene jeg skuer ham! Se, det folk skal enligt bo, blandt hedninger ej regnes!

10 Hvo tæller Jakob, der er som støvet? Hvo væbner tal paa Israels fjerding? Dø du min sjæl de retfærdiges død! mit endeligt vorde som hans! -

11 Da sagde Balak til Bileam: Hvad er det, du gjør mig? til at forbande mine fjender har jeg hentet dig, og se, nu har du aabenbart velsignet dem!

12 Men han svarede: Skal jeg ikke passe at tale, hvad Herren lægger mig i munden? -

13 Da sagde Balak til ham: Gaa da med mig til et andet sted, hvorfra du kan se ham; dog skal du kun se enden paa dem; men dem alle skal du ikke se, og lys mig saa forbandelse over dem derfra.

14 Saa tog han ham med sig op paa vogtersletten paa Pisgas top, byggede syv altere og ofrede en oxe og vædder paa hvert alter;

15 og han sagde til Balak: Stil dig nu der ved dit brændoffer; og hist vil jeg mødes med ham.

16 Saa mødte Herren Bileam, lagde ham Ordet i munden og sagde: Gaa tilbage til Balak og saaledes skal du tale.

17 Han kom da til ham, og se, han stod ved sit brændoffer, og Moabs fyrster vare hos ham, og Balak sagde til ham: Hvad talede Herren?

18 Da talede han i sit billedsprog og sagde: Rejs dig Balak og hør! mærk paa mit Ord, du Zippors søn!

19 Gud er ikke et menneske, at han skulde lyve, et Adams barn, at han skulde angre! skulde han sige og ej gjøre det, tale og ej stadfæste det?

20 Se, kald til at velsigne har jeg modtaget: Han har velsignet, jeg skal ej ændre det;

21 han skuede ej ondskab i Jakob, saae ej brøde i Israel! Herren, hans Gud, er med ham; kongejublen hos ham!

22 Fra Ægypten førte den Almægtige dem ud; som enhornens er hans kraft!

23 Fortryllelse er intet med Jakob, sandsigerkunsten mod Israel; engan skal det siges om Jakob og Israel, hvad den Almægtige har gjort.

24 Se, folket rejser sig som løvinden, hæver sig som løven; ej skal han lægge sig, før han fortærer byttet, drikker de slagnes blod. -

25 Da sagde Balak til Bileam: Du skal hverken lyse forbandelse eller velsignelse over dem!

26 Men Bileam svarede Balak: Har jeg ikke sagt dig: Alt, hvad Herren vil tale tilmig, det vil jeg gjøre.

27 Derpaa sagde Balak til Bileam: Velan, kjære, jeg vil tage dig med til et andet sted, maaske det kunde behage Gud, at du derfra lyste mig forbandelse over dem.

28 Saa tog Balak Bileam med sig til toppen af Peor, som rager ud mod østen;

29 og Bileam sagde til Balak: Byg mig her syv altere, og skaf mig her syv oxer og syx væddere;

30 og Balak gjorde, som Bileam havde sagt, og ofrede en oxe og en vædder paa hvert alter.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36