Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 24de kapitel

Bileams spaadom om Israel og flere folk

1 Da Bileam saae, at det behagede Herren at velsigne Israel, gik han ikke hen at søge spaadomme, som de andre gange, men vendte sit ansigt mod ørken;

2 og da Bileam opløftede sine øjne og saae Israeliterne ligge efter deres stammer, kom Guds Aand over ham,

3 og han talede i sit billedsprog og sagde: Saa varsler Bileam, Beors søn, saa varsler manden med opladne øjne;

4 saa varsler han, som hører den Almægtiges Ord, som skuer den Almægtiges syn, som faldt i undrykkelse, og hvis øjne bleve aabnede:

5 Hvor dejlige ere dine telte, Jakob, dine boliger, Israel!

6 som bække de brede sig, som haver ved floden, som paradistræer, dem Herren har plantet, som cedre ved vandet!

7 Vandet skal flyde af hans grene; hans afkom vorde som mange vande; mægtigere end Agag vorde hans konge, ophøjet hans kongedom!

8 Den Almægtige førte ham ud af Ægypten; som enhornens er hans kraft; han skal fortære hedningerne, sine fjender, bryde deres ben, knuse dem med sine pile.

9 Han bøjer sig, han hviler sig som løven, som en løvinde, hvo tør rejse ham? Signede vorde de, dig velsigne, forbandede de, dig bande! -

10 Da blev Balak meget vred paa Bileam, slog sine hænder sammen og sagde til ham: Til at lyse forbandelse over mine fjender har jeg kaldet dig, og se, nu har du tre gange aabenbart lyst velsignelse over dem!

11 men nu, flygt til dit hjem! jeg havde tænkt, jeg vilde gjøre stor ære ad dig; men se, Herren har nægtet dig den ære!

12 Men Bileam sagde til Balak: talede jeg ikke ogsaa til dine bud, du sendte til mig og sagde:

13 Om Balak vilde give mig sit hus fuldt af sølv eller guld, kunde jeg dog ikke gaa mod Herrens befaling til at gjøre enten godt eller ondt af mit eget hjærte; hvad Herren vil tale, det vil jeg tale.

14 Men se, nu gaaer jeg til mit folk, velan, jeg vil forudsige dig, hvad dette folk skal gjøre mod dit folk i de kommende dage.

15 Saa talede han i sit billedsprog og sagde: Saa varsler Bileam, Beors søn, saa varsler manden med opladne øjne;

16 saa varsler han, som hører den Almægtiges Ord, som kjender den højestes kundskab, som skuer den Almægtiges syn, som fladt i undrykkelse og hvis øjne bleve aabnede;

17 Jeg seer ham, dog ikke endnu; jeg skuer ham, dog ikke nær; der fremgaaer en stjerne af Jakob, opstaaer et spir af Israel; han skal knuse Moabs sider, undergrave alle Sets børn.

18 Edom skal vorde hans eje, Se-irs ejendom vorde hans fjenders og Israel skal gjøre storværk!

19 af Jakob skal han herske go fordærve stædernes rest! -

20 Men da han saae Amalekiterne, talede han i sit billedsprog og sagde: Folkenes førstegrøde er Amalek; hans sidste tid er til undergang. -

21 Da han saae Keniterne, talede han i sit billedsprog og sagde: En klippe er din bolig; du bygger paa fjeldet din rede;

22 men han skal komme til at brænde Kain; om en føje stund skal Assur bringe dig fangen! -

23 Og han talede atter i sit billedsprog og sagde: Ve! hvo skal leve, naar den Almægtige skikker dette?

24 Fra Kittims stand gaa skuder ud; de undertvinge Aasur, de undertvinge eder; men og han gaaer til grunde! -

25 Saa stod Bileam op, drog bort og kom hjem, og Balak gik ogsaa sin vej.