Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 30de kapitel

Om løfter

1 Mose sagde til Israels børn alt, hvad Herren havde befalet ham,

2 og talede saaledes til Israels børns stamfyrster: Det er det Ord, som Herren har befalet:

3 Naar en mand lover Herren et løfte, eller sværger en ed, saa han forpligter sin sjæl, maa han ikke vanære sit ord; men han skal gjøre det altsammen, ligesom det er udgaaet af hans mund.

4 Naar et fruentimmer lover Herren et løfte eller paatager sig en forpligtelse, medens hun i ungdomsaar er i sin faders hus,

5 og hendes fader hører paa hendes løfte eller den forpligtelse, hun bandt sin sjæl til, og hendes fader tier dertil, da skal alt, hvad hun har lovet, og alt, hvad hun har forpligtet sin sjæl til, staa veed magt.

6 Men dersom hendes fader gjør det til intet, saasnart han hører, hvad hun har lovet eller forpligtet sin sjæl til, da skal det ikke staa ved magt, og Herren vil forlade hende det, fordi hendes fader gjorde det til intet. -

7 Men dersom hun bliver gift og har taget løfter paa sig, eller et ord ubesindigt er kommet over hendes læber, hvormed hun bandt sin sjæl,

8 og hendes mand hørte det og tier dertil, saa snart han har hørt det, da skal hendes læfter staa ved magt, og de forpligtelser, hvormed hun bandt sin sjæl, skal staa ved magt;

9 men hvis hendes mand gjør det til intet, saa snart han hører det, og rygger hendes løfte, hun har taget paa sig eller hvad der ubesindigt er kommet over hendes læber, hvorved hun har bundet sin sjæl, vil Herren forlade hende det. -

10 Hvad en enke eller forskudt kvinde lover, eller hvad hun binder sin sjæl til, skal staa ved magt. -

11 Dersom en kone gjorde et løfte i sin mands hus eller bandt sin sjæl til en forpligtelse ved ed,

12 og hendes mand hørte det, tav dertil, og gjorde det ikke til intet, da skal alle hendes løfter og alt, vhad hun bandt sin sjæl til, staa ved magt.

13 Men dersom hendes mand aldeles ryggede dem, saa snart han hørte dem, da skal intet af, had der er kommet over hendes læber, det være sig løfter eller forpligtelser for hendes sjæl, staa ved magt; hendes mand har rygget dem, og Herren vil forlade hende det.

14 Hvert løfte og hver forpligtelsesed, som en kvinde gjør til at spæge sin sjæl, kan hendes mand lade staa ved magt elle rygge;

15 menhvis hendes mand tier ganske stille dertil fra dag til dag, da har han stadfæstet alle hendes løfter eller alle hendes forpligtelser, hun har taget paa sig; han har stadfæstet dem, idet han tau til dem, da han hørte dem;

16 men dersom han bag efter vil rygge dem, da skal han bære hendes vrede.

17 Disse ere de bestemmelser imellem mand og hustru, imellem fader og datter, saalænge hun i sin ungdom er i sin faders hus, som Herren havde givet Mose.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36