Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 32te kapitel

Rubens, Gads og den halve Manasses stamme faaer arv østen for Jordan

1 Rubens og Gads børn havde mange og meget store hjorder, og da de besaae Jaesers og Gileads land, se, da var det et sted for hjorder.

2 Gads og Rubens børn kom derfor og sagde saaledes til Mose, præsten Ileasar og menighedens fyrster:

3 Atarot, Didon, Jaeser, Nimra, Hesbon, Eleale, Sebam, Nebo og Beon,

4 det land, som Herren slog for Israels menighed, er et land for hjorder og dine tjenere har hjorder.

5 Og de sagde endvidere: Dersom vi have fundet naade for dine øjne, lad da dette land blive givet dine tjenere til eje, og du skal ikke føre os over Jordan.

6 Da sagde Mose til Gads og Rubens børn: Mon eders brødre skulde drage i krig og i skulde sidde her?

7 Hvorfor ville i svække Israels børns mod, saa de ikke drage over i det land, Herren har givet dem?

8 Saaledes gjorde ogsaa eders fædre, da jeg sendte dem fra Kades Barnea, for at syne landet;

9 de droge op til Eskols dal, synede landet, men svækkede Israels børns mod, saa de ikke vilde gaa ind i det land, Herren havde givet dem.

10 Da optændtes Herrens vrede samme dag, han svor og sagde:

11 Disse mænd, som ere dragne op fra Ægypten fra 20 aars alder og derover, skulle ikke faa det land at se, som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke trolig fulgt mig efter,

12 undtagen Kenisiden Kaleb, Jefunnes søn, og Josva, Nuns søn, thi de have trolig fulgt Herren efter.

13 Saaledes optændtes Herrens vrede mod Israel og han lod dem vandre 40 aar i ørken, indtil hele denne slægt, som gjorde, hvad ondt var i Herrens øjne, var uddød.

14 Se, nu rejse i eder i eders fædres sted, en yngel af syndige mænd, thil at gjøre Herrens vrede mod Israel endnu større;

15 thi dersom i vende eder bort fra dem, vil han endnu længer lade ham blive i ørken; og i ville ødelægge hele dette folk.

16 Men de nærmede sig og sagde: Her ville vi bygge faarestier for vore hjorder og stæder for vore smaabørn;

17 og selv ville vi væbnede haste foran Israels børn, indtil vi har indført dem paa deres sted, men vore smaabørn skulle bo i de faste stæder for landets indbyggeres skyld;

18 vi ville ikke vende hjem, før Israels børn har indtaget hver sin arv,

19 thi vi ville ikke tage arv med dem, hin siden Jordan og længere vester paa, naar vor arv er tilfalden os paa denne side Jordan mod østen.

20 Da sagde Mose til dem: Dersom i ville gjøre denne ggerning, dersom i ville væbne eder for Herren til kampen,

21 og hver mand af eder kamprustet vil drage over Jordan for Herrens ansigt, indtil han uddriver sine fjender fra sit ansigt,

22 og landet bliver undertvunget for Herrens ansigt, saa maa i bagefter vende tilbage, og i skal være sagesløse for Herren og for Israel og have dette land til eje for Herren.

23 Men naar i ikke ville gjøre saaledes, se, da have i syndet mod Herren, og i skal faa eders synd at føle, naar den finder eder.

24 Saa bygger eder da stæder for eders smaabørn og stier for eders faar, og gjører alt, hvad i har lovet.

25 Da sagde Gads og Rubens sønner saaledes til Mose: Dine tjenere ville gjøre efter alt, hvad min herre befaler;

26 vore smaabørn, vore hustruer, vore hjorder og alt vort kvæg skal blive der i Gileads stæder;

27 men hver af dine tjenere vil kamprustet drage for Herrens ansigt i krig, ligesom min herre har sagt.

28 Da bød Mose paa deres vegne præsten Eleasar, Josva, Nuns søn, og Israels børns stamfyrster,

29 og sagde til dem: Dersom Gads go Rubens sønner drager med eder over Jordan, alle væbnede til kamp, for Herrens ansigt, og landet er blevet eder underlagt, da skla i give dem Gileads land til ejendom;

30 men dersom de ikke væbnede drage over med eder, da skal de tage arv blandt eder i Kana-ans land.

31 Men Gads og Rubens sønner svarede saaledes: Hvad Herren har talet til dine tjenere, det ville vi gjøre;

32 væbnede ville vi drage over i Kana-ans land for Herrens ansigt, men vor arveejendom skal vi have paa denne side Jordan. -

33 Saa gav Mose dem, nemlig Gads og Rubens sønner og Manasses, Josefs søns, halve stamme Amoriterkongens Sihons og Ogs, Basans konges, rige, landet med dets stæder indtil hele dets grændse rundt omkring.

34 Saa opbyggede Gads sønner Dibon Atarot, Arver,

35 Atorit-Sofan, Jaeser, Jogbea,

36 Bet Nimra og Bet Haran, som vare faste stæder, og desuden faarefolde.

37 Og Rubens sønner opbyggede Hesbon, Eleale og Kirjataim,

38 samt Nebo og Ba-al Meon, som de gav nye navne, og Sibina; de gav nemlig eller stæderne, de opbyggede, de gamle navne.

39 Makirs, Manasses søns, børn, drog ind i Gilead, indtog det og fordrev Amoriterne, som boede der;

40 og Mose gav Makir, Manasses søn, Gilead, og han boede de.

41 Men Jair, Manasses søn, drog ud og indtog deres flækker, og kaldte dem Jairs flækker.

42 Ogsaa Noba drog ud og indtog Kenat med dens aflæggere og kaldte den Noba efter sit egen navn.

4 Mosebog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36