Bibelen

I. Loven
Fjerde Mosebog

Det 35te kapitel

Heviternes stæder. Fristeæder

1 Derpaa talede Herren saaledes til Mose i Moabs flakke ørk ved Jordan lige overfor Jeriko:

2 Byd Israels børn, at de skal afgive til Leviterne af deres ejendoms arv stæder til at bebo, og et overdrev om stæderne skal de give Leviterne;

3 Stæderne skal de have til beboelse og overfrevene skal være til deres lastdyr, deres hjorder og alle deres dyr,.

4 Overdrevene ved stæderne, som i skal give Leviterne, skal gaa fra stadsmuren og udenfor, tusinde alen trindt omkring.

5 Udenfor staden skal i maale fra det østre hjørne 2000 alen; fra sønderhjørnet 2000 alen; fra vesterhjørnet 2000 alen og fra nørrehjørnet 2000 alen, saa staden ligger i midten. Det skal være overdrevene ved deres stæder.

6 De stæder, som i skulle afgive til Leviterne, skal være sex fristæder, som i skal give, for at drabsmanden kan flygte derhen; og foruden dem skal i aftræde 42 stæder;

7 saa alle de stæder, som i skulle give til Leviterne, blive 48 stæder med deres overdrev.

8 Og de stæder, som i skulle aftræde af Israels børns ejendom, skal være flere i den stamme, som faaer megen, færre i den, som faaer mindre ejendom; hver skal i forhold til sin arv, som de modtage, afgive til Leviterne af sine stæder.

9 Derpaa talede Herren saaledes til Mose:

10 Tal til Israels børn og siig til dem: Naar i gaa over Jordan ind i Kana-ans land,

11 da skulle i udvælge eder nogle stæder, og dem skulle i have til fristæder, saa drabsmanden som af vaade dræber et menneske, kan fly derhen.

12 Disse stæder skulle i have til en tilflugt for blodhævneren, og drabsmanden skal ikke miste sit liv, før han er stillet til doms for menigheden.

13 De stæder, som i skulle aftræde, skal være for fristæder hos eder.

14 Tre stæder skulle i afgive paa denne side Jordan go tre stæder i Kana-ans land, og de skal være fristæder.

15 For Israels børn, for den, som er fremmed og gjæst iblandt dem, skulle disse sex stæder være til en tilflugt, saa at hver, som af vaade dræber et menneske, maa flygte derhen.

16 Men hver, som slaaer nogen med et stykke jern, saa han døer deraf, han er en morder; Morderen skal miste sit liv!

17 Hver, som slaaer nogen med sten i haand, hvormed der kan slaaes dødsslag, og han døer deraf, han er en morder: Morderen skal miste sit liv!

18 Eller han slaaer ham med et stykke træ i haand, hvormed der kan flaaes dødsslag, og han døer deraf, han er en morder; Morderen skal miste sit liv!

19 Blodhævneren skal slaa morderen ihjel; hvor han træffer ham, maa han slaa ham ihjel.

20 Dersom han støder ham af had, eller med forsæt kaster noget paa ham og han døer deraf,

21 eller slaaer ham af fjendskab med sin haand, saa han døer deraf, skal han, som slog, miste sit liv, han er en morder; Blodhævneren skal slaa ham ihjel, hvor han træffer ham.

22 Men dersom han uforvarende og ikke af fjendskab støder ham, eller kaster noget paa ham uden forsæt,

23 eller han lader en sten, hvoraf man kan slaaes ihjel, falde paa ham uden at se ham, saa han døer deraf, men han ikek var hans fjende, og ikke søgte hans værste:

24 saa skal menigheden dømme mellem gjerningsmanden og blodhævneren efter disse love,

25 og menigheden skal frie drabsmanden af blodhævnerens vold, føre ham tilbage til fristaden, hvortil han er flygtet, go der skal han blive, indtil ypperstepræsten, som man har salvet med den hellige olie, er død.

26 Men gaaer drabsmanden udenfor den fristads enemærker, hvortil han er flygtet,

27 og blodhævneren træffer ham udenfor fristandens enemærker og blodhævneren slaaer drabsmanden ihjel, gaaer der ikke bloddom over ham;

28 thi han skulde blevet i sin fristad til ypperstepræstens død; og efter ypperstepræstens død maa drabsmanden vende tilbage til sin ejendoms jord.

29 Dette skal være eder en sat ret for alle eders efterkommere i alle eders boliger.

30 Hver, som dræber et menneske, den morder skal man paa vidners udsagn slaa ihjel; men eet vidne maa ikke fælde et menneske i livssag.

31 I maa ikke tage mandebod for en morders liv, naar voldsmanden var skyldig at dø; thi han skal miste sit liv!

32 Og i maa ikke tage mandebod for at lade nogen flygte til sin fristad, eller for at vende tilbage, for at bo i landet, inden præstens død.

33 I maa nemlig ikke skjænde landet, i ere i; thi blodet, det skjænder landet, og for landet kan der ikke ske forsoning for det blod, som er udgydt i det, uden ved hans blod, som udøste det;

34 og man maa ikke besmitte landet, i bo i, som jeg boer midt i; thi jeg er Herren, som boer midt iblandt Israels børn!